Prøv avisen

Rapport: Jøder er hårdest ramt af hadforbrydelser i Danmark

Sidste års 142 religiøst motiverede hadforbrydelser er en stigning fra 88 i 2016 og 60 i 2015. 27 procent af de anmeldte sager er gået ud over landets blot få tusinde jøder. Det betyder, at jøder er den relativt hårdest ramte religiøse gruppe. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

En opgørelse fra Rigspolitiet viser, at der er stigning i anmeldte sager om hadforbrydelser med et religiøst motiv. Stigningen kan skyldes, at politiet er blevet mere opmærksomme på at rapportere sagerne, siger Institut for Menneskerettigheder, der efterlyser mere viden på området

En 15-årig jødisk pige tog i november sidste år med nogle klassekammerater til en ungdomsklub på Vesterbro i København. På sig bar hun et halstørklæde med et omrids af Israel, og det bemærkede et par yngre mænd med mellemøstlig baggrund. De to henvendte sig til pigen for at spørge, hvad tørklædets print skulle forestille. Da de fandt ud af, at det var Israel, tog de fat i halstørklædet og hev så hårdt i det, at pigen faldt til jorden. Til sidst bad de hende om aldrig at vise sig i ungdomsklubben igen.

Sådan beskrev pigen selv hændelsen, der senere blev politianmeldt som en af i alt 142 anmeldte forbrydelser i 2017 i kategorien religiøst motiverede hadforbrydelser.

Opgørelsen over disse er netop blevet offentliggjort af Rigspolitiet i en årsrapport om fænomenet hadforbrydelser. Sammenlignet med tidligere år giver rapporten indtryk af, at religiøst motiverede hadforbrydelser er steget i takt med, at hadforbrydelser generelt er i stigning. Sidste års 142 religiøst motiverede hadforbrydelser er en stigning fra 88 i 2016 og 60 i 2015. Stigningen er dog ikke nødvendigvis udtryk for flere hadforbrydelser, siger Lisbeth Garly Andersen, der er chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med fænomenet.

”Stigningen er i mine øjne nok mest af alt udtryk for, at man i Rigspolitiet er blevet mere detaljeret i sin rapportering og er mere opmærksom på sagerne. Der er ikke noget andet, der som sådan peger på, at der skulle være en stigning i religiøst motiverede hadforbrydelser, og desværre er der ikke så megen forskning på området i Danmark,” siger hun og tilføjer, at antallet af overgreb i rapporten er for lavt til, at den kan leve op til kriterierne for videnskabeligt statistisk arbejde. Der findes ikke andre danske opgørelser over hadforbrydelser relateret til religion.

27 procent af de anmeldte sager er gået ud over landets blot få tusinde jøder. Det betyder, at jøder er den relativt hårdest ramte religiøse gruppe. I 30 af tilfældene er kristne blevet udsat for religiøst motiveret hadforbrydelse, og i 13 af disse tilfælde var den forurettede konverteret fra islam.

Mange religiøst motiverede hadforbrydelser rammer også muslimer. I 47 procent af de anmeldte tilfælde har den forurettede været muslim, som da en mand blev tævet af tre andre mænd på en parkeringsplads, efter han var blevet spurgt, om han var muslim, hvortil han svarede ja.

Den fordeling passer med, hvad man allerede ved om hadforbrydelser på grund af religion, siger Lisbeth Garly Andersen fra Institut for Menneskerettigheder.

”Det passer med vores kvalitative undersøgelser, der viser, at troende med tydelige religiøse kendetegn er hårdest ramt. Mange konflikter tager afsæt i, at nogle bliver provokeret af en religiøs markør, der for eksempel kan være en kalot eller et muslimsk tørklæde. Vi har talt med flere, som helt har overvejet at fravælge en religiøs markør på grund af denne sikkerhedsrisiko,” siger hun.

Der blev rejst sigtelse mod i alt 102 personer sidste år i sager om hadforbrydelser relateret til religion, seksualitet og race med mere. 18 af de sigtede havde ikke dansk statsborgerskab. Der er dog ikke en umiddelbar forklaring på den overrepræsentation af udlændinge i statistikken ifølge Lisbeth Garly Andersen.

Der er simpelthen ikke nok viden på området til at konkludere noget, siger hun.

”Der er brug for mere forskning i hadforbrydelser herhjemme. Det er der i langt højere grad i Sverige for eksempel. Institut for Menneskerettigheder ser også gerne, at der kommer en politisk handlingsplan på områder for at signalere, at man tager problemet med hadforbrydelser alvorligt. Regeringen er nødt til at få gang i en masse aktører, der kan arbejde sammen, så vi kan blive klogere på problemet og gøre noget ved det,” siger hun og tilføjer, at Institut for Menneskerettigheder ikke har ressourcer til at forske yderligere i fænomenet.