Det protestantiske opgør med den katolske kirke udsprang fra Tyskland, men i dag længes adskillige tyskere efter mere sammenhold mellem kirkerne.
Den fremtrædende protestantiske biskop Ulrich Fischer går så langt, at han foreslår paven som fælles overhoved for samtlige verdens kristne.
"Indtil nu har tanken om, at den katolske kirkes overhoved burde have en æresforrang i alle kirker, altid vakt anstød blandt protestanterne, men idéen kan være frugtbar for fortsættelsen af den økumeniske debat," siger Ulrich Fischer.
Han leder den unierede kirke i Tyskland, en kirke med både lutherske og reformerede menigheder, som er med i det store forbund af protestantiske kirker, Tysklands Evangeliske Kirke (EKD). Og her er tanken om et fælles kirkeligt overhoved slet ikke ukendt.
For eksempel har Bayerns øverste protestantiske biskop, Johannes Friedrich, for nogle år siden foreslået, at protestanterne burde give paven en "indskrænket anerkendelse som økumenisk talsmand for verdens kristne i enhedens tjeneste".
Dette forslag støttes af lederen af den græsk-ortodokse biskopskonference i Tyskland, metropolitten Augou-stinos.
Den katolske teologiprofessor Otto Hermann Pesch er overbevist om, at kirkerne engang i fremtiden vil blive tvunget til at tage stilling til spørgsmålet om et fælles overhoved.
"Protestanterne må allerede nu leve med den kendsgerning, at den ikke-kristne verden opfatter paven som talsmand og repræsentant for alle kristne," siger Otto Hermann Pesch til den protestantiske ugeavis Sonntagsblatt.
Han er sikker på, at den voksende globalisering vil tvinge kirkerne til at overveje en fælles ledelse, for ellers risikerer de kristne at miste indflydelse i en verden, hvor religioner i stigende grad lever side om side med hinanden.
"Kirkerne kan på længere sigt ikke undgå at skulle tage stilling til, om de har behov for et økumenisk fællesembede – et talsmandsembede for hele kristendommen – og hvilken form det embede eventuelt skal have," siger han.
Et skridt på vej til denne udvikling kunne ifølge Otto Hermann Pesch være, at den katolske kirke rehabiliterer Reformationens og de protestantiske kirkers grundlægger, Martin Luther, som af den katolske kirke blev betragtet som kætter.
"Luther kritiserede og forkastede i sin tid ikke pavedømmet som sådan. Han skældte paven ud for at være antikrist – først tøvende og derefter mere aggressivt – fordi paven stillede sig selv over den hellige skrift. Luther havde ret i sin kritik dengang. Det nuværende pavedømme er derimod himmelvidt væk fra en lignende selvforgudelse, og derfor ville det være godt at rehabilitere Luther," siger Otto Hermann Pesch, der er overbevist om, at en rehabilitering af Martin Luther vil styrke økumenien:
"Protestanterne ville ikke længere kunne opfatte Luther som en hindring for økumeni, og katolikkerne ville lettere kunne opdage, hvor lutherske de egentlig er," siger Otto Hermann Pesch.
På mange områder arbejder kirkerne allerede tæt sammen – også på ledelsesplan. Da Münchens katolske biskop, Reinhard Marx, for nylig blev ophøjet til kardinal, var hans protestantiske kollega, biskop Johannes Fried-rich, med til højtideligheden i Vatikanet.
"Dette er et tegn på vores økumeniske samhørighed," sagde Reinhard Marx efter ceremonien.
Pave Benedikt XVI har meddelt, at han kommer på officielt statsbesøg i sit hjemland, Tyskland, næste år, og mange tyskere håber, at besøget kan bane vejen for et tættere forhold mellem kirkerne.
"Jeg har tiltro til, at paven kan skabe fremskridt inden for økumenien," siger Fried-rich Weber til det protestantiske nyhedsbureau epd. Han er biskop i byen Braun-schweig og Den Forenede Evangelisk-Lutherske Kirkes talsmand i spørgsmål vedrørende katolicismen.
Pave Benedikt har dog både som kardinal og senere som pave understreget, at der stadig er meget, der skiller kirkerne.
I 2001 udsendte han et skrift kaldet "Dominus Jesus", hvori han erklærer, at Reformationens kirker ikke er rigtige kirker.