Regeringer og ikke-statslige aktører isolerer, marginaliserer og forfølger i stigende grad mennesker på baggrund af deres tro. Men samtidig er det blevet vanskeligere for krænkere af religionsfriheden at mørklægge deres ugerninger.
Det konstaterer den amerikanske kommission for religionsfrihed, USCIRF, der netop har udgivet sin årlige rapport om vilkårene for trosfriheden rundt omkring i verden.
”Vi har igennem flere år kunnet konstatere, at religionsfriheden gradvis kommer under større og større pres. Det nye er, at der også sker en positiv udvikling, hvor religionsfriheden får større global opmærksomhed end nogensinde før. Det betyder, at krænkere af trosfriheden er kommet under nyt pres og har vanskeligere ved at skjule deres ugerninger. Vi oplever også, at mange af dem er villige til at indgå en dialog med os om, hvordan de kan forbedre vilkårene for trosfriheden i deres lande,” siger Nadine Maenza, der blev udpeget til kommissionen af præsident Donald Trump i fjor, til Kristeligt Dagblad.
USCIRF er et uafhængigt, tværpolitisk organ, hvis ni medlemmer er udpeget af Senatet og præsidenten, og den årlige rapport har til formål at komme med anbefalinger til regeringen og sikre religionsfrihedens centrale plads i amerikansk udenrigspolitik.
Den nye rapport, der gransker krænkelser af religionsfriheden i 28 lande, blev offentliggjort blot få dage efter, at en bevæbnet gerningsmand dræbte en person og sårede tre andre i en synagoge uden for San Diego i Californien. Skyderiet i synagogen samt de nylige religiøst motiverede angreb på kirker i Sri Lanka og en moské i New Zealand viser, at religionsfriheden er et emne, der berører alle mennesker, siger Nadine Maenza.
”En af årsagerne til, at trosfriheden ikke længere står i skyggen af andre globale frihedskampe, er desværre, at sådanne angreb gør det klart for mennesker i hele verden, at alle trosgrupper risikerer at komme under angreb i deres egne hellige rum og i deres mest sårbare øjeblikke,” siger hun.
Rapporten er bygget op omkring kommissionens vurdering af, hvilke landes regeringer udøver eller tolererer ”systematisk, vedvarende, åbenlyse krænkelser af religionsfriheden”.
USCIRF fremhæver især situationen i Kina, hvor tibetanske buddhister, Uighur-muslimer og Falun Gong-udøvere forfølges på grund af deres tro. Kommissionen anbefaler, at USA og andre lande indfører sanktioner mod kinesiske ledere og regeringsorganer, der er ansvarlige for forfølgelsen af religiøse mindretal.
Rapporten betoner også de forværrende vilkår for religionsfriheden i Rusland, der blandt andet har optrappet undertrykkelsen af Jehovas Vidner, og i Myanmar, hvor Rohingya-muslimer og andre ofre for religiøst motiverede forfølgelser har ”et forsvindende lille håb for at se retfærdigheden ske fyldest”.
I dette års rapport anbefaler USCIRF, at det amerikanske udenrigsministerium tilføjer seks lande – Den centralafrikanske republik, Nigeria, Usbekistan, Rusland, Syrien og Vietnam – til de 10 lande, som i forvejen står på USA’s liste over ”særligt bekymrende lande”.
Hvis USA’s udenrigsministerium følger anbefalingen, forpligtes præsidenten til at tage visse skridt over for de pågældende landes regeringer, der kan rangere fra et privat brev til økonomiske sanktioner.
Kommissionen anbefaler desuden, at den amerikanske regering kategoriserer fem ikke-statslige aktører som ”særligt bekymrende”. Blandt disse er Islamisk Stat i Irak og Syrien, Taleban i Afghanistan og al-Shabaab i Somalia, der også var på USCIRF’s liste sidste år. De to nye grupper på listen er Houthi-bevægelsen i Yemen og Hay’at Tahrir al-Sham-militsen i Syrien.
USCIRF har ikke mandat til selv at iværksætte straffende foranstaltninger, og den amerikanske regering er ikke forpligtet til at følge dens anbefalinger. Ikke desto mindre har kommissionens årlige rapport i nogle tilfælde bidraget til regeringens beslutning om at indføre sanktioner mod visse lande.8