Protestantismen har skabt ny forståelse af omvendelse

Biskop Kjeld Holm har sat gang i debat om omvendelse. Et begreb, der siden Luther har ændret betydning

Biskop Kjeld Holm anerkender ikke ordet ”omvendelse”. Men ude i verden kan fænomenet have store konsekvenser. Her ses en oprørt palæstinensisk kristen i Gaza by, der hævder, at hendes søn er blevet tvangsomvendt til islam. Omvendelser udløser jævnligt konflikter i dette område af verden. –
Biskop Kjeld Holm anerkender ikke ordet ”omvendelse”. Men ude i verden kan fænomenet have store konsekvenser. Her ses en oprørt palæstinensisk kristen i Gaza by, der hævder, at hendes søn er blevet tvangsomvendt til islam. Omvendelser udløser jævnligt konflikter i dette område af verden. –. Foto: Ibrahim Abu Mustafa/Reuters/.

Diskussionen mellem biskop Kjeld Holm og sogne- og migrantpræst Massoud Fouroozandeh (Kristeligt Dagblad den 3. januar) om omvendelsesmission og den efterfølgende debat har afsløret, at der hersker nogen forvirring, når det drejer sig om de to begreber omvendelse og mission og ikke mindst forholdet imellem dem.

Omvendelse betyder traditionelt at give sit liv en ny retning. I denne grundlæggende forstand kan man omvende sig til mange ting, men det mest almindelige er at lade begrebet dække over en religiøs nyorientering. Bruger man den latinske betegnelse konversion, er det tilmed et emne, der i stigende grad tiltrækker sig forskernes opmærksomhed. Det hænger sammen med den ændrede rolle, som religionen antager i samfundet. Hvor man i kølvandet af sekulariseringen havde en forventning om, at religionen ville forsvinde eller blive privatiseret, har det vist sig, at religionen kommer tilbage og øver sin indflydelse på politikken og samfundets institutioner.

Den tilgrundliggende drivkraft bag denne ændring i det religiøse landskab er selvfølgelig globaliseringen, der på det religiøse område fører til lokalisering, individualisering og pluralisme. Når alt er til stede samtidigt alle vegne, bliver mennesker stillet i valgsituationer. Man kan selvfølgelig overtage det fra traditionen nedarvede. Men man kan også skifte. Man kan omvende sig, således som de iranske flygtninge, der kommer til Danmark, gør. Men hvad vil det egentlig sige, og hvad indebærer en omvendelse egentlig?

LÆS OGSÅ: Xinxin blev kristen efter at have studeret alle verdensreligioner

Man kan anskue omvendelse under såvel en psykologisk som en sociologisk synsvinkel. Så vil man lægge vægt på den kontekst, omvendelsesbegivenheden udspiller sig inden for, hvor man ofte vil kunne konstatere en krise. Ud af krisen vokser en søgen efter noget, der kan løse den krise, man synes at befinde sig i. Finder man det, man søger, kommer det til et møde, og der opstår en interaktion, der kan vokse til et engagement, som derved får konsekvenser for den måde, hvorpå man nu forstår og fører sit liv. Omvendelsen viser sig ved, at ens trosoverbevisning opleves som mere intens, når man overgår til en ny.

Hos Luther var omvendelsen en daglig foreteelse på linje med den daglige anger og bod. Men i protestantismen har omvendelsen ofte fulgt et skema formet i pietismen. Dette skema rækker fra overbevisningen om synd, over ønsket om forsoning og tilgivelse til erfaringen af en åndelig vækkelse, der fører til en fornyet trosoverbevisning. Omvendelsen er her skildret som en individuel proces. Men man vil også ikke mindst fra historien kende til eksempler, hvor det er fællesskaber, familie, klan, venner, nation, som overgår til en ny religiøs tro.

Religioner, der har deres rod i en førmoderne tilværelses-opfattelse, og som derfor har problemer med religionsfriheden, vil som følge heraf ofte være modstandere af omvendelser. I stedet taler man om frafald eller apostasi, og belægger det med sanktioner lige indtil dødsstraf som for eksempel i klassisk sharia inden for islam. Modstanden mod interreligiøs dialog bunder ofte i en frygt for, at en sådan dialog kan føre til omvendelse. Konversion er det store, stygge skældsord i mange religionssamtaler.

Omvendelse viser sig altså at være et fænomen med mange dimensioner. Det kan strække sig fra frafald over intensivering til tilslutning eller skifte til en anden gruppe eller tradition. Ved at fokusere på omvendelse får man et nyt billede af, hvorledes religiøs socialisering foregår. Tidligere var religion noget, man blev født og opdraget ind i. Nu er det noget, man vælger.

I en multikulturel situation vil omvendelsen givetvis se anderledes ud end i en monokulturel. I en monokultur, hvor religioner ses som faste, afgrænselige entiteter, kan omvendelse være en omkalfatrende begivenhed, der berører personlighedens dybeste rødder og overskrider etablerede sociale skel. I en multikulturel situation, hvor religiøsiteten er mere flydende og religionssamfund har porøse grænser, kan omvendelse føre til, at man føler, man hører til flere steder. Så kan omvendelsen komme til at ligne en ændring i forbrugeradfærd og ses som en ny social konstruktion, for det almindelige religionsvidenskabelige syn på religion som social konstruktion er nu sunket ned og blevet almeneje.

LÆS OGSÅ: Biskop vækker undren i debat om omvendelse

Omvendelse og mission hører uvægerligt sammen, ja, omvendelser er forudsætningen for, at kristendommen overhovedet kan vokse og udbrede sig. Alt, hvad et kristent menneske gør for at give udtryk for sin kristendom, kan defineres som mission. Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med, som en bekendt bogtitel lyder. Det gælder også, når talen er om mission.

Ligesom man kan søge en ny tro af mange grunde, kan omvendelsen antage mange skikkelser. Den kan udspille sig som en mere eller mindre overfladisk begivenhed, men den kan også være en indgribende proces, der fører til, at man får en helt ny identitet. Omvendelser er således mange slags. Det er et særkende ved mennesket, at det således kan vende sig fra noget til noget andet. Hvordan det sker, er afhængig af konkrete omstændigheder, kulturelle og sociale betingelser og psykologiske forhold. Afgørende er indholdet.

Viggo Mortensen er professor emeritus i teologi.