På jagt efter Danmarks religiøse identitet

Et hold af studerende og forskere er taget til Thy for at tage den religiøse puls på thyboerne, heriblandt præster og beboere i Thylejren. Deres undersøgelse viser, at fænomenet religiøs forskellighed ikke bare eksisterer i danske storbyer

I Thylejren er ikke to huse ens. Her taler Hanne Brogaard, som er buddhist, med de to religionsvidenskabsstuderende, Simon Nygaard (tv.) og Anders Sørud Madsen, foran sit hus, hvor et helt rum er afsat til at dyrke den buddhistiske tro. --
I Thylejren er ikke to huse ens. Her taler Hanne Brogaard, som er buddhist, med de to religionsvidenskabsstuderende, Simon Nygaard (tv.) og Anders Sørud Madsen, foran sit hus, hvor et helt rum er afsat til at dyrke den buddhistiske tro. --. Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Hanne Brogaard bor på Svend Aukens Allé. Dér, hvor vinden suser i trækronerne, og hvor blødt græs afløser mudderpøle. Svend Aukens Allé er navnet på den vej, som egentlig ikke er en rigtig vej, i et hjørne af Thylejren.

Thylejrens overbeviste buddhist

For enden af den græsbegroede vej står et træhus med skæve vinkler i i rød, blå, grøn og gul og med røg op af skorstenen. Her bor Thylejrens overbeviste buddhist, Hanne Brogaard. Hun flyttede til Thylejren i 1990erne, da hun efter at have besøgt en buddhistisk udstilling i København besluttede at leve som buddhist.

Derfor er hendes lille brændeovnsvarme, skæve hus også delt op i to afdelinger. En, hvor hun spiser, sover og benytter sin bærbare computer. Og en, hvor den sødlige duft af flydende røgelse omgiver små Buddha-statuer, munkebilleder, buddhistiske bøger og skrifter.

Men buddhismen sniger sig også ind i opholdsafdelingen med drømmefangere, silkevægtæpper med dragehoveder og en buddhistisk munk som baggrund på computerskærmen.

Hanne Brogaard er en af de op mod 100 thyboer, som et hold religionsvidenskabsstuderende fra Aarhus Universitet i sidste uge besøgte, fulgte og interviewede. Femten studerende og fem forskere flyttede i en uge ind på lejrskolen Langbjerggaard ved Limfjorden, hvorfra de tog den religiøse puls på thyboerne med interview af lokale præster, fiskere, konfirmander, Thylejr-beboere og i det hele taget en lang række repræsentanter for de lokale samfund.

Religionsshopping i udkantsområder

Udgangspunktet for turen var at undersøge, om den såkaldte religionsshopping – at man sammensætter en individuel religiøsitet med bidder fra forskellige religioner – er lige så udbredt i et udkantsområde af Danmarksom i storbyer som Århus og København.

Det har vist sig, at der netop i de to største danske byer er en tendens til, at borgerne i høj grad sammensætter deres egen personlige religion ved at låne fra mange forskellige religioner. Indtil nu er der ingen, der har undersøgt, om religionsshopping i samme grad er herskende ude i landområderne.

Konklusionen på ekspeditionens ugelange ophold i Thy er, at religionsshopping gør sig gældende i den nordjyske landsdel – bare ikke i lige så høj grad som i de større byer.

"Religionsshoppingen går langsommere i Thy," siger René Dybdal Pedersen, udviklingskonsulent ved religionsvidenskab på Aarhus Universitet og koordinator af ekspeditionen.

"Det tyder på, at man ikke shopper så meget, og det hænger igen sammen med, at der ikke er så meget at shoppe i, fordi der mere eller mindre kun findes kristendom i Thy," siger han.

Men den grad af religionsshopping, der foregår i Thy, har haft den effekt, at konservativ kristendom ikke står så stærkt, som ekspeditionen fra universitetet havde forventet.

En af ekspeditionsdeltagerne er Rasmus Skovgaard Jakobsen, der studerer religionsvidenskab på tredje år.

