Ulykkeligt, men helt nødvendigt, sådan siger kirkelige debattører om en læresag mod Thorkild Grosbøll. Henrik Wigh-Poulsen var ellers imod en læresag for et år siden, hvor han mente, at en sag ville dreje kniven dybere i såret, som debatten omkring Grosbøll har lavet i folkekirken. Nu har han ændret holdning.
- Dengang synes jeg ikke, at tro burde afgøres gennem jura, men jeg har ombestemt mig, fordi sagen har fået så megen offentlig opmærksomhed og anfægtet så mange. Folk er blevet nysgerrige og spørgende. De vil gerne forstå det her, og desværre er Thorkild Grosbøll ikke særlig klar. Når han taler, kommer tågebankerne ofte flydende. Nu skylder folkekirken, at få sagen gennemdebatteret. Vi er mange, som har brug for en afkodning, siger Henrik Wigh-Poulsen, Grundtvig-Akademiet.
Samtidig mener han at sagen er ulykkelig.
- Godt nok kan jeg bliver irriteret på Thorkild Grosbøll, fordi han er et sludderhoved, fordi han ikke bare danner en frimenighed, fordi han ikke taler dansk, så alle kan forstå ham. Men jeg kan også anfægtes og inspireres af hans prædikener. Mange af os er jo inspireret af noget af Grosbølls teologi, og det vil der ikke være plads til, hvis han bliver dømt ude. På den anden side, så er der en anden fløj i kirken, som ikke føler, at de hører til i folkekirken, hvis Grosbøll bliver. Sagen er nødvendig, men ulykkelig. Der er intet at glæde sig over, siger Henrik Wigh-Poulsen.
Kirkefondets generalsekretær Kaj Bollmann er heller ikke begejstret.
- Det bedste ville være, at kirken havde et selvstændigt lærenævn, som tidligt kunne have meldt ud om rammerne for talen om tro i folkekirken. Det har været utåleligt, at alternativerne har været, at Gud enten er en julemand med langt skæg eller slet ikke findes. Det er også utåleligt, at hele debatten bliver blandet sammen med, om Grosbøll kan blive i embedet eller ej, siger Kaj Bollmann.
Han efterlyser en ny folkekirkelig struktur, som kan rumme debatter om tro, der går helt til grænsen.
- Der er en diskussion nu om tro, religion og åndelig søgen, som ikke kan rummes i folkekirken. Det er et stort problem.
Både Henrik Wigh-Poulsen og Kaj Bollmann er usikre på, hvad udfaldet af sagen bliver.
- Jeg tror, at han let kan frifindes, fordi han har talt så tvetydigt og tåget, siger Henrik Wigh-Poulsen.
- Jeg tør ikke gætte. Det er galt, uanset udfaldet. Der er ingen lykkelig udgang, siger Kaj Bollmann.
korsholm@kristeligt-dagblad.dk
fakta
Præsteretten
Siden 1992 har »Lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager« giver mulighed for at rejse en læremæssig sag ved Præsteretten. Kirkeministeren kan efter forhandling med præstens biskop rejse en gejstlig læresag mod en præst, og hvis biskoppen forlanger det, skal kirkeministeren rejse læresag.
Ved en gejstlig læresag nedsættes der en domstol bestående af en dommer, og to teologiske lægdommere.
Kirkeministeriet har en liste med 20 navne på mulige teologiske lægdommere. Listen er udarbejdet af Kirkeministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Den udpegede dommer trækker lod om, hvem af de 20 personer på listen, der skal være lægdommere i den gejstlige læresag.
En gejstlig læresag foregår som en almindelig retssag med anklager, forsvarer og vidneafhøring. Sagen kan ende med frifindelse, advarsel, bøde eller afskedigelse.
Sagen kan, som almindelige straffesager, ankes til landsretten. De tre landsretsdommere vil så blive suppleret med tre teologiske lægdommere, udvalgt efter de samme principper som ved den første retssag.
Der er kun afholdt en gejstlig læresag herhjemme, nemlig mod sognepræst i Snedsted, Bent Felbæk Nielsen ,for hans dåbssyn. Den sag varede seks år og endte i 1999 med, at præsten blev afskediget.