Prøv avisen

DR forsvarer værters brug af bandeord

"Det kunne aldrig falde mig ind at skide på sådan en samling frelste helligfranser som jer i en hatfuld. Fuck hvor er jeg ked af det,” lød det blandt andet i et modsvar fra P1-vært Esben Kjær til mediebrugerorganisation KLF. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

En vært på P1 sendte en byge af bandeord afsted mod kirkelig lytterforening, som havde kritiseret sproget i radioprogrammet. Men Danmarks radio skal ikke lave en sproglig udrensning af ord som ”fuck”, siger DR’s seer- og lytter-redaktør

Det blev ikke taget pænt imod, da den kirkelige mediebrugerorganisation KLF forleden kritiserede sprogbrugen i P1’s ugentlige program ”Bagklog på P1”. Som det lød i seneste udgave af foreningens magasin, taler værten Esben Kjær for grimt og bruger for mange bandeord, når han hver lørdag i selskab med en gæst taler om ugens vigtigste historier. Forrige lørdag kom dette svar fra Esben Kjær til KLF i radioen:

”Man skal ikke være for fin til at stikke folk en undskyldning, så kære kristelige lyttere og fjernpissere: Det må I kraftedeme undskylde. Det kunne aldrig falde mig ind at skide på sådan en samling frelste helligfranser som jer i en hatfuld. Fuck, hvor er jeg ked af det,” lød det blandt andet i programmet, der indeholder elementer af satire.

Generalsekretær i KLF Mikael Arendt Laursen holder imidlertid fast i sin kritik af sproget i ”Bagklog på P1” efter at have været udsat for Esben Kjærs satire.

Men der skal være plads til et kulørt sprog, mener Jesper Termansen, lytternes og seernes redaktør på DR, som dog ikke vil kommentere konflikten mellem Esben Kjær og KLF. Han lavede sidste år en opgørelse over klager over sprog, som viste, at cirka hver fjerde klage drejede sig om bandeord og vulgært sprog.

I rapporten argumenterede han for, at retningslinjerne for groft sprog og bandeord var for stramme i forhold til den virkelighed, der udspiller sig. Derfor foreslog han at modificere formuleringen om, at det kun undtagelsesvist måtte forekomme i DR’s programmer. Det blev den efterfølgende, så det nu lyder, at DR i en række programtyper nu tillader en større grad af ”frisprog”.

”Det er ikke, fordi jeg vil tilskynde til, at man bruger mere groft sprog, tværtimod. Men den tidligere formulering var for stram i forhold til virkeligheden, hvor folk altså bruger de ord. Når DR laver reportager eller nyhedsjournalistik, skal sproget afspejle befolkningens hverdagssprog. Det virkede ikke troværdigt, når retningslinjerne slet ikke stemte overens med virkeligheden,” siger han.

Vil det sige, at man ændrede formuleringen om bandeord og groft sprog, fordi retningslinjerne alligevel ikke blev overholdt?

”Tidligere var det sådan, at hvis en kilde i en nyhedsudsendelse sagde ’fuck’, var det en overtrædelse af retningslinjerne. Det er ikke sådan, virkeligheden er. Danmarks Radio skal ikke lave en sproglig udrensning, så man præciserede retningslinjerne for i højere grad at afspejle, hvad kilderne og befolkningen bruger sproget til i dag,” siger Jesper Termansen.

DR’s sprogredaktør Martin Kristiansen ønsker ikke at kommentere det konkrete tilfælde af ”Bagklog på P1”, men er enig med lytterredaktør Jesper Termansen i, at det var nødvendigt at ændre reglerne for groft sprog og bandeord.

”Vi vil ikke være afsendere af hvad som helst, men samtidig er det vigtigt, at befolkningen kan genkende sproget i DR. Hvis vi skal forblive relevante, er det derfor vigtigt, at der for eksempel levnes plads i sendefladen til også at afspejle yngre befolkningsgruppers livsverden og hverdagssprog,” siger han.

Flere aviser undlader som hovedregel at gengive bandeord. Er virkeligheden ikke lige så godt afspejlet her, eller er det nødvendigt at have bandeordene med?

”Det er klart, at hvis man kan redigere, kan man vælge, om man vil have al slags sprog med. Den vurdering gør vi også, når vi laver programmer, der kan redigeres. Men mange sprogklager går på programmer, som bliver sendt direkte. Og vi vil ikke agere smagsdommere over, hvordan medvirkende taler, for sprog er også identitet og en del af den virkelighed, man dækker,” siger Martin Kristiansen.

Journalist og radiovært Torben Steno mener, at medierne med det grove sprog allerede er lykkedes med at afspejle befolkningens, men ikke på den gode måde. Han vil ikke blande sig i andre radioværters sprogbrug, men mener, at danskerne er stolte af deres ”bøvede” forhold til omgangsformer, og at det kommer til udtryk i medierne.

”Vi elsker at være bøvede og afslappede, og det kommer særligt til udtryk i sproget. Ikke mindst i brugen af ordet fuck, der nok er det mest almindelige bandeord i Danmark. For folk med engelsk som modersmål er det et kainsmærke for underklassen at bruge det ord, men i Danmark kaster folk det om sig til højre og venstre. Vi mener, at vores afslappethed i forhold til former hæver os over andre nationer, og derfor kan sproget ikke blive dumt og infantilt nok,” siger radioværten, der har skrevet bogen ”Længsel efter faste former” om dansk høflighedskultur eller mangel på samme.