Profil af en massemorder

USA er ved at få status som et paradis for massemordere. Ikke mindst på grund af sin yderst liberale våbenlovgivning. Ikke mindre end 12 gange i år har enspændere og sindsforvirrede personer begået eller forsøgt at begå massedrab. Senest natten til torsdag dansk tid i sidste uge gik en sortklædt mand ind i en baptistkirke i Fort Worth, Texas, og affyrede over 25 skud fra sine halvautomatiske våben mod de tilstedeværende. Han havde en cigaret i munden og råbte eder og forbandelser efter kirkegængerne. Syv blev dræbt og syv såret, inden manden vendte en af pistolerne mod sig selv og skød. Den 47-årige Larry Ashbrook var sandsynligvis en sindsforvirret mand, der ønskede hævn over sin strengt religiøse opvækst. Naboerne havde ofte hørt Larry Ashbrook og hans far skændes højlydt, indtil faderen døde i juli måned. Derefter syntes det at gå helt i stykker for Larry Ashbrook. Politiet har fundet en totalt ødelagt familiebibel i hans hjem, og Ashbrook havde desuden banket huller i væggene, væltet møblerne rundt og hældt beton i toilettet. Ifølge det engelske dagblad The Sunday Times er en ledende ekspert i ekstreme racistiske grupper i USA, John Craig, desuden kommet med oplysninger, der tyder på, at Larry Ashbrook har været mangeårigt medlem af gruppen Phineas Priesthood (Pinehas' Præsteskab, red.), en af USA's mest radikale racistiske terroristgrupper. Bibelen fortæller, at Pinehas dræbte en israelit og hans hedenske hustru, fordi de havde syndet mod Guds bud om ikke at gifte sig uden for det jødiske folk. Dermed reddede Pinehas sit folk fra Guds straf - pesten. Denne fortælling bruger en række ekstreme racistiske og anti-abort-grupper nu som undskyldning for deres voldelige aktioner. Hævn og had Larry Ashbrook passer dermed på en lang række punkter til den profil, som tre eksperter i den kriminelle psyke har ridset op over for Kristeligt Dagblad. De tre eksperter er professor, dr.jur. Flemming Balvig, Københavns Universitet, chefpsykolog Jørn Beckmann, Odense Universitetshospital, og dr. og ph.d. i retsmedicin og psykologi Rusty Lee Morris, USA. Af de tre eksperter har især Rusty Lee Morris arbejdet med psykologiske profiler af forskellige forbrydertyper gennem mange år. Desuden har hun personlige følelse involveret i emnet: To af hendes grandniecer var til stede på gymnasiet i Littleton, Colorado, da to teenagere i april dræbte 13 og sårede langt flere, før de begik selvmord: - De to piger vil aldrig komme over oplevelsen, siger Rusty Lee Morris. Ude af kontrol De psykologiske profiler, som Rusty Lee Morris arbejder med, har fra 1970'erne været en metode, som politiet i USA har gjort brug af for at indkredse mulige forbrydere. Metoden har også vundet indpas andre steder i verden. Ifølge eksperterne i psykologiske profiler er der væsentlig forskel på dem, man kalder seriemordere og massemordere: Seriemordere dræber som regel kun en eller to ad gangen. Ellers kommer situationen ud af kontrol for dem, og det ønsker de ikke. De dræber over en lang periode - og: - De lægger ofte en slags »signatur« til politiet, som viser, hvem der har udført mordet, siger Rusty Lee Morris. Det er som en form for pirrende leg for dem at myrde, og de samler ofte på presseklip om deres egne mord. Desuden har flere seriemordere forbilleder, andre seriemordere, som de ønsker at efterligne eller overgå. Massemord, eller »hate crimes«, som det hedder i USA, er derimod kendetegnet af, at morderen dræber mange på én gang. Det sker i en situation, hvor morderens handlinger kommer helt ud af kontrol. Desuden ender det ofte med selvmord, hvilket naturligvis medfører, at han ikke kan »nyde« resultatet af sin gerning. Men han kan