Prøv avisen

Ramsdal-sag er ødelæggende for den teologiske debat

Sognepræst i Sydhavn Sogn Per Ramsdal, hvis udtalelser om opstandelsen har vakt stor debat.

Forløbet om Per Ramsdal er udtryk for, at det teologiske debatklima er udfordret af mediernes sensationsjagt, dårlig teologi og højtråbende præster og politikere, mener teologer

Han mente det ikke alligevel. Efter at have udfoldet sin teologi og tanker om opstandelse, bøn og gudstro over flere uger åd sognepræst Per Ramsdal alle ordene i sig med tirsdagens afgørelse fra Københavns biskop, som sender sognepræsten fra Sydhavn tilbage på skolebænken. Og så skulle alt jo være i sin skønneste orden. Eller hvad?

Forløbet om Per Ramsdal efterlader en lang række spørgsmål, påpeger teologer, som har fulgt sagen. De er enige om, at den liberalteologiske position, som Ramsdal gav udtryk for, indtil han trak det hele tilbage, er udbredt blandt folkekirkens præster. Skal de fremover holde deres mund, hvis de vil blive siddende i embedsboligen? Eller skal de alle på teologisk efteruddannelse?

For sognepræst ved Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring og teologisk debattør Thomas Reinholdt Rasmussen er forløbet om Per Ramsdal udtryk for, at der er grænser for, hvor dårlig teologi folkekirken kan leve med.

”Med sine udtalelser satte Ramsdal spørgsmålstegn ved selve kernen i kristendommen. Rammerne for fortolkning er og skal være vide, men der er nødt til at være en kant, for ellers er der ikke noget at tolke på. Det springende punkt i denne sag er ikke, om opstandelsen skal tolkes som fysisk eller ej, men om troen på at opstandelsen skete. Det kan ikke fraviges, og det er godt at få slået fast,” siger Thomas Reinholdt Rasmussen.

Han hilser enhver teologisk debat om kristendommens betydning og grænser velkommen. Og han ser gerne, at det teologiske niveau i folkekirken bliver løftet. Samtidig mener han, at den aktuelle debat i Ramsdal-sagen er et eksempel på, at vi i stigende grad har mistet evnen til at håndtere balancen mellem en naturvidenskabelig og en poetisk forståelse.

”Hverken Jyllands-Posten (hvor Per Ramsdal først fremsatte sine synspunkter, red.), Ramsdal eller mange af hans kritikere har evnet at skelne reflekteret mellem fysik og naturvidenskab på den ene side og poesi og fortælling på den anden. De spørger bare bevidstløst: Stod han op eller stod han ikke op af graven? Vi er simpelthen ved at miste den dobbelte forståelsesramme, som europæisk kultur bygger på. Det gør os alle dummere, og det udfordrer i den grad den teologiske samtale,” siger Thomas Reinholdt Rasmussen.

At nutidens medievirkelighed spiller en afgørende rolle for forløbet i Ramsdal-sagen, er dr.theol og forfatter Ole Jensen enig i.

”Pressen leder efter skandaler, og derfor tager de selvfølgelig fat i de 4 ud 777 præster, som siger noget spektakulært. Mediernes stigende magt fører ofte til en skæv-vridning af debatterne, hvor de højtråbende bekendelsesfundamentalister som regel vil løbe af med sejren. Det udfordrer naturligvis folkekirken, ligesom det udfordrer ethvert standpunkt med nuancer og dybde,” siger Ole Jensen.

Han påpeger, at tro først og sidst er handler om lidenskab og ikke om at lire bekendelser af. Derfor er det for ham at se også et potentielt problem, at en af konsekvenserne af Ramsdal-forløbet kan være, at mange præster fremover vil undlade at tage del i den offentlige teologiske debat. Noget tilsvarende fremhæver Thomas Reinholdt Rasmussen.

”Det er dybt problematisk, at mange teologiske debatter i dag med det samme kommer til at handle om, hvorvidt folk skal afskediges. Tendensen forstærkes for tiden på sociale medier, som i ekstrem grad polariserer debatten. teologer, som for 20 år siden mødtes på højskole, tog en rask diskussion og så tog hjem og tænkte videre, kan nu dårligt nok tale sammen”, siger han.

For sognepræst og medudgiver af tidsskriftet Tidehverv Claus Thomas Nielsen er Ramsdal-forløbet blot endnu et eksempel på en postkristendom, som taler med to tunger.

”Men kristendommen er ikke en fortælling, som skal udlægges poetisk. Den er en beskrivelse af faktiske begivenheder, som ikke burde være vanskeligere at tro i dag end for 2000 år siden, men stort set alle præster og biskopper gør sig store anstrengelser for at trække alt det ud af kristendommen, som kunne støde såkaldt moderne mennesker”, siger Claus Thomas Nielsen.

Han mener, at biskoppens afgørelse blot handler om, at Ramsdal nu skal lære at blive bedre til at tale med to tunger og sige det, som de fleste universitetsteologer siger.

”Nemlig at vi lever i en moderne virkelighed, hvor der er ét sprog for virkelige begivenheder og et andet sprog til at forklare kristendommen. Men enten er kristendommen sand eller også er den ikke sand. Hvis Jesus er den han siger han er, nemlig den almægtige evige Gud, så er der naturligvis intet naturstridigt i at han kunne gå ud af graven i kød og blod eller at han kunne gå på vandet. Det utrolige er ikke, at han kunne disse ting, det utrolige er, at han elsker os så meget, at han faktisk gjorde det. Det er ikke et fortolkningsspørgsmål. Ramsdal var da i det mindste ærlig om, at han ikke kunne tro det. Indtil han fortrød,” siger Claus Thomas Nielsen.