Præstesøn gør op med kristentro

INTERVIEW: Filosoffen David Favrholdt har oplevet ting i sit liv, der gør, at han ikke kan finde mening i religion

Oplevelser med ofre for Anden Verdenskrig satte  tidligt filosoffen David Favrholdt i gang med en  kritisk tænkning om tro og kristendom. -- Disse mennesker havde givetvis bedt til Gud hver eneste dag i koncentrationslejrene, men Gud hørte dem måske ikke, siger han i dag. -- Foto: Scanpix.
Oplevelser med ofre for Anden Verdenskrig satte tidligt filosoffen David Favrholdt i gang med en kritisk tænkning om tro og kristendom. -- Disse mennesker havde givetvis bedt til Gud hver eneste dag i koncentrationslejrene, men Gud hørte dem måske ikke, siger han i dag. -- Foto: Scanpix.

– Det var nok de ting, jeg hørte i søndagsskolen, der gjorde, at jeg senere blev filosof.

Det siger den nu pensionerede professor i filosofi David Favrholdt. Som en af meget få danskere er han optaget i The International Who's Who – den blå bog over verdens mest kendte og betydningsfulde personer. I dag er han over 70 år, men han fortæller gerne om, hvordan hans syn på tro og religion har udviklet sig gennem livet.

Allerede som ganske ung gjorde filosoffen sig alvorlige tanker om gudstroen.

– Hvorfor har Gud lavet en verden med så meget ondt i, spurgte han sig selv, da han var otte år gammel.

Som 14-årig fik Favrholdt noget af den værste ondskab at se med egne øjne. I 1945, mod slutningen af Anden Verdenskrig, arbejdede han ved en forsyningspost i hjembyen Kolding, hvor man lavede mad til de frigivne fanger fra kz-lejrene.

– Vi gik ind med suppe til de mænd, der sad eller lå i de hvide busser. Det var et uhyggeligt syn at se voksne mennesker, der vel vejede omkring 35 kilo, udmarvede og afkræftede. Hvor var Gud henne? Disse mennesker havde givetvis bedt til Gud hver eneste dag i koncentrationslejrene, men Gud hørte dem måske ikke, spørger Favrholdt og fortsætter:

– Hvis der er en Gud, tænkte jeg dengang, så er han både ond og god, og nogle gange alt for ond.

Efter et langt liv med overvejelser og studier mener Favrholdt i dag, at kristendommen er helt absurd.

– Allerede flere hundrede år før Kristus, havde de første filosoffer rejst spørgsmålet om, hvor det onde kommer fra. Hvis Gud er god, så kan det jo ikke komme fra ham. Og hvis Gud oven i købet også er almægtig, så må han jo også være i stand til at tilintetgøre det onde. Men Gud kan ikke være både god og almægtig, når nu det onde er til, mener filosoffen.

Som præstesøn er Favrholdt vokset op med kirkegang og søndagsskole. Men meget tidligt begyndte han at sige fra. I gymnasiet læste han Kierkegaard og tilsluttede sig dennes filosofi om, at tro ikke kan begrundes rationelt og intet har at gøre med fornuft. Og at man ikke kan begrunde etik ud fra religiøse antagelser.

– Det er beskæmmende for folkekirken, at en af dens biskopper i dag kan udtale, at uden religion ville man ikke kunne have nogen etik. Se på Kina. I over 2000 år har man levet efter Konfutses etik, som blandt andet rummer budet om næstekærlighed, siger Favrholdt.

– Konfutse gav en slags sociologisk begrundelse for etikken. Hans elev Mencius supplerede med en psykologisk begrundelse. Også i oldtidens Grækenland udviklede man en etik, der ikke var baseret på religion, fortæller filosoffen.

Al tale om en Gud er, som Favrholdt i dag ser på det, uforståeligt.

– De fleste forestiller sig Gud som noget menneskelignende. Men den Gud, som man forsøger at forestille sig, er jo hverken mand eller kvinde, hverken ung eller gammel, findes ikke i verdensrummet og har ikke nogen krop, forklarer han.

– Så hvis man bare laver lidt begrebsanalyse her, ender det med, at man i stedet for at tale om en Gud må tale om et ubekendt X. Både den troende og ateisten taler om et sådan et X, som de ikke kan forbinde nogen som helst mening med. Jeg holder hverken med den ene eller den anden part. Jeg er det, man kalder agnostiker, siger Favrholdt og tilføjer:

– Når jeg dør, er mit korte besøg i universet forbi, og dermed er det slut med min eksistens. Det kan jeg godt leve med. Men jeg kan samtidig også godt forstå, at andre ikke er med på den indstilling. For mange er det en psykologisk nødvendighed at tro på noget hinsides, og man skal ikke tage troen fra folk. Jeg tager kun afstand fra dem, hvis de missionerer, indoktrinerer eller ser ned på ikke-troende.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

David Favrholdt

Filosoffen David Favrholdt har stadig tilknytning til Syddansk Universitet i Odense, hvor han i cirka 35 år fungerede som professor. Han er medlem af Viden- skabernes Selskab og Academia Europaea. Han er kendt verden over for sit arbejde inden for filosofi og videnskabshistorie og er en af de meget få danskere, som er optaget i The International Who's Who – den "blå bog" over verdens mest kendte og betydningsfulde personer. Favrholdt har desuden udgivet en lang række bøger både af skønlitterær og filosofisk art. I hans seneste udgivelse, "Spaltningen", skriver han om konflikten mellem de to største navne i atomfysikken, Niels Bohr og Werner Heisenberg, og nævner, at han har haft fornøjelsen af at møde dem begge i videnskabelige sammenhænge.