Præst i ny sag om sex i Bibelen

Norske biskopper skal drøfte kontroversiel sag om præst, der i sin bog anbefaler pornografi

Norsk presse var indbudt, da kendispræsten Einar Gelius i går præsenterede sin bog om sex i Bibelen. --
Norsk presse var indbudt, da kendispræsten Einar Gelius i går præsenterede sin bog om sex i Bibelen. --. Foto: Berit Roald.

En i forvejen kontroversiel norsk præst overhaler nu den danske sognepræst Poul Joachims Stenders meget omtalte bog "Med Gud i sengen" indenom.

LÆS OGSÅ: Folkekirken hare lagt seksualforskrækkelse på hylden

Mens Stender har måttet "nøjes" med at blive part i en klagesag stilet til biskoppen i hans stift, så bliver Einar Gelius nu et emne på de norske biskoppers næste møde.

SE VIDEO: "Havde Jesus sex?"

I den netop udkomne bog, "Sex i Bibelen", anbefaler Einar Gelius brug af pornografi, han omtaler gruppesex positivt, og han deler ud af sine egne seksuelle erfaringer. "Med bogen vil jeg gøre op med kirkens langvarige fjendtlighed mod sex og med de kristne kræfter, som fremdeles ser på sex med skam og skyld. Jeg vil vise, at Bibelen oser af kådhed, lyst og glød," skriver den 51-årige præst og tidligere politiker for Arbejderpartiet i en pressemeddelelse.

Einar Gelius, som også har deltaget i den norske udgave af tv-programmet "Vild med dans" og som dommer ved en Miss Norge-konkurrence, er en erfaren herre i at stå ret på biskoppens kontor. Sidste år blev han kaldt til samtale tre gange, blandt andet fordi han havde stillet spørgsmål til grundlæggende kristne dogmer.

Gelius har også i et radio-program "begravet" et fodboldhold, der var tæt på konkurs, hvilket han efterfølgende beklagede. Biskoppen mente i den sammenhæng, at han gjorde grin med en central del af sit arbejde.

Tidligere i år blev han indkaldt til den fungerende biskop, fordi han havde deltaget i, hvad mange opfattede som en vielse af homoseksuelle i en kirke.

Ifølge avisen Vårt Land udtaler Oslo-biskoppen, Ole Kvarme, hvis stift Gelius hører under, at han på ingen måde ser frem til at læse Gelius? bog.

"Det er en trist dag for Einar Gelius og for bispedømmet. Det, som allerede er gengivet fra bogen, tyder på, at han både udleverer sig selv på en uklog måde, og at han behandler Bibelen på en måde, som ikke er forsvarlig," siger Kvarme.

Ole Kvarme siger også, at resten af bispekollegiet har læst opslaget om Gelius? bog forud for det kommende bispemøde.

STORT TEMA
: Erotik