Prøv avisen

Public service er blevet værdipolitisk kampplads

på trods af de seneste dages forargelse er det heller ikke noget nyt, at kristendommen figurerer i kontrakten. Kravet om, at DR skal dække den kristne kulturarv blev første gang skrevet ind i kontrakten i 2011 og har stået i alle kontrakter lige siden med forskellige formuleringer. Billedet er fra programmet Gintberg på Kanten, hvor han besøger folkekirken. Foto: DR Presse

Når kristendom er blevet et direkte krav til DR, går det imod, hvordan man tidligere har forstået public service, lyder det fra medieforsker, der advarer om, at public service risikerer at blive ekskluderende. Men kristendommen er dog en del af Grundloven, siger tidligere kultur- og kirkeminister

DR er blevet en blodfattig propagandamaskine for kristne værdier. Den frie presse er død. Armslængdeprincippet er væk.

Sådan lyder nogle af de mange forargede reaktioner på sociale medier såsom Facebook og Twitter, efter Kulturministeriet tidligere på ugen offentliggjorde en ny public service-kontrakt, hvor DR blandt andet er forpligtet på formidle den kristne kulturarv.

Når en public service-kontrakt kan føre til så ophedet debat, viser det, at public service har skiftet karakter over årene og udviklet sig til en politisk arena for kulturkamp. Det siger Henrik Søndergaard, medieforsker ved Københavns Universitet.

”De eksplicitte formuleringer om kristendom i kontrakten er et aftryk fra Dansk Folkeparti og vidner om den værdikamp, der foregår om at kunne definere public service. Tidligere har man opfattet public service som noget værdineutralt. Derfor skaber det også debat, når den går over til at blive så værdiladet, som den er blevet,” siger han.

Udviklingen i public service fra det værdineutrale til en værdikampplads har stået på over nogle år. Og på trods af de seneste dages forargelse er det heller ikke noget nyt, at kristendommen figurerer i kontrakten. Kravet om, at DR skal dække den kristne kulturarv blev første gang skrevet ind i kontrakten i 2011 og har stået i alle kontrakter lige siden med forskellige formuleringer. Programmer om kristendom og kirke går dog væsentlig længere tilbage, hvor både gudstjenestetransmissionen og den daglige morgenandagt fra Vor Frue Kirke i København er nogle af DR’s ældste programmer.

Når den kristne kulturarv efterhånden er blevet en integreret del af public service-kontrakten, adskiller det sig også fra, hvordan man forstår public service i Norge og Sverige. I Norge er der en overordnet formulering i public service-kontrakten om, at programmerne skal spejle Norges religiøse arv og mangfoldighed af livssyn, mens religion eller kristendom slet ikke er nævnt i den svenske pendant, forklarer Henrik Søndergaard.

Men Per Stig Møller er ikke helt enig i, at forpligtelsen på kristendom hos DR kun kan forstås som værdiladet. Han var kulturminister for Det Konservative Folkeparti i 2011, hvor den kristne kulturarv for første gang blev skrevet ind i DR’s forpligtelser.

”Public service betyder, at man skal levere programmer, der er til gavn for offentligheden. Og der fandt vi, at der lå en vigtig oplysningsopgave med at fastholde kristendommen. Det var vel at mærke en oplysningsopgave og ikke en pligt til forkyndelse. Vi lever i et multikulturelt samfund, så vi ville gerne skabe indsigt i, at kristendommen har været fundamentet under hele den danske livsførelse i 1000 år. Det står jo også i Grundloven,” siger han.

Alligevel mener han, at regeringen og Dansk Folkeparti med den nyeste kontrakt til DR er gået for langt i kristendoms-kravet. Hvor det i tidligere kontrakter har været et krav, at DR formidler den kristne kulturarv, lyder det i den nye kontrakt, at DR desuden skal gøre det tydeligt på programflader og platforme, at samfundet har sin rod i kristendommen.

”Nu er det blevet til en generel forpligtelse for alle programmer. Men man skal også kunne lave oplysende, værdineutrale programmer om andre religioner. Den nye formulering må vel betyde, at hvis man laver programmer om islam, skal man samtidig gendrive islam. Det er at gå for langt,” siger han.