Hvis en god løsning på en konflikt er, at alle parter er tilfredse, så har Kirkeministeriet fundet en god løsning på den 14 måneder lange sag mod sognepræst Lene Matthies fra Christianshavn. Sagen om præstens påståede tyveri fra et skab i sognegården og optræden i beruset tilstand sluttede i går med, at hun bliver forflyttet til et andet sted i København, nemlig Nørrebro, og det er alle tilsyneladende med på.
Forflyttelse er den alvorligste sanktion inden en fyring.
– Den sanktion kan jeg sagtens leve med, siger Lene Matthies selv og tilføjer:
– Jeg er ikke fuldstændig enig i begrundelsen, men lige nu fylder glæden mest over, at jeg igen skal beskæftige mig med teologien. For mig er det vigtigere at se fremad. Det konstaterer jeg, at kirkeministeren opfordrer til, og det vil jeg gerne være med til. Jeg er ikke et bittert menneske, og jeg kan sagtens få et godt samarbejde med min biskop igen.
På spørgsmålet om hun synes, hun har opført sig sådan, at det var nødvendigt at forflytte hende fra Christianshavn, hvor hun har været præst i syv år, svarer hun:
– Nej, det synes jeg egentlig ikke. Denne sag viser, at der er noget, som halter i folkekirken. Jeg synes faktisk ikke, man behandler sine medarbejdere i tråd med det almindelige arbejdsmiljø i Danmark. Vi mangler ikke mindst nogle rammer for samtale med hinanden, sådan at tingene ikke kan køre så meget af sporet, som det er sket i dette tilfælde. Især i kirken burde vi kunne tale åbent med hinanden, men der er altså et ledelsesmæssigt underskud i folkekirken.
Også Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, er tilfreds med Kirkeministeriets beslutning om at forflytte sognepræst Lene Matthies.
– Jeg synes først og fremmest at det er en lettelse for alle involverede parter, at sagen har fundet en afslutning, og jeg er godt tilfreds med afgørelsen, siger han.
Da Erik Norman Svendsen sendte sagen til Kirkeministeriet indstillede han, at der indledtes en tjenstlig undersøgelse af Lene Matthies med henblik på fyring. Efter en række tjenstlige forhør har ministeriet valgt en anden sanktion, nemlig forflyttelse, men det anfægter ikke biskoppen.
– Jeg indgav sagen til tjenstligt forhør, fordi jeg vurderede, at sagen kunne ende med afsked. På baggrund af det tjenstlige forhør har ministeriets embedsmænd vurderet, at der bør anvendes den næststrengeste tjenstlige sanktion. Det, synes jeg, er en fornuftig afgørelse, siger Erik Norman Svendsen, som ikke ønsker at oplyse, om Lene Matthies bliver tilknyttet et bestemt sogn på Nørrebro eller eventuelt bliver "provstipræst" med funktioner i flere sogne.
– Jeg vil snarest indkalde sognepræst Lene Matthies til en samtale med mig og provsten for Nørrebro Provsti for at drøfte hendes fremtidige arbejdsopgaver, og jeg vil arbejde på at få det bedst mulige samarbejde etableret, siger biskoppen.
Kirkeministeriets beslutning om forflyttelse har sin baggrund i, at Lene Matthies har fjernet drikkevarer fra et aflåst skab i sognegården og "flere andre forhold", som ikke præciseres nærmere i den udsendte pressemeddelse. Ministeriet understreger, at forflyttelsen af Lene Matthies er det mest alvorlige sanktion, som kan tages i anvendelse, hvis man ikke vil gribe til afskedigelse. Det anføres også, at "såfremt Lene Matthies' tjeneste på ny giver anledning til berettiget klage vil det kunne få de alvorligste konsekvenser for hendes fortsatte ansættelse."
Kirkeminister Bertel Haarder (V) siger om sagen:
– Som det fremgår af afgørelsen, var det fuldt ud berettiget, at biskop Erik Norman Svendsen rejste denne sag. Det er min forventning, at der med afgørelsen på dette lange sagsforløb nu bliver anledning til igen at se fremad.
I afgørelsen lægger Kirkeministeriet "afgørende vægt på", at Lene Matthies har begået en tjenesteforseelse, selvom anklagemyndigheden ikke har kunnet bevise, at hun stjal drikkevarer fra det aflåste skab. Og ifølge Steen Rønsholdt, professor, dr.jur. i forvaltningsret ved Københavns Universitet, er det ikke ualmindeligt, at en ansættelsesmyndighed skrider til handling, selvom der ikke er noget at komme efter strafferetligt set.
– Når anklageren frafalder sagen, er de strafferetlige sanktioner ikke længere inde i billedet, men der er ikke noget i vejen for, at ansættelsesmyndigheden kan skride til handling, hvis man mener, at den ansatte har gjort noget, der bringer vedkommende i konflikt med sin arbejdsplads, siger han.
Det kan eksempelvis være samarbejdsvanskeligheder og de såkaldte decorum-krav, der siger, at man skal udvise en adfærd, som passer til den agtelse og tillid som stillingen kræver, fortæller Steen Rønsholdt.
– Her har man sandsynligvis vurderet, at Lene Matthies opførsel er et brud på decorum-kravet, og at der også er tale om samarbejdsmæssige vanskeligheder, siger han.
Steen Rønsholdt understreger, at han kun udtaler sig principielt, og at han ikke kender sagen godt nok til at vurdere, om der er tale om en rimelig afgørelse.