Tre aktivister, ledet af den 82-årige nonne Megan Rice, trængte i august 2012 ind i det topsikrede Y-2 atomanlæg i Oak Ridge, Tennessee, hvor de tilbragte adskillige timer med at spraymale slogans på anlæggets vægge - uden at blive afsløret af anlæggets sikkerhedspersonale eller de 300 milliarder dyre overvågningskameraer og sensorer.
Mindre kan også gøre det, men der er kun ganske få eksempler på, at kirken i Danmark har taget et lignende oprør mod politisk uretfærdighed.
I 2009 fik en gruppe illegale irakere midlertidigt asyl i Brorsons Kirke, og i september 2013 sendte folkekirkens 10 biskopper en fælles opfordring til deres sogne om at støtte en indsamling til fordel for Syriens flygtninge. At der findes så få tilfælde af kristen aktivisme herhjemme, hænger sammen med et luthersk opgør med gerningsretfærdighed. Kirken har gjort kampen mod uretfærdighed til noget, der ikke har med troen at gøre. Det mener Svend Bjerg, debattør og tidligere lektor i teologi ved Københavns Universitet.
LÆS OGSÅ: 84-årig nonne ryger tre år i fængsel for atom-indbrud
Men forsigtigheden har sin pris. Vi kan nemlig miste forbindelsen til det politiske aspekt i kristendommen.
Der er en stærk politisk dimension i kristendommen, som er blevet forsømt i en luthersk kontekst. I kølvandet på Luther og Grundtvig har vi skilt det menneskelige fra det kristelige i frygten for at blande politik og religion, siger Svend Bjerg, der mener, at kirken er blevet en religionsanstalt frem for en forkyndende kirke.
Vi går glip af en chance for at gøre kristendommen nærværende, hvis vi overser den politiske dimension. Vi må ikke miste handlingsaspektet i det at tro.
Per Ramsdal er en af de præster, der tidligere er trådt ind på den politiske arena, da han i 2009 tog 50 illegale irakere under sine vinger i Brorsons Kirke. De søgte tilflugt i kirken på Nørrebro i København, fordi de ikke mente, det var sikkert for dem at vende tilbage til Irak. Politiet ryddede kirken efter godt to måneder og sendte irakerne tilbage til deres hjemland.
LÆS OGSÅ: Portræt: 84-årig nonne med en sag
Per Ramsdal er overbevist om, at kirken har pligt til at hjælpe dem, der lider nød.
Det burde være kirkens opgave at bekæmpe uretfærdighed, men folkekirken er blevet institutionaliseret af hårde regler og love. Se bare ungdomspræsten i Vesterbro Bykirke, Thomas Nedergaard, der viede en single til sig selv. Sådanne ting er der ikke plads til i folkekirken, der slår hårdt ned på alle afvigelser, siger Per Ramsdal.
Han mener, at kirken taber evnen til spontanitet, når den ikke tør at eksperimentere.
Mange er bange for at prøve nye ting af, hvis de ikke passer ind i reglementet. I mange frikirker er der mere plads til spontanitet og udvikling. Jeg kan godt savne den politiske aktivisme, siger Per Ramsdal, der er overbevist om, at kirken bør have en stemme i politiske diskussioner.
Jesus viser os et menneskesyn, som er unikt og har øje for den lille og den undertrykte. Den stemme har vi hårdt brug for. Jeg synes, at det fantastisk, at den katolske nonne går ind i sagen og engagerer sig. Det betyder, at troen får konsekvenser, det udmønter sig i handling.
Christian Langballe, der repræsenterer den kirkelige højrefløj, mener, at det aldrig er kirkens opgave at tage sig kampen op mod politisk uretfærdighed. Den kamp skal kæmpes af den enkelte.
Vi har en luthersk kirke, hvor den enkelte har et ansvar overfor næsten. Men at kirken med stort K skal have en særlig opgave, kan jeg ikke forholde mig til. Den enkelte må handle ud fra sin samvittighed og tage konsekvenserne af sine handlinger. Det, der bekymrer mig, er, når aktivister vil tale på folkekirkens vegne, siger Christian Langballe.
For ham er det vigtigt at holde politik og religion adskilt, hvis kirken ikke skal gå til i politiske fraktioner.
Folkekirken er en paraplyorganisation, der rummer forskellige politiske standpunkter, men evangeliet er et budskab, der lyder til den enkelte. Hvis den politiske aktivisme tager over, bliver evangeliet trængt. Jeg tilhører Dansk Folkeparti og derfor er jeg bevidst om, at det er evangeliet, jeg forkynder og ikke en valgtale.
Hos Apostolsk Kirke i Danmark mener Jørgen Mortensen, at kirken har en lang tradition for at tage kampen op med uretfærdighed. Derfor bør den også gøre det i dag.
Slaveriets ophævelse er rodfæstet i en kristen tankegang. I 70erne var over 10.000 kristne samlet til protestaktion mod aborten. Det er politisk at bekende sig selv som kristen, for vi bekender os til nogle værdier og et menneskesyn, som forpligter, siger Jørgen Morten, der er præst i Apostolsk Kirke på Frederiksberg i København.
Han giver ikke meget for den lutherske adskillelse mellem tro og gerninger.
Den klassiske lutherdom er panisk angst for gerningsretfærdigheden. Problemet er snarere adskillelsen mellem skat og kirke. Jeg mener, at kirken skal blande sig i politik, for det at være kristen har et politisk indhold. Kirken er et vidnesbyrd om et bestemt menneskesyn, ikke nødvendigvis en partipolitisk orientering. Det er politisk, fordi det har noget med vores verden at gøre. Her må vi handle, vi kan ikke bare sidde og være salige i troen.