De ved det alle sammen. Hjemme hos sognepræst Poul Bo Sørensen på Amager kan familien ikke regne med far. Når kirkens efterårssæson tager fart, er han væk tre eller fire aftener om ugen foruden weekenderne, hvor de kirkelige tjenester i Skelgårdskirken kræver ham.
- En ordentlig præst arbejder meget og engagerer sig i andre mennesker, og det sker ofte, når den øvrige del af familien har fri. Min kone og mine børn kan have en følelse af, at sognet og menigheden trækker al kraften ud af mig, siger Poul Bo Sørensen og indrammer dermed, hvad mange anser som bacillen i præsters dårlige ægteskabsprognoser.
- Præster får stadig mere aftenarbejde, fordi menighedsrådsmøder og andre møder i kirken, der tidligere var henlagt til dagtimerne, er blevet til aftenarbejde. Samtidig oplever præster generelt, at flere ønsker at tale med dem og helst efter almindelig arbejdstids ophør, siger sognepræst Jesper Yde, der er medlem af hovedbestyrelsen i Den danske Præsteforening og i en årrække har beskæftiget sig med præsters arbejdsmiljø. Undersøgelser har vist, at præster bruger en arbejdsdag om ugen på mødeaktivitet. Jesper Yde ser på sit eget netværk og konstaterer med beklagelse, at tre præsteægtepar, hvor både mand og kone er præster, er gået fra hinanden denne sommer foruden et par, hvor blot den ene ægtefælle var præst.
Mest udbredt blandt kvinder
Det vides ikke, hvor mange præster, der er skilt, ligesom man ikke kender til særskilte skilsmissetal for andre erhvervsgrupper. Men Socialforskningsinstituttet vurderer, at skilsmissetallet for præster generelt er på niveau med samfundet i øvrigt, hvor en tredjedel af ægteskaber indgået de seneste to årtier har en levetid på 12 år. Skilsmisser er mest udbredt blandt kvindelige præster,viste en sociologiske undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet i 1990. Her var 14 procent af de kvindelige præster fraskilte mod fem procent af mændene.
Seniorforsker Helle Holt har som arbejdslivsforsker på Socialforskningsinstituttet beskæftiget sig med forholdet mellem familie- og arbejdsliv. Hun sammenligner kvindelige præsters vilkår med kvinder i andre karrierejob.
- Sandsynligheden for, at kvindelige præster er gift med mænd med en akademisk karriere i en eller anden forstand, er overhængende. To karrierer i et ægteskab giver et kompliceret udgangspunkt. Vil den kvindelige præst skifte job, må manden flytte med. Det er noget nyt, at mænd på den måde må underlægge sig en kvindes karriere, siger Helle Holt.
Da Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i 2002 undersøgte det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken, satte de kvindelige præster en uheldig rekord som de mest stressede. Helle Holt peger på, at kvindelige præster lever med et krydspres mellem arbejds- og familieliv.
- Der er nogle forventninger og uformelle strukturer i præstejobbet, der ikke matcher til, at det er en kvinde, der sidder i jobbet. Uanset hvor forstående præstens mand er, skal den kvindelige præst stå til rådighed for både menighed og familie, siger Helle Holt. I Socialforskningsinstituttets undersøgelse fra 1990 svarede 87 procent af de kvindelige præster, at arbejdet belastede familien, mod 73 procent af deres mandlige kolleger.
Jalousi og ensomhed
Sognepræst Niels Peter Jacobsen tøver ikke med at svare ja, når han bliver spurgt, hvorvidt livet som præst slider på ægteskabet. Han synes dog, det er mest passende at give ordet til ægtefællen, Edith Mark, 43 år, når svaret skal uddybes. Parret har været gift i 18 år, har fire børn i alderen 10 til 16 år og har i godt 12 år været præstepar i landsognet Rødding ved Viborg. De 12 år har lært Edith Mark, at telefonen ringer, netop som familien sætter sig ved aftenbordet.
