Folkekirken skal være et godt sted at arbejde

Provsteforeningens formand, Peter Birch, vil fokusere på arbejdsmiljøet. Vi skal gøre mere for at forebygge og bearbejde de konflikter, der kan give samarbejdsvanskeligheder, siger han

Provsteforeningens formand Peter Birch stiller op til bispevalget i Helsingør Stift og vurderer allerede at have samlet de 75 stillere, det kræves for at kunne blive kandidat. - Foto: Sille Arendt
Provsteforeningens formand Peter Birch stiller op til bispevalget i Helsingør Stift og vurderer allerede at have samlet de 75 stillere, det kræves for at kunne blive kandidat. - Foto: Sille Arendt.

Hvorfor vil du være biskop over Helsingør Stift?

Den formelle begrundelse er, at der er en kreds af mennesker, som jeg anser som dygtige og fornuftige, der i samlet flok har opfordret mig til at stille op. Den indholdsmæssige begrundelse er, at jeg holder meget af folkekirken og mener, at den har en vigtig plads i vores samfund. Jeg vil derfor gerne bidrage til, at folkekirken kan fastholde sin forankring og placering i samfundet, så evangeliet forkyndes og høres.

Hvad er din mærkesag?

Jeg er et menneske, der lægger megen vægt på samtale og dialog. Så jeg vil anse dialog som et vigtigt arbejdsredskab både indadtil – mellem biskop, præster og menighedsråd – og udadtil. Det gælder naturligvis samtalen om teologien og kirkens opgave. Derudover er det meget vigtigt, at vi forholder os til folkekirkens arbejdsmiljø-udfordringer. Folkekirken skal være et godt sted at arbejde, og vi skal gøre mere for at forebygge og bearbejde de konflikter, der kan give samarbejdsvanskeligheder. Udadtil kan det også gøre det lettere for os at rekruttere nye ansatte.

Hvordan vil du placere dig selv kirkeligt?

Jeg er opvokset i en ukirkelig familie. Det betyder, at jeg ikke har en kirkelig arv med mig fra barnsben. Mit møde med folkekirken stammer fra konfirmationstiden, og her blev jeg påvirket af en økumenisk-orienteret teologi. Siden har jeg – som mange andre – læst rigtig meget Grundtvig, og jeg kan godt lide hans tanke om, at det folkelige og det kirkelige er forbundet, at vi beriger hinanden og som kirke skal være bevidste om vores plads i det folkelige fællesskab. Så jeg er økumenisk og grundtvigsk i mit udgangspunkt, men har også det ikke-kirkelige med mig. Jeg har en sans for, at alle ikke er fortrolige med folkekirken, og at vi skal gøre os umage for at omsætte traditionen til relevant forkyndelse, undervisning og samtale.8