En person har fået tæsk, så hans øje er flækket. En anden er blevet vækket midt om natten af truende, maskerede mænd, mens en tredje har fået fjernet sit køkkenudstyr fra fælleskøkkenet. Sådan lyder nogle af de eksempler på religiøst motiveret chikane, som beboere på landets asylcentre har været udsat for.
Eksemplerne stammer fra en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der har undersøgt religionsfriheden på danske asylcentre. Her lyder en af konklusionerne, at der findes problemer med både religiøst motiveret chikane og negativ social kontrol. Det er særligt kristne konvertitter, ateister, kvinder og LGBTI-personer, der er udsatte på centrene, hvor muslimer udgør flertallet af beboerne.
”Vi kan ikke sige noget klart om omfanget, men der er ingen tvivl om, at det for nogle beboere er et reelt problem,” siger Eva Maria Lassen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og en af forfatterne til rapporten, der blandt andet baserer sig på interview med både beboere, personale og ledere af centre.
Mens nogle beboere fortæller om problemer med religiøst motiverede trusler og chikane, oplever centrenes personale og ledelse det anderledes. Her siger mange, at problemet ikke er stort. Ifølge Eva Maria Lassen tyder det på, at sager om religiøs chikane på asylcentre er et underrapporteret felt.
”Mange af de beboere, vi har talt med, siger, at de ikke ønsker at melde episoderne, da det alligevel ikke hjælper noget. Nogle siger, at ledelsen ikke forstår deres problemer. Så der foregår utvivlsomt en del, som ledelsen og medarbejderne aldrig får at vide,” siger hun.
Derfor lyder en af konklusionerne i rapporten, at der er behov for, at der bliver gjort mere på centrene for at beskytte beboerne mod religionsrelateret chikane og blandt andet sikre større viden om religion og håndtering af religionsrelaterede konflikter. Dermed er der kommet fornyet fokus på en problemstilling, der er blevet påpeget og diskuteret flere gange over årene. En af dem, der længe har fulgt kristne konvertitters situation på centrene, er indvandrerpræst i Apostelkirken på Vesterbro i København, Niels Nymann Eriksen.
Han bakker op om rapportens konklusion om en bedre håndtering af problemerne. Men samtidig understreger han, at problemet er aftagende i styrke.
”Tidligere har vi set meget grelle sager om vold og trusler mod konvertitter, uden det var noget, at ledelsen på centrene tog særlig alvorligt. Men det er mit indtryk, også når jeg taler med andre præster tæt ved centrene, at der er kommet længere imellem de alvorlige sager, og at personalet generelt er blevet mere opmærksom på problematikken,” siger han.
Det er Røde Kors, der står for den daglige drift på fem af landets i alt 16 asylcentre.
Her betegner Maja Rettrup Mørch, leder af kommunikation, fortaler og frivillighed i Røde Kors’ asylafdeling, religionsrelaterede konflikter som en vanskelig problem-stilling.
”Beboere på asylcentre lever under et stort fysisk og psykisk pres og skal bo tæt sammen med mennesker, de ikke kender. I sådanne situationer kan det ofte være svært at afgøre, hvad en opstået konflikt reelt har rod i,” siger hun.
Derfor er personalet og centerlederne afhængige af, at beboerne selv henvender sig, hvis de oplever religiøst motiveret chikane. Og det er kun sket to gange i år, at personalet har fået kendskab til sådanne sager, siger hun.
”Hvis beboerne ikke selv vil henvende sig om problemerne, tror jeg, at den bedste måde at løse problemet på er at satse på mere oplysning og dialog. Det gør vi blandt andet ved at tage emner som tolerance og religionsfrihed op ved undervisningen, når folk ankommer til centrene,” siger hun.