En markant andel af muslimske flygtninge fra Mellemøsten tager indgroet had og modvilje mod jøder med sig, når de ankommer til Europas asylcentre.
Ifølge en af de hidtil mest omfattende undersøgelser blandt flygtninge i Tyskland er antisemitisme udbredt blandt mere end halvdelen af flygtningene fra Irak, Syrien og Afghanistan. Bag rapporten står tænketanken Hanns Seidel Stiftung, som er tilknyttet partiet CSU, det bayerske søsterparti til forbundskansler Angela Merkels kristeligt demokratiske CDU. Tænketanken har spurgt næsten 800 flygtninge fra de tre lande samt det overvejende kristne nordafrikanske land Eritrea, om ”jøder har for meget indflydelse i verden”. 52 procent af syrerne svarer ja, det samme gør 54 procent af irakerne og 57 procent af afghanerne, mens kun 5 procent af eritreerne støtter udsagnet.
”Deltagerne fra de muslimske lande viser klare tendenser til antisemitiske holdningsmønstre, mens mennesker fra Eritrea ikke har nogen udtalt holdning mod jøderne. Det religiøse tilhørsforhold er den afgørende faktor,” konkluderer rapporten.
Professor og medforfatter Sonja Haug tilføjer, at ”eftersom gruppen af flygtninge fra disse lande er relativt stor, har det implikationer for den generelle holdning til jøder i befolkningen”.
Mustafa, en 21-årig syrisk kurder, fortæller, at den syriske stat fremmer jødehad via uddannelsessystemet:
”I Syrien blev vi opdraget til at hade jøderne en smule. Regeringen viste, at jøder er onde og slår ihjel.”
Stort set alle afviser dog vold begået i religionens navn. Alligevel bør Europas magthavere tage problemet langt mere alvorligt, mener Sergio DellaPergola, professor ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, som har forsket i antisemitisme:
”Det er en kendsgerning, at antisemitiske holdninger er mere udbredte i muslimske lande i Mellemøsten end i nogen anden region i verden,” siger han og refererer til en global undersøgelse fra den jødiske interesseorganisation Anti-Defamation League.
Undersøgelsen er baseret på interviews med 53.000 mennesker gennemført i perioden 2013-2014 og viser, at 74 procent af befolkningerne i arabiske lande har antisemitiske holdninger, for Irak er andelen helt oppe på 92 procent.
”Det er derfor ikke nogen overraskelse, at disse synspunkter også findes blandt dem, der kommer til Europa. Selvfølgelig er denne antisemitisme en trussel mod jøder i Europa, eftersom svage sjæle kan finde på at tage disse forestillinger baseret på fordomme til sig og omsætte dem til fysisk vold.”
Den muslimske antisemitisme er også en trussel mod jøder i Danmark, mener Jakob Egholm Feldt, lektor ved Roskilde Universitet, hvor han blandt andet forsker i antisemitisme.
”Det er blevet et udbredt spor overalt, at jødiske mål ikke længere blot symboliserer palæstinensernes lidelser, men al dårligdom, som Vesten har påført de arabiske lande,” siger han.
Udviklingen har også medført jødisk udvandring. I kølvandet på drab på jøder i både Frankrig og Danmark rejste næsten 10.000 jøder fra Vesteuropa i 2015, hvilket er det højeste tal siden Israels grundlæggelse i 1948, viser tal fra den jødiske organisation The Jewish Agency for Israel. Den udbredte antisemitisme skyldes ikke, at de muslimske lande er kulturelt bagefter, understreger Jakob Egholm Feldt.
”Det er snarere omvendt, at de muslimske lande i begyndelsen af det 20. århundrede udformede en arabisk nationalisme, som var inspireret af europæisk fascisme, og som også havde antisemitisme som en grundkomponent, idet man trak på de steder i blandt andet Koranen, hvor der siges grimme ting om jøder. Derudover fik den islamiske modstand mod Israel og zionismen hurtigt antisemitiske overtoner. I dag er jøder generelt blevet et mål for islamistiske ekstremister,” siger han.
Antisemitisme findes også blandt europæerne, og ifølge den aktuelle rapport svarede 20 procent af tyskerne ja til udsagnet om jøders indflydelse. Det kristne Europa har trods nazismens rædsler aldrig gjort tilstrækkeligt op med sit eget jødehad, mener professor Sergio DellaPergola.
”Truslen mod jøder i Europa kommer fra nogle muslimer såvel som fra højreekstreme nationalistiske grupper.”