Præster spørger ikke til fadderes tro

Flere præster mener, at man i et multireligiøst samfund bør spørge mere til faddernes tro

De fleste danske præster går ud fra som en selvfølge, at faddere er døbt i den kristne tro. Men i en multireligiøs virkelighed er der grund til i højere grad at spørge dåbsforældrene om faddernes tro. (Foto: Nordfoto)
De fleste danske præster går ud fra som en selvfølge, at faddere er døbt i den kristne tro. Men i en multireligiøs virkelighed er der grund til i højere grad at spørge dåbsforældrene om faddernes tro. (Foto: Nordfoto).

Af Bente Clausen

De fleste præster spørger ikke dåbsforældre, om fadderne til deres børn er døbt i den kristne tro.

Det fremgår af en rundspørge, Kristeligt Dagblad har foretaget i de 10 danske domsogne. Her siger præsterne ved syv domsogne, at de ikke direkte spørger dåbsforældrene om faddernes tro.

Rundspørgen er foretaget, fordi Aalborg Stifts biskop, Søren Lodberg Hvas, mener, at reglerne i den kirkelige lovgivning bør ændres, så en fadder kan slettes af kirkebøgerne, hvis han eller hun konverterer til en religion uden for kristendommen.

Sagen handler om tv-journalisten Jens Harder Højbjerg, der er kristent døbt, men har giftet sig med forfatteren og muslimen Rushy Rashid og i den forbindelse er konverteret til islam. Jens Harder Højbjergs bror, Per, har efterfølgende rejst en debat i dagbladet Politiken, der blandt andet handler om rimeligheden i, at Jens Harder Højbjerg stadig kan være fadder til hans søn, uden at han har mulighed for at ændre det forhold. Hverken Jens Harder Højbjerg eller Per Harder Højbjerg har med den nuværende lovgivning mulighed for at skrive Jens Harder Højbjergs fadder-rolle ud af kirkebogen igen.

Sagen er et klokkeklart eksempel på en gammel kirkelig lovgivning, som ikke har taget højde for et samfund med flere religioner eller borgere uden religion. Kravet til en fadder er, at han eller hun er døbt i den kristne tro. Og den dåb gælder for en fadder uanset senere udmeldelse af folkekirken eller konvertering til en anden tro. Og det gælder altså også, at præster sjældent overvejer at spørge dåbsforældrene om faddernes tro i det hele taget.

Domprovsten i Budolfi Sogn i Aalborg, Arne Mumgaard, spørger ikke til faddernes tro eller fortæller dåbsforældrene, at fadderne skal være døbt i en kristen kirke.

- Men i vore dage skulle man nok gøre det. Det er jo ikke så selvfølgeligt længere, siger han.

Næsten samme svar giver domprovst i Viborg Arndt Jessen Hansen. Han tager den del af samtalen, hvis dåbsforældrene er usikre på reglerne.

- Ellers går jeg ud fra som en selvfølge, at fadderne er døbt. Og så længe 90 procent af befolkningen i sognet er medlemmer, kommer det heller ikke på tale at spørge.

Sognepræst Anne Reiter i den odenseanske domkirke Sankt Knuds, spørger heller ikke.

- Det er rigtigt. Det bliver mere og mere aktuelt at spørge.

Alle har de dog den fornemmelse, at dåbsforældrene selv spørger til reglerne, hvis de er i tvivl.

I København, hvor folkekirkemedlemsprocenten er den laveste i landet, tøver domprovst Anders Gadegaard ikke et øjeblik med at svare, at selvfølgelig spørger han.

- Man kan jo ikke her regne med, at folk er medlem af folkekirken eller døbt i den kristne tro, siger han.

Biskop Søren Lodberg Hvas understreger, at det er præstens forpligtelse at undersøge, om fadderne kan stå fadder, men det er heller ikke hans fornemmelse, at det sker særlig ofte.

- Vi tænker jo ind i en situation, at de fleste er døbt, siger han.

