Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Ramsdal får danskere til at diskutere teologi

Ramsdal-sagen har fået alle op af stolen og i gang med at dsikutere teologi. Men over for biskop Peter Skov-Jakobsens afgørelse hersker der en uforståenhed i normalt ikke-kirkelige medier og kredse. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Kirkelige stemmer har kaldt Ramsdal-debatten skadelig for kirken.Men den har fået danskere uden teologisk embedseksamen til at diskutere opstandelse i flere uger. Mange gør det uden at forstå folkekirkens reaktion

Selvom sagen om sognepræst i Sydhavn Sogn Per Ramsdal har stået på i over en måned, optager den stadig sindene, også langt uden for folkekirkens mure. I denne uge kunne man således læse Politikens Bjørn Bredal undre sig over, hvordan synspunktet bag biskop Peter Skov-Jakobsens afgørelse egentlig skulle oversættes, da han irettesatte Ramsdal for at afvise Jesu fysiske opstandelse:

”Jeg udlover en stor pose Matadormix til den, som kan fortælle, hvad der stod i biskop Peter Skov-Jakobsens kronik her i bladet i torsdags: 'Det handler om at turde tro'.”

Samme dagblads journalist Kirsten Nilsson skrev i et interview med biskop Kjeld Holm, at det var uklart, hvad Aarhus-biskoppen egentlig mente om opstandelse. Men hun fik tydeliggjort - i modsætning til en hel del journalister og læserbrevsskribenter - at Ramsdals skepsis over for den fysiske opstandelse har biskoppelig accept og er legitim i folkekirkens øverste lag.

Det tidligere religionskritiske Politiken har i det hele taget været særdeles optaget af sagen. På lederplads taler avisen for præstelig frihed til at afvise kirkens dogmer, som Ramsdal har gjort. Allerede dagen før biskoppens afgørelse lød det her, at ”det er nogenlunde stensikkert, at den ligesom Grosbøll-sagen i sin tid vil løbe ud i sandet og symbolikken. Hvilket er smukt og godt. Amen.”

Morgenavisen Jyllands-Posten kritiserer også afgørelsen på Ramsdal-sagen, ikke for uklarhed, men for blødsødenhed:

”Samtidig udstiller den (sagen, red.) en biskop, der åbenbart ikke kan tage sig sammen til i det mindste at suspendere en præst, der ikke tror på bekendelsesgrundlaget, og i endnu højere grad udstiller det en præst, der åbenbart har så lidt karakter, at han hellere klamrer sig til sin embedsbolig og lønramme end tager konsekvensen.”

Omvendt bakker Berlingske op om biskoppens afgørelse på lederplads. Her er argumentet, at ”i samme øjeblik præsten i et interview giver sig til at lufte sine kvababbelser og sine tvivl, så ophører det med at være en privatsag. Så bliver det et brud på præsteløftet og en sag for offentligheden, eftersom manden er ansat som præst i den danske folkekirke.”

Også Berlingskes journalist Mads Kastrup støtter biskoppens afgørelse, selvom han ”egentlig ikke fandt ud af, hvad der præcist skete med Ramsdal. I hvert fald ikke ud over, at han fortrød 'misforståelige udtalelser', som det hed i en pressemeddelelse fra ham.”

Men Kastrup, som er udmeldt af folkekirken, slutter af med at glæde sig over den spændende debat:

”Det er imidlertid længe siden, jeg har læst så meget - ikke mindst så meget interessant om den folkekirkelige, kristne tro.”

Og interessen flyder også over på de sociale medier. På facebook bakker mange venner op om Ramsdal, blandt andet tidligere DR-journalist Egon Clausen. En enkelt går så vidt som til at publicere en stor billedfil med ordlyden ”Je suis Per Ramsdal”, hvilket skriver den kritiserede præst ind i de forfulgtes rækker på linje med ofrene for terroren i Paris i denne måned.

Mens der er stor forståelse for biskop Skov-Jakobsens afgørelse internt i kirken, hvor teologer fra alle fløje har ytret sig positivt om håndteringen, ser det anderledes ud uden for teologernes rækker. Her er der i højere grad forvirring og delte meninger. Det er svært at påstå, at der ikke er interesse for tunge teologiske spørgsmål i offentligheden. Men det er tilsyneladende også svært for interesserede at høre, hvad der egentlig bliver sagt i folkekirken.