Prøv avisen

Psykologer og præster i historisk forbrødring

En ny generation blandt både præster og psykologer har skabt en historisk forbrødring mellem de ellers stridende faggrupper, siger religionspsykolog Peter la Cour. Foto: Paw Wegner Gissel

Et generationsskifte og en mindre religions-forskrækket psykologstand har endt en historisk konflikt om, hvem der har retten til menneskets sjæleliv

At konvertere til en religion er en forbigående psykisk sygdom. Sådan lød den opsigtsvækkende konklusion i en forskningsartikel i det anerkendte psykiatriske tidsskrift Archives of General Psychiatry i 1963.

Religiøs omvendelse blev i artiklen beskrevet som en ”akut hallucianistisk episode”, og der var en klar sygeliggørelse af det religiøse. Artiklen blev citeret vidt og bredt, også i Danmark, og selvom man i dag i videnskabelige kredse ville ryste på hovedet af konklusionen, var ordlyden ikke langt fra datidens generelle opfattelse af tro blandt psykologer.

”Religion og religiøse oplevelser blev behandlet og omtalt som en sygdom,” forklarer Peter la Cour, religionspsykolog og leder af Videnscenter for funktionelle lidelser ved Region Hovedstaden.

Men det var dengang, forklarer han. I dag er vi nemlig vidne til et paradigmeskifte i forholdet mellem præster og psykologer. En ny generation blandt både præster og psykologer har skabt en historisk forbrødring mellem de ellers stridende faggrupper, siger Peter la Cour, der nævner oprettelsen af en uddannelse i sjælesorg som et af eksemplerne på denne udvikling:

”Præster og psykologer nærmer sig med stor nysgerrighed hinanden. Jeg ser det som et generationsskifte. Den yngre del af præsterne er mere interesseret i sjælesorg end den ældre grupper af præster, som er udpræget fjerne over for psykologi. Den nye generation af psykologer er tilsvarende meget mere interesseret i den kognitive og eksistentielle psykologi, som i høj grad inkorporerer det teologiske med respekt. Særligt de narrative og eksistentielle retninger inden for psykologien ser med nysgerrighed på det teologiske. Det hele er med til at opløse konflikten mellem de to grupper, der nu mere ser på hinanden som gensidig inspiration,” siger Peter la Cour.

Jørgen Due Madsen, overlæge og speciallæge i psykiatri, oplever ligesom Peter la Cour, at der er sket en opblødning mellem præster og psykologer:

”Der er blandt flere psykologer nok kommet en større forståelse for, hvad præster kan byde ind med, ligesom der er større respekt for præsters faglighed. Historisk set så Freud og hans efterfølgere på tro som et forsvar mod magtesløsheden og som en slags umodenhed, man skulle helbredes for eller komme over, mens mange teologer og præster nok i nogle generationer har haft en vis mindreværdsfølelse over for psykologien. Men disse forhold er heldigvis på retur. Et stigende antal præster har også med rette fået en større faglig tryghed i, at sjælesorg er en totusindårig teologisk disciplin, som mennesker trænger til i mange af livets forhold, ikke mindst hvor magtesløsheden trænger sig på. Det har skabt en større forståelse mellem de to grupper,” siger Jørgen Due Madsen, der mener, at den øgede forståelse for hinandens arbejde også kan skyldes, at vi i samfundet måske er blevet lidt mere åbne for religiøse problematikker.

”Jeg skrev for et par år siden et kapitel med titlen 'Tro, sjælesorg og psykoterapi' i den store psykoterapibog 'Psykoterapiens ABC', udgivet af Psykiatrifonden. Med min kristne baggrund var jeg nok ikke blevet spurgt om at bidrage med det emne til en lignende bog for 20 år siden. Men i dag kan vi nok bedre tematisere troen i psykologien og psykologien i troen. Det er ikke, fordi psykologer behøver selv at være troende, men det er vigtigt at have respekt for troen og respekt for, at troen ikke bare er et problem, men også kan være en stor ressource. Det er nogle af de refleksioner, den terapeutiske verden i stigende grad har gjort sig,” siger Jørgen Due Madsen.

At der skulle være et problem mellem præster og psykologer, er uanset hvad en myte, der bør slås ihjel. Det mener formanden for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen.

”Jeg synes, at det er spændende, at der er ved at ske en forbrødring mellem de to faggrupper, men det er også længe siden, der har været et problem imellem dem. Jeg er i hvert fald ikke bekendt med, at psykologerne skulle have et udestående med, at præster er sjælesørgere,” siger Eva Secher Mathiasen.