Protesterne mod de forbud mod gudstjeneste, som er indført i en lang række lande i Europa for at bremse coronasmitten vokser. Forbuddene er et indgreb i religionsfriheden, hvis de varer ved unødigt længe, lyder det fra flere sider.
Italiens katolske kirke har således sendt en officiel klage til regeringen, som i søndags meddelte, at gudstjenester fortsat er forbudt frem til den 18. maj, selvom butikkerne har fået lov til at åbne gradvist.
”De italienske biskopper kan ikke acceptere, at religionsfriheden indskrænkes på denne måde,” protesterer den italienske bispekonference, som repræsenterer landets katolske biskopper. De kalder det ”en fuldstændigt vilkårlig afgørelse” at forhindre kirken i at holde gudstjeneste, efter at kirken har udvist ansvarlighed under krisen og sikret, at kirkerne har overholdt de sundhedsmæssige retningslinjer.
Og de italienske katolikker er ikke de eneste, der protesterer.
”Religionsfrihed er en grundlæggende frihedsrettighed, også under coronakrisen,” lyder det på hjemmesiden for den tyske katolske kirke, som kritiserede regeringens beslutning om at tillade byggemarkeder at åbne den 20. april, hvorimod gudstjenester stadig er forbudt.
Belært af disse fortilfælde har Frankrigs katolske kirke på forhånd bedt regeringen om at tillade gudstjenester, når landet gradvist genåbner den 11. maj. Biskopperne har svært ved at forestille sig, skriver de, at det skal være muligt at gå i stormagasiner, men ikke i kirke.
Og mens flere retssager om myndighedernes indgreb i religionsfriheden allerede er i gang i USA, begynder også europæiske kirker at gå til domstolene med klager over, at forbuddet mod at holde gudstjeneste er en overtrædelse af retten til religionsfrihed. Det er tilfældet i Berlin, men også i München, hvor de lokale delstaters forfatningsdomstole foreløbig har godkendt forbuddene i almenvellets interesse, men også understreget, at der er tale om et alvorligt indgreb i religionsfriheden, som skal forblive en undtagelse. Også Grækenlands ortodokse kirke er gået til domstolene.
Den europæiske bispekonference, der er paraplyorganisation for Europas katolske kirker, er ved at skaffe sig et samlet overblik over protesterne, oplyser Martin Michalicek, generalsekretær i den europæiske bispekonference.
”Graden af nedlukning er forskellig fra land til land, og derfor er angrebet på religionsfriheden ikke det samme overalt, men det er fuldstændigt uacceptabelt, at gudstjenester sidestilles med underholdning, og kirkegang med at gå på værtshus. Det er en åndelig nødvendighed for katolikker at kunne modtage nadveren, og det er en uadskillelig del af religionsfriheden at kunne udøve troen aktivt,” siger Martin Michalicek.
Og troende har god grund til at stille spørgsmålstegn ved indgrebene i religionsfriheden, siger også Alexis Artaud de La Ferrière, religionssociolog ved University of Portsmouth i Storbritannien, som har analyseret de europæiske landes indgreb i trossamfundenes frihed under coronakrisen.
”Religionsfriheden kan indskrænkes, hvis hensynet til almenvellet kræver det, men dette rejser også spørgsmålet om de moderne, sækulariserede samfunds refleksaktige krav om, at troende bare skal opgive det, der er vigtigt for dem,” siger Alexis Artaud de La Ferrière.