Prøv avisen

Rapport: EU må skærpe sit forsvar for religionsfrihed

EU’s udenrigsservice og udenrigschef Federica Mogherini har gjort forsvaret for menneskerettigheder og religionsfrihed til en central del af de diplomatiske relationer til disse lande. Men den økonomiske stok tages alt for sjældent i brug, mener hollandsk EU-parlamentariker. Foto: Bilal Hussein/Ritzau Scanpix

EU skal tage stokken i brug mod lande, der overtræder religions- og trosfriheden, anbefaler en rapport fra medlemmer af EU-Parlamentet

EU er blevet meget bedre til at forsvare religionsfriheden som en del af sin politik over for resten af verden. Men indsatsen bør styrkes, for i nogle lande bliver situationen værre, og EU er stadig alt for forsigtig med at bruge alle redskaberne i sin redskabskasse.

Det konkluderer EU-Parlamentets gruppe for religions- og trosfrihed samt religiøs tolerance, der netop har offentliggjort sin årlige rapport om EU’s indsats for tanke- og religionsfriheden og forsvaret for religiøse mindretal globalt.

Rapporten analyserer situationen i 34 lande, hvoraf 19 gør sig skyldige i alvorlige overgreb mod religiøse mindretal. Det gælder især lande som Pakistan, Libyen, Irak og Iran.

EU’s udenrigsservice og udenrigschef Federica Mogherini har gjort forsvaret for menneskerettigheder og religionsfrihed til en central del af de diplomatiske relationer til disse lande. Men den økonomiske stok tages alt for sjældent i brug, siger den hollandske EU-parlamentariker Peter van Dalen, der er formand for religionsfrihedsgruppen.

”EU har både handelsmæssige og andre økonomiske relationer til disse lande. Og et af de redskaber, som EU har i sin redskabskasse, er at indefryse økonomisk støtte i et forsøg på at påvirke regeringerne. I lande som Pakistan og Egypten, hvor situationen for religiøse mindretal ikke blot stagnerer, men bliver værre, er det på høje tid, at EU begynder at bruge den økonomiske stok og for eksempel bremse investeringer og budgetstøtte,” siger Peter van Dalen.

Rapporten anbefaler i højere grad at inddrage respekten for religionsfrihed og menneskerettigheder i handelsaftaler, for eksempel med Indien, hvor kristne og muslimske mindretal er under stærkt pres fra hindunationalister.

Forslaget møder imidlertid ikke udelt opbakning blandt menneskeretseksperter.

”Forskningen på området giver ikke noget entydigt svar på, om økonomiske sanktioner og betingelser er effektive i forhold til at styrke menneskerettighederne. De kan være brugbare i visse situation, men i andre har de ingen effekt og kan måse endda bidrage til øgede krænkelser,” vurderer seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Marie Juul Petersen.

Hun støtter derimod et andet af rapportens krav om at styrke EU’s særlige udsending for religions- og trosfrihed. Den slovakiske politiker Jan Figel har siden 2016 været stærkt medvirkende til at skærpe EU’s fokus på respekten for religiøse mindretal. Men posten er kun på deltid og for ét år ad gangen. Desuden er udsendingens opgave ikke direkte at rådgive EU’s udenrigschef.

”Den særlige udsending bør have flere midler, et længere mandat, og især bør han være direkte rådgiver for EU’s udenrigschef i stedet for at rådgive kommissæren for bistandssamarbejde,” siger Peter van Dalen.

Og det giver rigtig god mening, medgiver Marie Juul Petersen.

”Det ville styrke sammenhængen mellem EU’s indsatser for religionsfrihed og de bredere menneskeretlige indsatser, hvis den særlige repræsentant blev placeret mere centralt i forhold til den europæiske udenrigstjeneste,” siger hun.

Det skal ske, anbefaler rapporten, efter valget til Europa-Parlamentet til næste år. Og Peter van Dalen er optimistisk.

”For fire år siden var religions- og trosfrihed absolut ikke en prioritet for EU’s udenrigstjeneste. I dag står spørgsmålet øverst på den udenrigspolitiske dagsorden, ikke blot for EU’s udenrigschef, men også for de enkelte medlemslande,” siger Peter van Dalen.