Sognepræster skal ikke fortsat have lov til at afvise giftelystne danskere, der har et forlist ægteskab bag sig.
Sådan lyder reaktionen fra flere præster, som opfordrer til at afskaffe den såkaldte fritagelsesparagraf, der giver præster ret til ikke at vie fraskilte. Det sker, efter at Koldings største sogn, Kristkirkens Sogn, har ansat en præst, der ligesom sognets to andre præster nægter at vie mennesker for anden gang. Deres holdning, som ifølge en tidligere opgørelse deles af cirka 80 præster landet over, er i tråd med loven. Men det skal laves om, mener Københavns domprovst, Anders Gadegaard.
LÆS OGSÅ: "Vi skal ikke tage særligt hensyn til præsters samvittighed"
I dag er det normen, at præster vier fraskilte, og derfor behøver vi ikke længere den paragraf. Vi skal ikke tage særligt hensyn til præsters samvittighed, som om de er en særlig sart type mennesker, siger domprovsten.
LÆS OGSÅ: "Tidens norm er teologisk autoritet for Gadegaard"
Han bakkes op af sognepræst Poul Joachim Stender, der mener, at de nej-sigende præster skader folkekirkens renomme enormt.
Det giver fuldstændig mening at afskaffe den paragraf. Snakken om folkekirkens rummelighed giver kun mening, hvis kirken kan rumme at vie fraskilte, uanset i hvilket sogn de bor. Der er intet teologisk, der modsiger vielse af fraskilte. Og selvom det bedste er at holde folk sammen i ægteskabet, så holder ægteskab bare ikke så længe i dag. Så skal folk ikke møde en kold skulder i deres kirke, siger han.
Biskop i København Peter Skov-Jakobsen vil ikke kommentere forslaget, men langer hårdt ud efter de præster, der ikke vil vie fraskilte:
Ikke et splitsekund fatter jeg, at nogen vil fastholde den slags holdninger og dermed fornærme folkekirkens medlemmer. Jeg kan ikke få øje på nogen fornuftige argumenter, der understøtter deres synspunkt. Jeg mener, at det er et spørgsmål, vi ikke længere bør skændes om.
Ifølge sognepræst og debattør Kathrine Lilleør bør afvisningen af fraskilte resultere i, at den nuværende folkekirkeordning opløses:
Præster, der siger nej til fraskilte, har en anden kristendom end mig, og derfor giver det ikke mening, at vi tilhører samme kirke.
Men kritikerne sætter folkekirkens hævdvundne frihedstanke over styr med deres forslag, mener Jan Holm Mortensen, en af de tre udskældte præster i Kolding.
Det er så langt ude. Der er ikke meget grundtvigsk frihed over det forslag. Grundtvig ville ikke selv have haft en chance i sådan en renset folkekirke for Grundtvig ville som bekendt heller ikke vie fraskilte i kirken. De præster vil give kirken en ny bekendelse, hvor det afgørende kriterium er tidens stemme og flertallets ønsker. Som om tiden var Gud og Anders Gadegaard dens ypperste profet, siger han.