Prøv avisen

Rapport afblæser Guds død i Europa

I Europa betragter næsten tre fjerdedele – 71 procent – sig stadig som kristne, også selvom det kun er 22 procent, der jævnligt går i kirke. Billedet er taget i Gaudis endnu ufærdige kirke, Sagrada Familia, i Barcelona, Spanien. Foto: Manu Fernandez/AP/Ritzau Scanpix

Trods årtiers fokus på sekularisering betragter de fleste europæere sig stadig som kristne, og det er ikke blot et identitets-stempel uden indhold, viser ny rapport

En 57-årig mand fra Frankrig ærgrer sig over, at han ikke gav sine børn en kristen opdragelse. Også selvom han ikke selv er kirkegænger.

”Måske var det en fejl ikke at få mine børn døbt. Jeg bemærker i dag, at de mangler rødderne fra vores civilisation. De har ikke den kultur, de burde have,” siger han i en ny rapport fra det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center.

”Bibelen, og især Det Gamle Testamente, er ekstremt rig og har givet os alle vores rødder, og vores samfund er bygget på den. Jeg håber, at de finder ud af dette, når de bliver voksne,” siger den franske far.

Han illustrerer dermed en besindelse på kristendommens store betydning for Europa, som et stort flertal af den vesteuropæiske befolkning deler, selvom regionen er en af verdens mest sekulariserede. Næsten tre fjerdedele – 71 procent – betragter sig her stadig som kristne, også selvom det kun er 22 procent, der jævnligt går i kirke.

Det viser en omfattende rapport fra Pew Research Center baseret på flere end 24.000 telefoninterview med repræsentativt udvalgte voksne vesteuropæere i 15 lande.

”Det er slående, at religiøs identitet stadig spiller en rolle, og at religiøs tro stadig findes i et af de mest sekulariserede områder i verden,” siger Pews viceforskningsdirektør, Neha Sahgal.

Hun understreger, at sekulariseringen er tiltagende i Europa, eftersom andelen af mennesker, der identificerer sig som ikke-religiøse, er større end andelen, der fik en ikke-religiøs opdragelse.

”Men det ville være forkert at sige, at kristen identitet ikke har nogen betydning i Europa i dag. Selv blandt dem, der har lagt praksis bag sig, har kristendommen fortsat betydning, og det på en måde, der har konsekvenser for relevante debatter i nutidens Europa,” siger Neha Sahgal.

Der er således ikke blot tale om en formel identitetsmarkør uden nogen praktisk betydning for flertallet af ”ikke-praktiserende kristne”, konkluderer Pew. Tværtimod adskiller deres religiøse, kulturelle og politiske holdninger sig ofte fra tilsvarende holdninger hos både kirkegængerne og mennesker uden religiøst tilhørsforhold. Selvom de ikke tror på Gud, som han præsenteres i Bibelen, bekender de sig i udstrakt grad til en højere magt eller åndelig kraft, de er generelt positivt stemte over for kirker og religiøse organisationer, og de er mere tilbøjelige til at betragte deres egen kultur som overlegen end de ikke-religiøse europæere.

John Carter Wood er historiker ved Leibniz Institut for Europæisk Historie i Mainz og redaktør på bogen ”Kristendom og national identitet i Europa i det tyvende århundrede. Konflikt, fællesskab og den sociale orden”. Han ser intet selvmodsigende i, at over halvdelen af vesteuropæerne har en kristen identitet og samtidig er yderst sjældne gæster i kirken.

”Identitet er et meget kompliceret fænomen og sjældent så sammenhængende, som mange måske tror. Hvad det betyder at være kristen for dem, er et spørgsmål om personlig indstilling eller en følelse af at høre til noget, der føles rigtigt. Det har meget lidt at gøre med et eksplicit samtykke til troens teologiske grundsætninger,” siger han.

Mange historikere er i dag forsigtige med at bruge et udtryk som sekularisering, fordi de mener, at begrebet er for simpelt til at forklare udviklingen i de europæiske samfund, påpeger John Carter Wood.

”For mig at se kan man stadig tale om en sekulariserings-proces i Europa i meget af den moderne periode. Men det handler snarere om, at troen individualiseres og liberaliseres, end at religion slet og ret forsvinder – selvom udviklingen for mig at se også indebærer en tilbagegang i forhold til religiøs tro og praksis,” siger han.

Rapporten peger også på en højere grad af nationalisme eller national identitet blandt de ikke-praktiserende kristne – og gruppen af kirkegængere – end den ikke-religiøse befolkning. Ifølge historiker John Carter Wood kan det hænge sammen med, at Europas nye nationalstater i 1800-tallet samarbejdede med kirken om dannelsen af en national identitet, som for eksempel i Italien og Tyskland. Men indvandringen fra muslimske lande konfronterer også europæere til på ny at forholde sig til spørgsmålet om, hvilken rolle tro spiller for deres identitet, vurderer historikeren.

”For nogle er valget at optage en mere omsiggribende sekularisme, hvilket formentlig vil sige ateisme. For andre er det en utilfredsstillende løsning, da ateisme for dem virker åndeligt tom og for rationalistisk. Samtidig er de ikke klar til at tage del i troen som tro. Men de vil stadig på en eller anden måde hævde at tilhøre en national identitet, der er forbundet med kristendommen,” siger han.

Det hører med til billedet, at den kristne identitet i Vesteuropa er forbundet med en højere grad af negative følelser over for indvandrere og religiøse minoriteter, konkluderer Pew.

Den konklusion overrasker Viola van Melis, leder af Center for Videnskabsformidling ved forskningsenheden Exzellenzcluster ”Religion und Politik” ved Münster Universitet. Hun talte i aftes på en konference i Berlin om den aktuelle Pew-rapport.

”Hvis man ser på det politiske landskab i Tyskland, er det især kirkefolk og kristne grupper, der viser solidaritet med muslimer og indvandrere. De var de første, der for årtier siden krævede regelmæssig religiøs uddannelse i skolerne for muslimske børn,” siger hun og tilføjer, at det ikke betyder, at Pew tager fejl.

”Men feltet er komplekst, og det ville være nyttigt at differentiere inden for gruppen af mennesker med en kristen identitet og for eksempel se, om der er forbindelser mellem intolerante synspunkter og dogmatiske religiøse holdninger.”