Der er en meget let og ligetil løsning på folkekirkens problemer med at kommunikere. Problemet er bare, at den lette løsning er mere topstyring, når det gælder folkekirkens manglende evne til at kommunikere effektivt og gøre sig synlig i brede medier. Og i folkekirken er der ikke værre fy-ord end centralisering og styring fra toppen.
Det er en af hovedkonklusionerne i en ny rapport fra kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese, der har set nærmere på kommunikationsarbejdet i folkekirkens 10 stifter og tilhørende institutioner. For på trods af at folkekirken bruger lige så mange penge på kommunikation som andre lignende organisationer, er indsatsen i folkekirken ”langt mindre effektiv”, vurderer bureauet.
Årsagen er kort og godt, at folkekirkens kommunikationsindsats er spredt for meget ud og mangler styring. Hvert stift har egne kommunikationsmedarbejdere, og det samme er tilfældet med institutioner som Folkekirkens IT, Folkekirkens mellemkirkelige Råd og folkekirken.dk.
Hvis kommunikationsarbejdet blev styret mere oppefra, ville det være mere effektivt, og folkekirken ville have bedre mulighed for at blive mere synlig i de brede medier. Det er sognepræst i Hasle Kirke i Aarhus, Morten Skrubbeltrang, enig i. Han kritiserede i sidste uge folkekirkens kommunikation under coronakrisen og mener, at det kan blive nødvendigt at gå på kompromis med folkekirkens decentrale natur i spørgsmålet om kommunikation.
”Hvis du ikke har en samlet organisation, er det ekstremt svært at kommunikere effektivt. Det er folkekirken et tydeligt eksempel på under coronakrisen. Jeg mener, at vi misser nogle helt oplagte muligheder for at række ud til folk, fordi vi ikke bruger kræfterne på den mest effektive måde,” siger han.
For Morten Skrubbeltrang ville en effektivisering af kirkens kommunikation i den bedste af alle verdener følge en ændring af folkekirken struktur, hvor en demokratisk valgt ledelse – et folkekirkeligt fællesudvalg – ville have ansvaret for en fælles kommunikationsenhed, der udstikker planer og vejledninger for kommunikationsmedarbejdere ude i stifterne og de folkekirkelige institutioner.
”Så vil rigtig mange bekymre sig om, at man laver en ensretning af folkekirken, og at dette organ vil politisere i alle mulige spørgsmål. Det er en evig diskussion. Jeg har stadig til gode at se nogen fortalere i folkekirken for et politiserende fælles organ. Jeg ser til gengæld mange, der er bekymrede for det og bruger det som argument imod tanken om en demokratisk valgt ledelse,” siger han.
Ifølge Morten Skrubbeltrang kunne folkekirken tage ved lære af Foreningen for Folkehøjskolerne, der laver overordnet kommunikation på vegne af de enkelte højskoler, der er lige så forskellige som stifterne i folkekirken. Dette eksempel er også nævnt i rapporten.
Det er biskopperne, som har bestilt rapporten, der nu skal drøftes med kommunikationsmedarbejdere i folkekirken. Biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen er klar over de udfordringer der er med at kommunikere effektivt i en organisation som folkekirken.
”Kommunikation er en hjertesag for mange af os i folkekirken, og det præger en stor del af vores hverdage på alle ledder og kanter. Men jeg kan godt forstå, at sådan et eksternt bureau sidder og river sig i håret over at skulle analysere en organisation med de 10 forskellige stifter og folkekirkens institutioner,” Henrik Wigh-Poulsen.
I rapporten kommer Geelmuyden Kiese med forskellige forslag til nye modeller for folkekirkens kommunikation. En af modellerne foreslår en central enhed, som rådgiver stifterne og producerer materialer til dem. Den model har Henrik Wigh-Poulsen imidlertid svært ved at se blive til virkelighed:
”Jeg vil gerne vædde en kasse flødeboller på, at det ikke bliver i vores generation, at folkekirkens kommunikation bliver centraliseret. Det er vi for forskellige til, og det strider for meget mod folkekirkens dna. Men dermed ikke sagt, at vi ikke kan gøre det bedre og klogere. Det vil vi sætte os sammen og drøfte nu her, og rapportens forslag giver os et godt udgangspunkt for det videre arbejde,” siger Aarhus-biskoppen.