Prøv avisen

Radikale: Konfirmationsundervisning skal ud af skoledagen

Partiets begrundelse for at have undervisning uden for skoletiden er, at konfirmationsforberedelsen ikke er en del af skolernes primære opgave. Foto: Kåre Gade

At gå til præst skal være et fritidstilbud, lød flertalsbeslutning ved De Radikales landsmøde i weekenden. Flere partier på venstrefløjen bakker op. Men det vil forringe konfirmationsforberedelsen, siger præst

Hører konfirmationsforberedelsen til blandt matematiktimer og danskundervisning i en skoledag? Eller har den snarere hjemme blandt klaverundervisning og spejderaktiviteter i fritiden?

Spørger man hos Radikale Venstre, er svaret det sidste. Ved weekendens landsmøde besluttede partiet, at det vil have flyttet konfirmationsforberedelsen ud af skoletiden. Begrundelsen er, at konfirmationsforberedelsen ikke er en del af skolernes primære opgave. Ifølge partiets landsformand, Svend Thorhauge, bunder beslutningen ved landsmødet både i praktiske og principielle hensyn.

”Det blev blandt andet fremført som argument, at skoledagene i forvejen er meget lange. Og når der også skal gøres plads til konfirmationsforberedelsen, bliver de blot endnu længere. Det synspunkt vandt genklang i landsmødesalen,” siger han.

Samtidig forklarer han, at partiet danner bro mellem to traditioner præget af tanker fra henholdsvis præsten N.F.S. Grundtvig og den kulturradikale Georg Brandes. Her mener især sidstnævnte gruppe, at et forkyndende fag om kristendommen ikke hører hjemme i skoletiden, hvilket nu er slået igennem som officiel politik.

Den beslutning møder opbakning hos Enhedslisten.

”Religion er en privat sag. I skolen skal man selvfølgelig undervise i de forskellige religioners betydning. Men al form for forkyndelse må foregå uden for skoletiden,” siger Christian Juhl, Enhedslistens kirkeordfører.

Også SF er enig i De Radikales politik om konfirmationsforberedelsens placering, omend partiets uddannelsesordfører, Jacob Mark, understreger, at der er andre skolepolitiske sager, der har højere prioritet.

Hos Alternativet mener man, at det må være op til den enkelte skole at vurdere, om den vil give elever fri til at gå til præst. Men generelt bør kristendommen ikke have særstatus i folkeskolen, siger pariets kirkeordfører Sikandar Siddique.

”Tværtimod mener vi, at anerkendte trossamfund samt livsynssamfund skal ligestilles med kristendommen i undervisningen,” siger han.

Over årene har der jævnligt været politisk strid om, hvorvidt skoler skal afsætte tid til, at elever kan gå til konfirmationsundervisning. Især efter skolereformen i 2014, hvor skoleelever fik længere skoledage, er spørgsmålet blevet rejst flere gange.

Men at det ikke kan være muligt at afsætte bare et par timer om ugen i løbet af et enkelt skoleår til noget så essentielt virker absurd, lyder det fra Leise Christensen, der er sognepræst i Sankt Johannes Kirke i Aarhus og har arbejdet indgående med folkekirkens konfirmationsforberedelse.

”Det vil forringe konfirmationsforberedelsen, hvis den bliver lagt uden for skoletiden. De unge er mere trætte sidst på dagen og har desuden en masse andet, de laver i deres fritid. Derudover er det sværere for kirkens personale at få det til at passe ind i programmet efter almindelig arbejdstid, hvor der sker så meget andet i kirkerne,” siger hun.

I København er det i modsætning til resten af landet kutyme at lægge konfirmationsforberedelsen uden for skoletiden. Og selvom det i det store hele fungerer, så advarer Leise Christensen om, at politikerne lovgiver ud fra københavnske forhold.

”Virkeligheden ser betydelig anderledes ud uden for storbyen. Ikke mindst i forhold til, at konfirmationsprocenten er ret lav i København. Ude på landet er det derimod ofte op mod 100 procent af en årgang, der bliver konfirmeret,” siger hun.

Hos Venstre er man også uforstående over for De Radikales politik.

”Vi mener, at konfirmationsforberedelsen skal ligge i skoletiden og helst så tidligt på dagen som muligt. Det sender et helt forkert signal at sige, at den skal ligge i fritiden og dermed ligestille det med for eksempel guitarundervisning,” siger Louise Schack Elholm, Venstres kirkeordfører.

Det har de seneste par dage ikke været muligt at få en kommentar fra kirkeminister Joy Mogensen (S). Heller ikke Socialdemokratiets kirkeordfører Julie Skovsby ønsker at udtale sig konkret om De Radikales nye politik om konfirmationsforberedelse, før hun hører fra De Radikales folketingsgruppe. Hun understreger dog, at Socialdemokratiet står ved den justering af folkeskolereformen, der blev indgået bredt i Folketingets tidligere på året, hvor det blandt andet blev gjort nemmere at få placeret konfirmationsforberedelsen inden for almindelig skoletid.

Der kan dog gå noget tid, inden Julie Skovsby hører fra de radikale politikere på Christiansborg. Her vil partiets skole- og kirkeordfører, Marianne Jelved, nemlig først foreslå folketingsgruppen at få undersøgt, hvordan landets kommuner har indrettet sig i forhold til at planlægge konfirmationsforberedelse, inden hun foretager sig mere.

”Jeg synes, det er vigtigt først og fremmest at finde ud af, hvor stort problemet er, og hvilke løsninger man har fundet i de 98 kommuner. Det må jo være overkommeligt at få et billede af,” siger hun til dr.dk.