- At være præst er en gerning uden ende, og det betyder, at familien hele tiden er præstens familie. I bund og grund får vi det til at fungere, men det har krævet mange samtaler undervejs, siger Edith Mark.
Hun er i øjeblikket i gang med at tage en overbygningsuddannelse til sin sygeplejeuddannelse og kan ikke se sig selv i rollen som traditionel præstekone. Hun kommer i kirken, men kaffen brygger hun ikke altid, selv om familiens køkken deles med konfirmandstuen, hvor sognets møder ofte finder sted.
- Da vi kom til sognet, var jeg ikke indstillet på pludselig at være uden navn og titel, så jeg har brugt megen tankevirksomhed på, hvordan jeg bedst begår mig. Som andre moderne mennesker vil jeg have lov at være med på egne præmisser og nødig tages som en selvfølge, siger Edith Mark og tilføjer:
- Der kan let opstå en følelse af jalousi i et præsteægteskab. Jeg kender mange mennesker i sognet, men når det brænder på, så er det min mand i hans funktion som præst, der bliver trukket på, og jeg kan have en oplevelse af at være sat til side, som jeg må bearbejde, siger hun.
Ensomheden følger med
At præsten bliver container for menneskers oplevelser, tanker og smertelige erfaringer, er, ifølge den norske familieterapeut og samtalevejleder Per Frick Høydal, en årsag til mange af knasterne i præsters privatliv. Per Frick Høydal har opbygget Institut for Sjælesorg på nervesanatoriet Modum Bad i Norge og brugt en stor del af sit arbejdsliv på at vejlede præster.
- Ofte er det de dygtige præster, der må se et forlist ægteskab i øjnene. Empatiske præster har meget at give, men der hører en ensomhed med til at være en afholdt sjælesørger. Flertallet af præster har ikke et sted at læsse af, og en stor gruppe isolerer sig i nogen grad fra familien, siger Per Frick Høydal, der kommer til interviewet fra en formiddag, som han har tilbragt i selskab med en gruppe præster. Emnet var utroskab.
- Præstegerningen er så særegen, og man har brug for nogen at dele den med. Jeg kender mange eksempler på præster, der er havnet i utroskab, fordi de fandt et menneske, hvor de kunne læsse af, siger han.
I efteråret vil DR 2 bringe en serie udsendelser med overskriften "I lære som ægtepar", hvor et tv-hold har fulgt sognepræst Poul Bo Sørensens arbejde med en gruppe par, der deltager i et såkaldt ægteskabsforbedrende kursus, PREP. Poul Bo Sørensen, 45 år, har selv været gift i 24 år og tog i fjor på et PREP-kursus med sin kone. Undervisningen har hjulpet ham til at se, hvor ægteskabet bliver ofret for tjenesten, og styrket parrets evne til at kommunikere konstruktivt i tilspidsede situationer.
- Jeg kender til at komme hjem og være stenet, fordi der er blevet hældt på hele dagen af indtryk. Så er det svært at være den empatiske ægtemand. Som præster er vi generelt meget optaget af os selv, og hvordan vi fremstår. Det kan være svært at gå hjem fra kirken og bevæge sig fra at være personen i centrum og formidleren til at være den, der modtager, siger Poul Bo Sørensen.
Ifølge Per Frick Høydal scorer præster højt, når det gælder emotionel stressbelastning.
- Mange præster kommer trætte hjem efter at have givet og givet. De forventer, at nu skal de have noget af alt det, som de har givet tilbage. Men sådan er spillet ikke. Selv om man har fundet kærligheden, er den der ikke som noget, som hele tiden kan give.
- Vender man udkørt hjem, slækker man let på de ting, der skal til for at vitalisere et forhold. Og så aktiveres en negativ spiral, hvor man vælger de endeløse udfordringer i sognet i stedet for at tage den nødvendige kamp i hjemmet, siger Per Frick Høydal.