Prøv avisen

Professor: Unge skal selv afgøre, om de vil konfirmeres

Når unge konfirmeres som 13-14-årige, er de reelt ikke myndige, og det er derved i sidste ende forældrene, der bestemmer, om den unge skal konfirmeres. Arkivfoto. Foto: Søren Svendsen

Det er forældrene, der juridisk kan træffe valget for de konfirmander, som i disse uger siger ja i landets kirker. Det skal ændres, mener professor. Men kritikere siger, det lægger pres på de unge

En ung, der er fyldt 15 år, har ret til selv at bestemme, om vedkommende vil begraves eller brændes. Personen kan vælge, om det skal være en kirkelig eller borgerlig begravelse. Og den 15-årige skal selv acceptere dåben. Men når den 13- eller 14-årige skal konfirmeres, er det forældrene, som juridisk kan træffe valget.

Præster fortæller, hvordan konfirmationen og dåb af større børn inden konfirmationen kan skabe udfordringer. I Hasseris Kirke i Nordjylland har præst Agnete Brink oplevet tilfælde, hvor det ifølge hende vil være ”fornuftigt”, at unge i konfirmationsalderen selv kan bestemme, om de vil døbes eller konfirmeres. Hun har tidligere hørt om enkelte tilfælde, hvor større børn ville døbes mod forældrenes ønske.

”Indimellem er der også konflikter, hvor forældrene er uenige om dåb og konfirmation, og så bliver det så kompliceret, at de opgiver, selvom barnet gerne vil. Unge kan i den alder være meget velovervejede, og vi bør høre på dem,” siger hun.

Theodor Jørgensen, professor emeritus i dogmatik, mener, at børn skal sikres mere medbestemmelse i forhold til deres tro.

”Jeg plæderer for en myndighedsalder, der svarer til konfirmandalderen, altså omkring 13 år, med den begrundelse, at det er tilladeligt for en, der er konfirmeret, at være fadder,” siger han, der desuden sammen med Agnete Brink, var en del af en arbejdsgruppe nedsat af bispekollegiet for år tilbage, som skulle undersøge forhold i forbindelse med dåben frem mod en ny dåbsanordning.

Han tilføjer, at der selvfølgelig kommer en udfordring ved det, han kalder ”det frie religiøse marked”, og at børn og unge kan vælge religiøse fællesskaber, som forældrene ikke anser som sunde, men det må man tage med, mener Theodor Jørgensen.

En religiøs myndighedsalder er ifølge Lisbet Christoffersen, professor MSO i religion og ret ved Roskilde Universitet, et ”meget firkantet begreb”. Men:

”Det er først, når man er 18 år, man er myndig fuldt ud. Men når man er 15 år, er man strafbar, og man kan råde over sine egne penge. Og allerede fra 12-årsalderen er man klageberettiget på det sociale område ved en anbringelse. Det kunne godt tale for, at man arbejder lidt på det kirkelige område med en selvstændiggørelse uden at tale om en direkte myndighedsgørelse,” siger hun.

Det kan ifølge Lisbet Christoffersen ske ved, at barnets stemme fra omkring de 12 år - ligesom i det sociale system - får tillagt vægt. Det vil kræve en ændret lovgivning om dåben, siger hun, men betoner, at det ikke skal være præsten, der bør tale med familierne - det er Statsforvaltningen bedre rustet til:

”Jeg kan godt forstå de præster, som føler omsorg og gerne vil gøre noget, men det eneste, præsten kan tilbyde, er rummelighed og plads.”

Politisk er der imidlertid ikke enighed om, hvordan børn hjælpes bedst.

Venstres kirkeordfører, Flemming Damgaard Larsen, er tilhænger af, at barnets stemme får vægt i de tilfælde, hvor forældrene er uenige om for eksempel dåb eller konfirmation.

”Men det skal ikke være en generel ordning som med en religiøs myndighedsalder,” siger han, for han er ”ikke parat til”, at barnet kan modsætte sig en dåb eller konfirmation, hvis begge forældre er enige.

Charlotte Dyremose, De Konservatives kirkeordfører, mener, at forældrene med forældremyndigheden må vælge for deres børn, indtil de unge bliver 18 år.

”Der er mange andre forhold ud over religion, som også er afgørende for børn, for eksempel hvilken skole de går i. Vi må i alle tilfælde sige, at det er forældrene med forældremyndigheden, som har ansvaret, når det ikke er et overgreb. Med en religiøs myndighedsalder kunne man forestille sig et pres på de unge mennesker. I virkeligheden er det ikke altid en fordel at få frihed, for den frihed kan samtidig betyde, at man må vælge mellem mor og far,” argumenterer hun.

Fra Radikale Venstre og kirkeordfører Helle Løvgreen Mølvig lyder det, at selvom forslaget om en religiøs myndighedsalder kan være sympatisk i udgangspunktet, er partiet bekymret for, at det vil lægge et endnu større pres på den unge.