Dansk kirkeliv er fyldt med gode arrangementer og nye initiativer. Så det bliver ikke svært at finde oplagte kandidater til den årlige initiativkonkurrence, som Kristeligt Dagblad nu sætter i gang. Det vurderer en række kirkefolk, og de fremhæver kirkernes indsats for at skabe nye fællesskaber som noget af det allermest synlige og vigtige.
”Der er heldigvis en lang række kirker, der tager de helt klassiske diakoni-områder til sig og skaber fællesskaber for udsatte mennesker i vores samfund. Det kan for eksempel være for de flygtninge og migranter, der kommer hertil, men også for etniske danskere, der savner hjælp i et presset velfærdssamfund. Der er ikke kun tale om fællesskaber med mad, sang og livshistorier, men også om samvær, der skaber relationer, som ellers er en mangelvare for mange i dag,” siger Tonny Jacobsen, der er frikirkepræst ved Pinsekirken i Vejle og talsmand for FrikirkeNet.
Også formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard, peger på kirkernes indsats for at skabe nye fællesskaber, men tilføjer, at tiden også er præget af mange nye initiativer, der vedrører kirkernes samspil med lokalsamfundet.
”Her handler det ofte om at få de små lokalsamfund til at fungere, nu hvor de er presset på grund af fraflytning og meget få ressourcer, og hvor folkekirken kan spille en aktiv rolle – ofte som den eneste offentlige institution, der er tilbage. Også i de større byer ser vi faktisk nogle af de samme tendenser til, at kirken bliver en vigtig spiller i lokalsamfundet,” siger Søren Abildgaard, der derudover nævner dåb som et af de områder, hvor man rundtom i landet ser forskellige initiativer til at gøre dåben relevant og vedkommende for børnefamilier.
Kirkens nye rolle og muligheder i et ændret befolkningsbillede er ligeledes noget af det, kirkekonsulent Ole Kamp fremhæver som et udbredt indsatsområde.
”Et eksempel er, at vi på grund af den vandring, vi ser fra land til by, får flere storsogne og større pastorater. Det betyder, at man lige nu eksperimenterer med at få skabt nogle attraktive præstestillinger, der kan lokke ansøgere til det nye kirkelandskab,” siger Ole Kamp.
Men kirkekonsulenten mener samtidig, der er områder, kirkerne burde have meget mere fokus på. Områder der kalder på nye initiativer.
”Kirkerne kan jo kun skabe nye tiltag som for eksempel fællesskaber for udsatte grupper, hvis der er nogle aktive i menigheden. Og der har vi en stor udfordring i dag, for det er altafgørende, at kirken bliver opfattet som kirke for de mange og ikke for de få. I dag er der kun mellem 5 og 10 procent af folkekirkens medlemmer, der kan finde på at gå i kirke om søndagen, mens 30-35 procent af medlemmerne betegner sig som mere spirituelt interesserede og ikke føler sig helt rummet af folkekirken. Det betyder, at omkring 60 procent af folkekirkens medlemmer abonnerer på en tro, som de alligevel ikke regner sig selv som en del af,” siger Ole Kamp.
Han foreslår, at kirken begynder at være mere optaget af at skabe rammer for de åndelige og eksistentielle emner, som de fleste medlemmer faktisk er interesseret i.
”Kirken kunne med stor fordel danne ramme for kulturmøder og værdidiskussioner. Jeg har selv oplevet, at hvis jeg udbyder kurser om etik, så dukker der vildt mange op, men hvis overskriften er kristendom, kommer kun få. Men i virkeligheden siger jeg det samme på begge kurser,” fortæller Ole Kamp.
Også Søren Abildgaard peger på, at kirkerne generelt skal være mere opmærksomme på initiativer, der fokuserer på selve tilhørsforholdet til medlemmerne.
”Folkekirken har en tendens til at glemme sin medlemspleje. Det er lidt en konsekvens af, at vi jo har en stor tilslutning, hvor medlemmerne automatisk betaler til kirken gennem kirkeskatten – og det kan give et noget tilbagelænet forhold til dem. Men nu, hvor der er menighedsrådsvalg, er jeg overbevist om, at rådene bliver bedømt på, om de evner at skabe et kirkeliv, der opleves relevant for medlemmerne og for sognet,” siger menighedsrådenes landsformand.
Netop det store perspektiv på den lange bane er også det, talsmand for FrikirkeNet, Tonny Jacobsen, efterlyser.
”Vi må virkelig passe på, at vi som kirke ikke bare opfinder det ene projekt efter det andet. Der er rigtig mange gode projekter i det kirkelige landskab, men kirkesamfund er mere og andet end her og nu-initiativer. Når jeg kigger frem, så kan det godt bekymre mig, at det er det store middagsselskab i kirken og de spændende nye aktiviteter, der bliver flashet. Vi bør som kirke arbejde mere på, at kristendommen ikke kun bliver synlig ved særlige begivenheder, men i det levede liv. Hvor gæstfrihed ikke kun foregår i kirkecafeen én gang om ugen, men gennemsyrer hele vores kristendom. Og hvor Facebook-kulturen med dens evige krav om smarte opdateringer ikke bliver kirkens virkelighed, men at kirken netop insisterer på at være en modkultur. Med tid og rum til enkelheden – og til at stoppe op.”