Rapport: Kirkens tilbud til børn udfordres af lange skoledage

Længere skoledage har de seneste år ændret på vilkårene for folkekirkens minikonfirmandtilbud til børn i 3. og 4. klasser. Børnene er trætte, lyder det i ny rapport

Sådan kan det se ud, når 10-11-årige mødes til minikonfirmand-undervisning. Her ses børn i Roskilde Domkirke. – Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.
Sådan kan det se ud, når 10-11-årige mødes til minikonfirmand-undervisning. Her ses børn i Roskilde Domkirke. – Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Nogle eftermiddage om året møder Søren Christensen op ved den lokale skole i Hjortshøj nord for Aarhus for at hente en flok børn og tage dem med hen til sognets kirke.

I mange år har kirke- og kulturmedarbejderen i Hjortshøj Kirke stået for undervisningen af minikonfirmander – børn på omkring 10 år, som lærer om kirke og kristendom gennem forskellige aktiviteter i kirken – og han har selv oplevet, hvordan undervisningen er sjov og lærerig for de unge deltagere. Men de seneste år er der dukket en udfordring op. Hvor børnene tidligere ”spænede af sted” til undervisningen i kirken, virker flere af dem nu trætte, når Søren Christensen kommer og henter dem om eftermiddagen.

”Mit indtryk er, at børn er mere brugte i dag. De har lange skoledage og mange ting, de går til efter skole som gymnastik, FDF, dans eller fodbold. Det slider på dem, og de, der melder fra til vores undervisningsforløb undervejs, gør det ofte, fordi de er for trætte og ikke kan overkomme det. Nogle af dem vil hellere hjem og spille computer eller lave ingenting efter skole. Så vi skal gøre mere for at fange deres opmærksomhed og holde på dem,” siger han.

Trætte børn er netop en af de nyere udfordringer, som folkekirkens tilbud til unge i 3. og 4. klasse står over for i disse år. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny undersøgelse om minikonfirmander, der netop er udkommet fra Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter, FUV, og bygger på en spørgeundersøgelse blandt knap 600 undervisere samt interviews med børn, forældre og undervisere.

I spørgeskemaet angiver halvdelen af de adspurgte børnekonfirmandundervisere, at de oplever udfordringer med de længere skoledage, som skyldes folkeskolereformen fra 2014. Ifølge Hanne Høgild, der er teologisk medarbejder på FUV og har ledet undersøgelsen, er det en vigtig problemstilling for kirkerne at arbejde med.

”Minikonfirmand er et af de rigtig gode folkekirkelige initiativer, og vores undersøgelse peger på, at det kan være et værdifuldt frirum i børns hverdag i dag. Men det er også i konkurrence med alle mulige andre fritidstilbud. Nogle steder hører vi, at der ikke kommer så mange, som der kom engang. Så i nogle kirker skal man arbejde på at finde en ny struktur,” siger hun og tilføjer, at der ikke findes tal på, hvor mange børn der går til minikonfirmand landsdækkende.

Som konsekvens af de lange skoledage viser undersøgelsen, at nogle kirker har flyttet undervisningen til weekenden. Derudover arbejdes der på andre aktiviteter i undervisningen, så den passer bedre til børnenes behov, siger Hanne Høgild.

”Fordi børnene er trætte, når de kommer, forsøger man i nogle kirker at give dem et frirum, hvor de kan få en pause og ligge på en kirkebænk og høre musik. Men vi ser også, at undervisningen får mere fokus på det kropslige. Den er mindre videnstung og har mere fokus på det sociale og relationelle,” siger hun.

Tilbage i Hjortshøj sørger Søren Christensen også for at variere aktiviteterne for børnene.

”Vi mødes kun med børnene 10 gange i forløbet, men når de tager derfra, kan vi høre, at de har lært noget. Og så får de nogle oplevelser af, at kirken er mindre kedelig, end de ellers troede. De synes, det er sjovt at være her,” siger han.

Samme melding lyder fra flere af børnene i undersøgelsen. I rapporten fra FUV fortæller en pige blandt andet, at hun først tænkte, at det lød kedeligt at gå til minikonfirmand, men hurtigt skiftede mening:

”Vi har været i kirken med skolen, og der syntes vi, det var kedeligt, for det var sådan noget med at sidde stille, og jeg kan ikke så godt lide at sidde stille i så lang tid. Men nu må vi jo være FRIT i kirken, og så er det sjovere, når der også er udfordringer.”