Listen over de problemer, coronakrisen har skabt, er efterhånden lang. Og nu føjer der sig et ekstra, alvorligt punkt til. Pandemien har ført til, at der er blevet flere forfulgte kristne verden over, ligesom situationen for mange forfulgte kristne er blevet forværret.
Det er hovedkonklusionen i en årlig rapport fra Open Doors, en international organisation, der arbejder for forfulgte kristne. I rapporten lyder det, at der i løbet af det seneste år er blevet omkring 30 millioner flere forfulgte kristne på verdensplan, så det samlede tal nu er 340 millioner.
”Der er en række fællestræk for, hvordan dem, der vil kristne det ondt, bruger coronasituationen til at gøre det endnu være for de kristne,” siger René Ottesen, generalsekretær for Open Doors’ danske afdeling.
Han forklarer, at det blandt andet handler om, at militante islamistiske grupper udnytter, at politi og militær generelt har brugt ressourcerne på at håndhæve coronarestriktioner. Det giver langt større spillerum til islamister, der især i Nigeria har optrappet angrebene på kristne. Af samme grund er landet rykket tre pladser op til en 9.-plads på Open Doors’ liste over de lande i verden, hvor kristne har det værst.
I det hele taget er afrikanske lande syd for Sahara det område i verden, hvor forfølgelsen af kristne er i kraftigst vækst. Ifølge rapporten har der været 30 procent flere voldelige angreb mod kirker i den del af verden sammenlignet med året inden.
I andre lande har kristne mindretal det seneste år oplevet, at de ikke får samme hjælp under coronakrisen som deres muslimske naboer. Ikke mindst i Indien har kristne ifølge Open Doors haft særdeles vanskeligt ved at få del i statens hjælp og værnemidler.
”Svækkelsen af det indiske samfund under coronakrisen er blevet brugt som en strategisk anledning for dem, der vil kristne det ondt,” siger René Ottesen.
Allerede i juni advarede det amerikanske udenrigsministerium om, at der var en reel fare for, at coronapandemien blev brugt som påskud for at lukke kirker og moskéer. Også FN har i løbet af sidste år advaret om, at krisen kunne føre til en forværring af menneskerettighederne og en øget diskriminering af religiøse minoriteter, ikke mindst i form af beskyldninger om, at bestemte religiøse grupper var skyld i smittespredning.
Generelt bunder problemerne i en tendens til, at religiøse minoriteter bliver gjort til syndebukke, når der opstår store problemer. Det forklarer Marie Juul Petersen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, hvor hun beskæftiger sig med religion og menneskerettigheder.
”Økonomisk usikkerhed, bekymringer over helbredet og frustrationer kan skabe behov for syndebukke. Og det er nærliggende at tage dem, der allerede ligger ned, som for eksempel religiøse mindretal, der mange steder i verden hører til de mest marginaliserede og undertrykte. Det gælder ikke kun kristne, men mange forskellige religiøse grupper,” siger hun.
Marie Juul Petersen forklarer, at det ikke kun er private og grupper, der skaber problemerne.
Også den statslige diskrimination af religiøse minoriteter synes at være styrket under pandemien. Nogle steder er overvågningen af religiøse blevet intensiveret under påskud af sundhedshensyn. Andre steder er det coronarestriktionerne, der rammer religiøse uforholdsmæssigt hårdt. For eksempel har muslimer i Sri Lanka været tvunget til at kremere deres afdøde af sikkerhedshensyn, hvilket ellers strider imod mange muslimers begravelsesskik. Det sker på trods af, at WHO har understreget, at der ikke er en større smitterisiko ved begravelser frem for kremering.
”Der er stadig mange huller i vores viden om religiøse minoriteters situation under coronapandemien. Men der tegner sig et billede af, at pandemien har resulteret i øget diskrimination og chikane,” siger Marie Juul Petersen.