Prøv avisen

Rapport: Kirkeskat skræmmer ikke folk væk fra kirke og kristendom

At et land har en kirkeskat, øger ikke risikoen for, at dens befolkning mister troen eller tilknytningen til kirken. Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center.

Det at skulle betale mange penge i medlemsskat resulterer ikke i, at flere mister tilknytningen til kirkerne i Vesteuropa, viser amerikansk undersøgelse. Danmark er i top, når det kommer til lande, hvor flest betaler skat

Meld dig ud, og spar masser af penge. Det har flere gange været et af hovedargumenterne i kampagner, der skal få danskere til at forlade folkekirken.

Og den obligatoriske medlemsskat er da ganske rigtigt en udgift, der for den enkelte let løber op i flere tusinde kroner om året. Men at et land har en kirkeskat, øger ikke risikoen for, at dens befolkning mister troen eller tilknytningen til kirken. Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center.

I undersøgelsen ser Pew Research Center på, hvad befolkningerne i flere vesteuropæiske lande, herunder Danmark, synes om deres obligatoriske kirkeskat, og de undersøger, om skatten ligefrem kan være med til at fremskynde en sekularisering i landene.

Med ordet sekularisering henvises der i dette tilfælde til, at man mister tilhørsforholdet til kirken, forklarer viceforskningsdirektør hos Pew Research Center Neha Sahgal.

”Det kan være, at det at skulle betale en skat giver folk et økonomisk incitament til at afstå fra at identificere sig som kristne eller til at gå i kirke. På den måde kunne der tænkes at være en forbindelse mellem kirkeskat og sekularisering i et land,” siger hun.

Den teori var dog ikke korrekt. Efter at forskerne havde sammenlignet religiøsitet og kirkegang i vesteuropæiske lande med og uden kirkeskat, viste der sig ikke at være nogen klar forskel. Tværtimod så en større andel sig ofte som kristne i lande med medlemsskat end i lande uden, og Belgien, Norge og Holland, der ikke har en kirkeskat, var blandt de lande, hvor færrest kaldte sig kristne.

Hvorfor dette er tilfældet, er ifølge Neha Sahgal svært at besvare endeligt med rapportens data.

”Men vi ser, at folk, der betaler skat, ser kirken som et socialt gode – de siger, at kirken spiller en rolle i forhold til at sørge for de fattige og trængende og opbygge sociale bånd,” siger hun.

Generelt peger rapporten på, at der i de undersøgte lande med kirkeskat, som ud over Danmark er Østrig, Schweiz, Tyskland, Finland og Sverige, er opbakning til skatten, og at medlemmerne netop forbinder kirken med moral, social omsorg og en identitet, de ikke bare vil skille sig af med af økonomiske grunde.

Dette gælder også i Danmark, som er det af de undersøgte land, hvor flest betaler kirkeskat. Her svarer samtidig kun 10 procent, at de med nogen eller stor sandsynlighed kunne finde på at stoppe med at betale skatten i fremtiden.

Ifølge biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen skyldes dette netop, at dans-kerne lægger mange ting i deres medlemskab.

”Jeg tror, at folkekirken opleves som en del af et frirum i samfundet, som mange gerne vil bidrage til. Uanset hvordan danskerne forholder sig til forkyndelsen, så støtter mange op om, at den finder sted rundt i landet, og derudover ses kirken som et rum for omsorg, hvor man ikke skal præstere noget, og hvor alle er lige velkomne. Og så er der varetagelsen af kulturarven, som netop er et vidnesbyrd om, at noget holder os sammen i samfundet trods meningsforskelle,” siger hun.

Opbakningen til medlemsskatten er heller ikke uden betydning for den danske folkekirke, siger Sidsel Kjems, der i 2017 færdig- gjorde en ph.d.-afhandling på Københavns Universitet om finansieringen af folke-kirken og andre kirker i Norden samt England og Skotland.

Ifølge hende betyder skattebetalingen fra medlemmerne, som i både Danmark, Sverige og Finland udgør cirka 80 procent af kirkernes samlede indtægter, nemlig, at der er flere penge at drive kirke for.

I sin forskning undersøgte Sidsel Kjems også, hvordan mennesker forholdt sig til at skulle betale til kirken. Hvis hun skal pege på en rent økonomisk forklaring på, at muligheden for at spare penge ikke får folk til at melde sig ud, så handler det ifølge hende om synlighed, og om at man aktivt skal melde sig ud, hvis man ikke vil betale kirkeskat.

”Når man først er blevet medlem af folkekirken, foregår skatteopkrævningen pr. automatik og ikke synligt, og den er derfor ikke en udgift, medlemmerne vil tænke videre over,” siger hun.88