Regler bør ændres

Søren Lodberg Hvas vil gerne appellere til en anbefaling af ændring i lovgivningen, så en fadder kan slettes. Han er en af formændene i det otte mand store udvalg, der siden 2001 har undersøgt forholdet mellem dåb og kirkeret, og det er i det regi, han ønsker spørgsmålet diskuteret. Udvalget kommer sandsynligvis med en betænkning til næste år med anbefalinger om ændringer i dåbsforordningen, der er fra 1828.

Også dr.theol. Theodor Jørgensen, Københavns Universitet, mener, at der bør ske ændringer.

- Man skal være kristent døbt for at være fadder. Og med en konvertering til islam har man moralsk udmeldt sig af både folkekirken og kristendommen. Derfor bør man også formelt kunne komme ud af sine forpligtelser i forhold til folkekirken.

Tidligere sag

Kirkeministeriet har faktisk allerede én gang taget stilling i en sag om en fadder, der konverterede til islam. I 1974 afslog Kirkeministeriet at lade en fadder slette af kirkebogen, selvom fadderen var konverteret til islam. Kirkeministeriet skriver i sin begrundelse for afslaget, at en fadder er vidne på, at dåben er korrekt foretaget, og den kendsgerning kan ikke ændres.

- Dermed tager Kirkeministeriet ikke stilling til den anden del af fadderskabet: at fadderen er forpligtet til at opdrage barnet i den kristne tro, hvis forældrene dør. Det hører under kirkens indre anliggender. Men det ligger altså fast, at der ikke kan slettes i kirkebøgerne, forklarer stiftskontorchef Asger Gewicke, Fyens Stift, der også sidder i udvalget.

Asger Gewicke peger på tre muligheder for ændring af reglerne.

- Man kan ændre i medlemskabsloven, i forhold til kirkebøgerne eller i dåbsanordningen. De to første muligheder kræver, at Folketinget laver en lovændring, det sidste skal sanktioneres af kirkeministeren.

I kirkeudvalget mener de fleste medlemmer også, at reglerne bør ændres. Men Dansk Folkepartis medlem af udvalget, Jesper Langballe, vil modsat de øvrige medlemmer ikke vente på udvalgets anbefalinger.

- Havde jeg været præst, hvor en far ønskede sin muslimske bror skrevet ud af kirkebogen som fadder for sin søn, så havde jeg gjort det. Godt nok er regler til for at overholdes, men der står også i Apostlenes Gerninger, at man må sætte Guds lov over menneskets. Denne sag kalder på civil ulydighed, for i øjeblikket har vi et døbt barn, der render rundt med en muslimsk fadder. Oven i købet med folkekirkens velsignelse, siger Jesper Langballe.

Han vil nu stille spørgsmål til kirkeminister Tove Fergo (V) for at bede hende ændre den kirkeministerielle praksis fra 1974, der slog fast, at konvertering til islam ikke kan føre til slettelse som fadder i kirkebogen.

Karen Klint (S), der er næstformand i kirkeudvalget, afventer udvalgets arbejde.

- Men jeg er nu ikke helt skråsikker på, om ikke en muslim kan opdrage et barn i den kristne tro, hvis det er det, han eller hun har lovet, siger hun.

Birthe Rønn Hornbech (V) formand for kirkeudvalget mener ikke, sagen rager Folketinget, før udvalget har afleveret betænkning.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Der kan være mindst tre og højst fem faddere ved en dåb. De er dels vidner til, at dåben foretages korrekt, dels forpligtede til at opdrage barnet i den kristne tro, hvis forældrene dør. Den sidste del har ingen familieretlig betydning.

En fadder skal være døbt i den kristne tro. Katolikker, baptister, frikirkefolk og andre kristne kan godt fungere som faddere ved dåb i folkekirken. Det betyder også, at hvis man en gang er døbt, kan man være fadder, selvom man er konverteret ud af kristendommen.

Selvom en fadder efterfølgende konverterer til en religion uden for kristendommen, kan fadderen ikke slettes af kirkebogen, hverken efter eget ønske eller dåbsforældrenes. Det ligger der flere afgørelser fra Kirkeministeriet om. Afgørelserne beskæftiger sig kun med vidnedelen. Der kan heller ikke tilføjes nye faddere i kirkebogen.