Provst: Staten tvinger kirkens udgifter op

Kirkeministeriet og ikke menighedsrådene har ansvaret for kirkens voksende millionudgifter, siger provst. Delvist rigtigt, men det fjerner ikke det lokale ansvar, mener andre

Kirkeministeriet og ikke menighedsrådene er ansvarlige for udgifternes stigning i folkekirken, mener provst Børge Munk Povelsen fra Fredericia Provsti.
Kirkeministeriet og ikke menighedsrådene er ansvarlige for udgifternes stigning i folkekirken, mener provst Børge Munk Povelsen fra Fredericia Provsti. Foto: Torben Åndahl Denmark.

Kirkeministeriet bærer ansvaret, når folkekirkens udgifter alene til løn er steget en milliard kroner på 20 år.

Sådan lyder det fra provst i Fredericia Provsti Børge Munk Povlsen, som påpeger, at menighedsrådene ikke har indflydelse på lønstigningerne til kirkens funktionærer.

Som beskrevet i Kristeligt Dagblad den seneste tid har stigende udgifter og faldende medlemstal i kirken blandt andet medført, at kirkeskatten er steget mere end 40 procent på 20 år, selv når inflationen er trukket fra. Det fik for nylig kirkeminister Manu Sareen (R) til at opfordre menighedsrådene til at holde kirkeskatten i ro og styrke samarbejdet for om muligt at spare penge.

LÆS OGSÅ
: Folkekirkeskatten er steget markant mere end priserne

Men lokalt er man slet ikke herre over stigningerne, når det gælder løn til kirkefunktionærer såsom de 262 sognemedhjælpere, der er kommet til de seneste 23 år. Det mener Børge Munk Povlsen.

Op mod 70 procent af udgifterne i den enkelte kirkekasse har hverken menighedsråd eller provstiudvalg indflydelse på. Der er selvfølgelig også nogle steder kommet flere medarbejdere til, men forøgelsen af udgifterne skyldes først og fremmest lønstigninger. Hvis en organist eller kordegn rykkes op i løn eller får tilført forhandlede tillæg og vederlag, er det et pålæg, vi ikke har nogen indflydelse på. Vi får bare meddelelse om, hvem der skal udbetales penge til. Sådan er modellen, siger han.

Kirkeministeren og andre politikere må derfor gribe i egen barm, når kirken opfordres til at spare på udgifterne, mener Børge Munk Povlsen:

Når det ikke er os, men staten, der forhandler overenskomsterne, må man centralt kigge på, om man kan spare nogle penge. Det er ikke sikkert, at det kan være anderledes. Så er det bare vigtigt at sige, at menighedsrådene og provstiudvalgene som regel består af ganske dygtige folk. Det er ikke dem, der sidder og siger, det er da også synd alt sammen for kordegnen eller organisten, lad os give ham eller hende noget mere i løn. De har tværtimod god fokus på at føre en stram økonomi.

LÆS OGSÅ:
Nordens kirker udfordres på økonomien

Det er rigtigt, at kirken lokalt ikke har indflydelse på de voksende lønninger til kirkefunktionærer, siger provst i Syddjurs Provsti Søren Peter Hansen. Han nævner, at der for eksempel er kommet nye arbejdstidsregler og en ekstra ferieuge, som giver flere udgifter til ansatte.

Men man kan ikke dermed fralægge sig ansvaret for økonomien som provsti og menighedsråd, understreger han og påpeger, at det ikke er anderledes end på mange andre dele af arbejdsmarkedet.

En løsning er mere samarbejde mellem menighedsråd inden for det enkelte sogn:

Der er grelle historier rundt omkring, hvor man måske lige runder op til en fuldtidsstilling, selvom behovet ikke er der. Jeg har sjældent hørt et menighedsråd sige, at en stilling er, som den er, og vil du ikke have den, kan du finde en anden. Hvis man udviser rettidig omhu og går til stålet og siger kære venner, vi må samarbejde, så kan man hente mange timer. Samarbejde giver en fornuftig selvjustits, hvor der ikke bruges flere timer, end hvad godt er, siger Søren Peter Hansen.

Formand for Provsteforeningen Paw Kingo Andersen peger også på det lokale ansvar:

Jeg mener slet ikke, at det er udfordringen for den lokale kirkekasse, at der pålægges udgifter udefra. Udfordringen i den lokale kirkekasse er, at man skal disponere de midler, man får. Det er da rigtigt, at vi er pålagt at varetage et kirkeligt liv og at drive kirkegårde, og det koster penge, men det hele er jo et spørgsmål om, hvordan man lokalt prioriterer pengene. Her er det provstiets og provstiudvalgets opgaver at italesætte en fornuftig anvendelse af midlerne.

Grafik: På kortet kan du se forskellen på kirkeskatteprocenten i de forskellige kommuner. Klik på den enkelte kommune for at se kirkeskatten.