Ramsdal-sagen har skadet folkekirken

Københavns biskops afgørelse i Ramsdal-sagen i går slutter den foreløbigt. Men for folkekirken er sagen først lige begyndt, påpeger flere iagttagere

”Jeg undskylder min udtalelse vedrørende nødløgn i forbindelse med bisættelser og begravelser,” siger Per Ramsdal i en pressemeddelelse. Arkivfoto.
”Jeg undskylder min udtalelse vedrørende nødløgn i forbindelse med bisættelser og begravelser,” siger Per Ramsdal i en pressemeddelelse. Arkivfoto.

Fuld retræte. Sådan tolker teologer og kirkefolk udfaldet af sagen om sognepræst Per Ramsdal, efter at resultatet af den tjenstlige samtale med Københavns biskop i går blev offentliggjort. Her undskylder han sine tidligere ”misforståelige udtalelser” om nødløgn og manglende tro på en ”fysisk opstandelse” og skal som en del af afgørelsen deltage i et foreløbig seks måneder langt mentorforløb.

Men selvom Ramsdal, der er præst i Sydhavn Sogn, nu trækker i land, så er han eksponent for en teologi, der er så udbredt i folkekirken, at problemet langt fra er løst, mener teolog og debattør Katrine Winkel Holm.

”Den aktuelle afgørelse fungerer som brandslukning i en konkret sag, men den løser ikke folkekirkens problem med en løs og humanistisk teologi, som er undergravende for forkyndelsen af kristendommen herhjemme. Derfor har sagen også skadet folkekirkens troværdighed,” siger hun.

Hun håber dog, at Ramsdal-sagen kan bruges til en form for teologisk selvbesindelse, som ifølge hende er nødvendig, hvis tilliden til folkekirken skal bevares.

”Ramsdals teologi er et sygdomstegn, men det skal overvindes med teologiske midler, ikke med afskedigelser,” siger hun.

Tidligere rektor for Præstehøjskolen Niels Thomsen er enig i, at forløbet har skadet folkekirken, men af andre grunde. Han mener, at afgørelsen er et uheldigt eksempel på, at folkekirken har udviklet sig til en bekendelseskirke.

”At Ramsdal nu skal gå bodsgang er et brud på en hundredårig tradition for, at man kan være rygende uenig, men stadig være en del af folkekirken. Folkekirken efter Grosbøll-sagen er blevet en konfessionskirke. Den aktuelle afgørelse er samtidig et forsøg på at lægge slør over nogle markante uenigheder ved at foregive en enighed, som alle ved ikke eksisterer. Dermed er sagen i sidste ende skadelig for den rummelige folkekirke,” siger Niels Thomsen.

Ramsdal-sagen vidner om et behov for teologisk debat og samtale, er leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Dansk Kirketidende Birgitte Stoklund Larsen enig i. Af samme grund mener hun, at biskoppens afgørelse er fornuftig.

”Afgørelsen sigter netop til, at Ramsdal i et samtaleforløb kan få anledning til at reflektere over sin teologi. Forhåbentlig fortsætter den teologiske debat også i offentligheden. Kristendommen er en fortolkningsreligion, som lever af at blive diskuteret åbent og med højt til loftet,” siger Birgitte Stoklund Larsen, som også håber, at biskopperne i stigende grad vil påtage sig ansvaret for at holde den teologiske samtale levende.

Også hos Indre Mission udtrykker formand Hans-Ole Bækgaard tilfredshed med biskoppens foreløbige afgørelse, men han mener ikke, at den grundlæggende diskussion i folkekirken er afklaret med det aktuelle udfald.

”Umiddelbart er det svært at se, hvordan det skulle kunne tackles anderledes, og jeg synes, at biskoppen har forholdt sig ud fra, hvad der er gængs i folkekirken i dag. Men det havde været befriende for fortolkningsmiljøet i folkekirken, hvis vi havde fået en afklaring af grænser for den såkaldte fortolkningspligt,” siger Hans-Ole Bækgaard.

Anders-Christian Jacobsen, professor i dogmatik på Aarhus Universitet, mener, at afgørelsen går uden om et generelt problem i folkekirken.

”Nogle ville nok synes, det var en mere klar udmelding fra folkekirkens side at indlede en tjenstlig sag. Men det, tror jeg, kun ville have været på den korte bane. For jeg tror ikke, man løser denne slags problemer ved en sag mod præsten. For folkekirken bliver på den lange bane ikke væsentligt forandret af, om en præst mere eller mindre tænker på denne måde om opstandelsen. Per Ramsdal er jo ikke den eneste, der går med disse tanker, og et mentorforløb i denne sammenhæng løser ikke et generelt problem i folkekirken,” siger han og tilføjer:

”For eksempel kan landets biskopper inden for meget kort tid komme med et forslag om efteruddannelse mere generelt for præster på det her område, som åbenbart er meget svært for dem at forholde sig til. Ligesom det kan være for mange andre. Det ville være et markant signal fra folkekirken.”

Det lykkedes ikke i går - trods flere henvendelser - at få en kommentar fra Per Ramsdal.