"Idéen om, at man kan placere for eksempel præsterne fra Thy i bestemte kasser med enten Indre Mission eller grundtvigianisme, passer ikke mere. Præsterne får sågar input til kirkerne fra sommerhusgæsterne heroppe, og præsterne vil både have en mere rummelig og en mere markant folkekirke. En præst gav over for os udtryk for, at folkekirken bør bygge bro mellem kristne og muslimer," siger han.

Hans to medstuderende, Helle Kathrine Sindberg og Line Jaedeche, supplerer:

"Det mest overraskende ved at tale med præsterne har været deres forskellige definitioner af kristendom. Ingen har defineret kristendommen ens. På det punkt har vi ikke set de store forskelle i forhold til Århus, hvor vi har undersøgt det samme. Det har afkræftet en del fordomme om Thy," siger de.

Foruden Thys mange forskellige udgaver af kristendom har ekspeditionen også hæftet sig ved, at specielt én gruppe thyboer ikke tillæger religion nogen som helst rolle: fiskerne. De tror i stedet på ritualer og faste rutiner. Eksempelvis havde en fisker købt en ny kutter og fik i den anledning overrakt en blomstersammenplantning med jord i. Men fiskeren lod sammenplantningen falde til jorden, så den gik i stykker. Han ville ikke have jord om bord på sin båd, da det ifølge ham betød uheld.

"Fiskerne sætter mere lid til overtro end til religion. Overtroen hersker, når de skal på havet, og selv kaffen skal hældes rigtigt i koppen," siger ekspeditionskoordinator René Dybdal Pedersen.

Tilflytter til Thylejren fra København

Uden for Hanne Brogaards hus på Svend Aukens Allé blafrer små, karakteristiske Himalaya-vimpler i vinden. Hanne Brogaard er tibetansk buddhist og derudover tilflytter til Thylejren fra København. I kraft af hendes københavnerbaggrund er hun en del af universitetsekspeditionens "tilflyttertema", som er et blandt flere ekspeditionstemaer.

Tilflyttertemaet skal give svar på, om udefrakommende folk påvirker det religiøse billede i Thy. Det er der ikke meget, der tyder på, for foruden Hanne Brogaard er der maksimalt et par asatroende og en Hare Krishna-tilhænger i Thylejrens befolkning, som består af cirka 75 voksne beboere, fortæller de studerende Simon Nygaard og Anders Sørud Madsen, som er i Thylejren for at undersøge tilflyttertemaet.

"Tilflytterne her i Thylejren bor her, fordi de kan leve, som de vil. Vi havde nok regnet med, at de var mere religiøse og spirituelle, men det lader til, at det mest er det sociale, der holder dem sammen," fortæller de.

Religion betyder ikke noget i Thylejren

Socialt er der bestemt også i Thylejrens hjemmebyggede bar, Mjødestedet. Blandt guldøl og tyk røg fortæller pensionist Birgitte Korsgård, at religion ikke betyder noget i lejren. Det, der tæller, er fællesskab, kampgejst og plads til at være sin egen.

Uden for Mjødestedet sidder en stor, skægget mand med meget tør gane. Han vil også være helt sin egen – men han vil også tilhøre Jesus. Han vil ikke have sit navn og ansigt i avisen, men han vil godt fortælle om sin fortid som narkoman og om den åbenbaring, han fik for mere end 20 år siden.

"En dag, hvor jeg var på vej ned for at hente heroin, kom det bare til mig. Bang, sagde det. Hvis jeg hentede den heroin, ville det være slut, det vidste jeg pludselig. Så jeg stoppede med alt det der, og nu sover jeg med et kors over sengen. Hver gang jeg vågner, sikrer jeg mig, at korset stadig er der," forklarer han og rækker armen op for at illustrere, hvordan han rører korset, inden han sætter trumf på:

"I believe in Jesus, man."

Thylejrens hjemmebyggede bar, Mjødestedet, danner ramme om mange intense diskussioner. Men sjældent om religion, fortæller Birgitte Korsgård (midt i billedet), for i Thylejren betyder fællesskab og kampgejst mere end troen på Gud. --
Thylejrens hjemmebyggede bar, Mjødestedet, danner ramme om mange intense diskussioner. Men sjældent om religion, fortæller Birgitte Korsgård (midt i billedet), for i Thylejren betyder fællesskab og kampgejst mere end troen på Gud. -- Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.