Prøv avisen

Rapport: Folkekirken har brug for mere centralisering

En ny rapport konkluderer, at kirkestifterne udfører administrative opgaver vidt forskelligt. Det gør det svært for dem at lære af hinanden og dermed finde de mest effektive måder at løse opgaverne på. Foto: tegning/ Søren Mosdal

Landets stifter arbejder for forskelligt og ineffektivt, konkluderer en analyse bestilt af Kirkeministeriet. Det er kontroversielt at foreslå centralisering i folkekirken, men i dette tilfælde er det sund fornuft, siger teolog og ledelseskonsulent

Folkekirkens styrke ligger i, at de lokale sogne og stifter er selvkørende, siges det ofte. Men dette er også dyrt og ikke altid effektivt, lyder vurderingen i en rapport fra konsulentvirksomhederne Rambøll Management Consulting og Carve Consulting, der har analyseret landets stifter for Kirkeministeriet.

I rapporten konkluderes det blandt andet, at stifterne udfører administrative opgaver vidt forskelligt. Det gør det svært for dem at lære af hinanden og dermed finde de mest effektive måder at løse opgaverne på. Derfor lyder vurderingen i rapporten blandt andet, at der vil være en gevinst ved at samle flere af stifternes opgaver på ét sted, som det allerede er sket med for eksempel lønafdelinger og folkekirkens forsikringsenhed.

Den vurdering er sund fornuft, mener Poul Langagergaard, der er teolog og ledelseskonsulent.

”Her har vi at gøre med et farligt emne, fordi det handler om folkekirkens lokale forankring. Nogle værner meget om det lokale og ser enhver form for centralisering som en trussel mod den lokale folkekirke,” siger han.

”Jeg synes også, at det er meget vigtigt at værne om den lokale kirke, men når det er sagt, mener jeg, at der helt indlysende er gode pointer i det, der står i rapporten. Stifterne har i flere år arbejdet med at samle enkelte arbejdsopgaver på ét sted for at sikre, at det blev klaret på bedste vis til gavn for de enkelte sogne. Det har man haft succes med, og det bør man gøre mere af, mener jeg.”

I Landsforeningen af Menighedsråd bider formand Søren Abildgaard især mærke i, at der ifølge rapporten er stor forskel på, hvordan menighedsrådene bliver betjent af stiftet, afhængigt af, hvilket stift de tilhører. Derfor ser han også fordele ved at ensrette den måde, de forskellige stifter arbejder på.

”Det er en lang rapport, vi skal bruge god tid på at tygge igennem. Men helt grundlæggende synes jeg, at det er oplagt at få optimeret stifterne, så menighedsrådene kan få den samme høje service overalt i landet. Det betyder ikke, at vi giver køb på folkekirkens lokale forankring. Her taler vi om at samle nogle opgaver af udelukkende administrativ karakter, der bare skal fungere,” siger han.

Ifølge biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen skal biskopperne med Kirkeministeriet over det næste år drøfte, hvad rapportens vurderinger skal føre til for stifterne. De første møder er planlagt til foråret.

”Vi skal tale om rapportens konklusioner, fordi der selvfølgelig er mange andre hensyn at tage end bare det økonomiske. Der kan være fordele ved at centralisere opgaver, men der er også fordele ved at have dem ude i de forskellige stifter. For eksempel, hvis opgaverne kræver et lokalt kendskab,” siger hun.

Kirkeminister Mette Bock (LA) vil ikke kommentere rapportens vurderinger.

”Jeg har overhovedet ikke noget at sige om rapporten, før vi har talt om den med stifterne og biskopperne. Rapporten beskriver nogle ting, men anbefaler ikke noget. Jeg kan sige, at vi ikke er ude på at gøre folkekirken til en institution på linje med Skat eller Vejdirektoratet, hvor vi ud fra et new public management-perspektiv skal effektivisere. Det handler om, at vi har en forpligtelse til at se på, hvordan vi klarer opgaverne bedst muligt for alle i kirken,” siger hun.