Prøv avisen

Rapport: Konfirmationsforberedelsen i folkeskolen er i opbrud

Rapporten har titlen ”Slår fundamentet revner?” og beskriver, hvordan undervisningen før reformen typisk lå først på formiddagen. Men over de seneste få år er den mange steder flyttet til midt på eftermiddagen med trætte og ukoncentrerede elever til følge. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix/modelfoto

Efter reformen af folkeskolen er konfirmationsforberedelsen flyttet fra morgentimerne til langt ud på eftermiddagen, konkluderer ny rapport. Ændringerne rummer nye muligheder, mener kirkeminister Mette Bock

Det har vendt op og ned på konfirmationsforberedelsen i skolerne, at den daværende regering i 2014 gennemførte en større reform af folkeskolen.

Konsekvenserne er så omfattende, at en rapport fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) beskriver konfirmationsforberedelsen i skolen som ”et område i opbrud”.

Rapporten har titlen ”Slår fundamentet revner?” og beskriver, hvordan undervisningen før reformen typisk lå først på formiddagen. Men over de seneste få år er den mange steder flyttet til midt på eftermiddagen med trætte og ukoncentrerede elever til følge.

Derudover beskriver rapporten, at det er blevet normalt at ændre konfirmationsforberedelsen fra fast ugeundervisning til blok- undervisning. Det vil sige, at i stedet for at have en eller to ugentlige lektioner, vil præsten have eleverne en hel dag nogle få gange i løbet af konfirmationsforløbet, hvilket ifølge rapporten også giver pædagogiske udfordringer.

Ændringerne vidner om, at der er brug for en diskussion af forholdet mellem skole og kirke og om konfirmationsforberedelsens plads i folkekirken og samfundet, mener Kirsten Donskov Felter, teologisk vidensmedarbejder ved FUV og en af forfatterne til rapporten.

”Skole og kirke har brug for at finde hinanden igen i en forhandling om, hvilke forhold begge parter kan leve med. Det er jo ikke tilfældigt, at skolerne gerne selv vil have morgentimerne. Indtil videre har konfirmationsforberedelsen ikke fundet sin endelige form,” siger hun.

Rapporten baserer sig på spørgeskemaer udsendt over to omgange til alle folkekirkens præster, hvoraf godt 1200 har svaret. Derudover er der foretaget dybdegående interviews med otte udvalgte præster.

Nogle præster ser nye muligheder for undervisningen med de ændrede vilkår, mens flere andre ser dem som en stor pædagogisk udfordring. Blandt andet oplever præsterne, at undervisningen sidst på eftermiddagen kommer til at konkurrere med elevernes fritidstilbud.

Leise Christensen er sognepræst i Sankt Johannes Kirke i Aarhus og har i årenes løb beskæftiget sig indgående med konfirmationsundervisningen i skolerne. Hun mener, at de sene undervisningstimer er et vilkår, præsterne med de rette værktøjer kan lære at håndtere. Det store problem er ifølge hende, at man på mange skoler samler konfirmationsforberedelsen i enkelte store blokke hen over året.

”Det går ud over den nære relation til konfirmanderne, når man er sammen med dem så få dage. Derudover vil vi gerne give dem en religiøs bagage med, hvor de kender både Fadervor og trosbekendelsen. Men der er grænser for, hvor mange gange man kan holde andagt og bede Fadervor i løbet af en hel dags undervisning,” siger hun.

Reformen er dog et vilkår, præsterne må lære at leve med, lyder det fra kirkeminister Mette Bock (LA).

”Den står ikke til at blive ændret lige med det første. Derfor må man få det bedste ud af det og lade sig inspirere af de steder, man faktisk får noget rigtig godt ud af de nye vilkår. For ændringerne rummer også nye muligheder for undervisningen,” siger hun og tilføjer:

”Det afgørende er, at der findes et ordentligt samarbejde mellem skole og kirke. Hvis der er det, så finder man også løsninger på udfordringerne lokalt.”