godt på forhånd være optaget af den opmærksomhed og måske anerkendelse, som hans drab vil medføre. Brændende kors Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvad der gør et menneske til massemorder. Men der findes nogle træk i opvækst og miljøpåvirkninger, som går igen i flere tilfælde, siger Rusty Lee Morris. - Det kan for eksempel være personer, der er opdraget til, at det er godt at dræbe alle jøder, katolikker, sorte og andre, som ikke lige er hvide protestanter. Eller palæstinensere, der er opdraget til at hade jøder og omvendt. Men ellers kan det blot være ensomme, usikre mennesker, der føler, at de ikke har nogen mennesker i deres omgivelser, som de hører sammen med. Det er denne følelse, had-grupper som nazister og Ku Klux Klan udnytter, for eksempel ved at skabe kontakt med disse enspændere via Internet. Og det er meget let at finde dem. Det er bare at trykke www.kkk.com (kkk = Ku Klux Klan, red.) på computeren, så kommer man til deres hjemmeside. På Ku Klux Klans hjemmeside møder man et brændende kors og forskelligt materiale om klanens historie, filosofi og optagelseskriterier. Desuden er der oplysninger om ungdomsafdelingen, som alle under 18 år kan blive medlem af, hvis deres forældre giver lov. Desuden henvises der til hjemmesiden Stormfront, der er en omfattende samling af links til blandt andet ekstreme racistiske hjemmesider. Selvom Internet på denne måde inspirerer potentielle massemordere, vil Rusty Lee Morris dog ikke anbefale nogen indskrænkning i ytringsfriheden: - Men forældre kan installere programmer i deres computer, som forhindrer børnene i at se disse sider. Desuden er det altid bedst, hvis forældrene bruger så meget tid som muligt med børnene. Men her gælder det samme i USA som i Danmark, at forældrene går på arbejde, og børnene er i institutioner eller skoler. Derfor må forældre og lærere prøve at opdrage børn og unge til at kunne bedømme de mennesker og budskaber, de møder. Selvmord i fokus Rusty Lee Morris erkender også, at den liberale holdning til våben i USA kan være blandt årsagerne til de mange massemord. Men heller ikke her er hun for flere restriktioner. - Jeg har selv to skydevåben ud over min jagtriffel. Jeg rejser meget alene, og derfor er det nødvendigt for mig, at jeg kan forsvare mig, siger Rusty Lee Jones. Professor, dr.jur. Flemming Balvig mener, at forskellen mellem dansk og amerikansk våbenlovgivning er blandt de væsentligste årsager til forskellen i hyppigheden af massemord. Men der er også andre faktorer, der spiller ind. - Vi er et meget lille samfund, mens der i USA er meget langt til magthaverne for den enkelte. Landet er så stort, at det virker umuligt at præge noget som helst. Alligevel mener Flemming Balvig, at der er fænomener, vi bør være opmærksomme på for at undgå hændelser som i 1994, hvor en mand dræbte to og sårede yderligere to på Aarhus Universitet, inden han skød sig selv: - Vi har en tendens til at fokusere på den meget åbenlyse kriminalitet. Tyveri, mord og så videre. Måske skulle vi være mere opmærksomme på de mange, som vender aggressionen indad, mod de mange selvmord og selvmordsforsøg for eksempel. Massemordere er typisk mennesker, som ikke gør så meget væsen af sig, og som er selvdestruktive i deres væsen. Desuden mener Flemming Balvig, at også pressen har et ansvar for at behandle emnet på en hensigtsmæssig måde: - Selvfølgelig skal og kan man ikke fortie massemord. Men jo mere man udpensler pinslerne, blodet, angsten, jo mere kan man inspirere mulige massemordere til at ville opnå samme virkning. Derimod virker det langt mindre opmuntrende, når journalister graver sig ned i årsagerne, hvorfor massemordet sker, og forsøger at afdække det.