Det sker ikke så tit, at en samarbejdsplan handler om at holde sig fra hinanden.
Ikke desto mindre er det tilfældet i de midtjyske Tørring og Hammer Sogne, hvor to præster har været sygemeldt efter problemer med menighedsrådet.
Som Kristeligt Dagblad skrev i går, har præsternes sygemelding samt beskyldninger om elendigt psykisk arbejdsmiljø fået over 200 borgere til at underskrive et krav om menighedsrådets afgang.
Op mod 200 borgere og menighedsrådet mødtes mandag aften til et krisemøde med biskop i Haderslev Stift Marianne Christiansen. Det er nu besluttet, at præsterne og de menighedsrådsmedlemmer, som ikke er gået i løbet af konflikten, skal undgå hinanden. Menighedsrådet har fået ny formand og ny næstformand, eftersom det gamle, udskældte formandskab er gået af.
Det er en nødplan, fortæller den nye formand Kresten Terkilsen.
Biskoppen har opstillet nogle punkter, som går ud på, at vi skal skærmes af for hinanden fysisk. Den plan har bevirket, at præsterne nu kan komme i gang igen.
Præsterne er fritaget for menighedsrådsarbejde og arbejde i de øvrige udvalg i sognene, fortæller Kresten Terkilsen.
LÆS OGSÅ: Borgere vil vælte menighedsråd
Vi hilser selvfølgelig på hinanden til højmesse, og præsterne vil blive orienteret, men kan ikke få indflydelse på menighedsrådsmøderne. Men det skal ikke vare i tid og evighed. Vi tager en måned ad gangen. Simpelthen. De tilbageværende i rådet vil arbejde ihærdigt på at genvinde tillid og troværdighed, og jeg appellerer til tilgivelse og tolerance, siger han.
De tilbageværende seks medlemmer i rådet går ikke af, fastslår Kresten Terkilsen, men tre-fire nye medlemmer vil blive valgt ind ved et suppleringsvalg inden sommer.
Planen løser ikke noget, mener biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen. Men efter råd fra en erhvervspsykolog var der ikke andet at gøre end at afbryde kontakten mellem parterne.
Det kan intet løse. Slet intet. Men vi var endt i en situation, hvor jeg ingen handlemuligheder havde og ville bede Arbejdstilsynet om at træde til.
Biskop Marianne Christiansen bekræfter, at der har været et belastende arbejdsmiljø for præsterne.
Det var en ulykkelig situation, hvor jeg rent retligt intet kunne gøre ud over at vejlede. Nu har formandskabet imidlertid trukket sig, og de resterende medlemmer har erklæret, at de vil gå ind i et fornyet samarbejde. Så må vi med tiden overveje, om de regler skal opretholdes, eller om vi kan normalisere forholdene, siger hun.
Sognepræst og provst Hanne-Birgitte Kristiansen kalder ligeledes planen for en nødløsning, som ikke løser noget som helst. Hun er den ene af de to præster, som sygemeldte sig i oktober 2013 efter voldsomme samarbejdsproblemer især med den afgåede formand.
Det er en falliterklæring for systemet, men nødvendigt.
Hun tror, at præsternes tillid til de fleste medlemmer i menighedsrådet kan genskabes over tid.
Men kun de fleste.
Det er formentlig første gang, at præster og et menighedsråd er blevet påbudt at holde sig fra hinanden. Det vurderer kirkekonsulent og ledelsesrådgiver Poul Lang-agergaard.
Jeg kender ikke den konkrete sag, men det er jo rigtigt alvorligt. Ledelsen i et sogn sker i samvirke mellem menighedsråd og præst, og det holder under ingen omstændigheder på sigt, hvis den ene part ikke kan være i ledelsen. Der må en forsoning i gang, og den kan kun komme for sent.
Konflikten peger på en indbygget skrøbelighed i folkekirken, mener Poul Lang-agergaard. Strukturen er sådan, at præster refererer til provst og biskop, mens de øvrige ansatte i en kirke refererer til menighedsrådet.
Når der kommer grus i maskineriet, er hele strukturen til tælling, fordi parterne ikke har en fælles myndighed, de kan referere til. Når det går galt, går det derfor rigtig galt. Med ledelsesfaglige briller er det en situation, som ikke er kendt andre steder i erhvervslivet, og Gud være lovet for det.