Rasmus Paludan grundlægger kirke og vil selv være ærkebiskop

Den højreradikale, islamkritiske partiformand i Stram Kurs har stiftet en kristen kirke opkaldt efter en helgen, som ifølge overleveringer hjalp Spanien fri fra muslimsk besættelse. Hans mål er at få kirken anerkendt som trossamfund med vielsesmyndighed og forvaltning af dåb

Rasmus Paludan har både givet sig selv og fået mange titler gennem tiden: Danernes lys. Sjælefredens kilde. Nordens håb. Sandhedens sendebud. Fredens skaber. Partileder for Stram Kurs. Højreradikal. Racismedømt. Snart kan han måske også kalde sig ærkebiskop og patriark med vielsesmyndighed i Danmark. – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Rasmus Paludan har både givet sig selv og fået mange titler gennem tiden: Danernes lys. Sjælefredens kilde. Nordens håb. Sandhedens sendebud. Fredens skaber. Partileder for Stram Kurs. Højreradikal. Racismedømt. Snart kan han måske også kalde sig ærkebiskop og patriark med vielsesmyndighed i Danmark. – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Der er for meget leflen for islam i folkekirken. For mange biskopper, der deltager ved moskéindvielser, og for få, der siger fra over for den voksende trussel fra islamister. Det mener Stram Kurs-stifter Rasmus Paludan, som snart er klar med en alternativ kirke henvendt til de kristne, som er mere fjendtligt indstillet over for islam end de fleste.

Det alternativ er Sankt Jakob Maurerdræberens Kirke, som Rasmus Paludan lige nu arbejder på at få stablet på benene. Det bekræfter han over for Kristeligt Dagblad.

”Vi er i gang med at sikre, at vi lever op til alle kravene, så vi kan blive et anerkendt trossamfund, og så skal vi have erhvervet nogle kirkebygninger. Det er en kristen kirke, men vi har ikke så meget fokus på at vende den anden kind til. Vi er inspireret af Sankt Jakob, som drog sværdet, når det var nødvendigt. Så det er lidt korstogsagtigt,” siger Rasmus Paludan med henvisning til, at Sankt Jakob Maurerdræberen er et andet navn for apostlen Jakob.

Sankt Jakob er i dag Spaniens Skytshelgen, og legender beretter, at han mange år efter sin martyrdød kom til syne og kæmpede for den kristne hær, da de uddrev de muslimske maurere fra Spanien i 1200-tallet.

Sankt Jakob Maurerdræberens Kirke er derimod indtil videre ikke meget mere end et CVR-nummer med en adresse i Rødkærsbro i Midtjylland, hvor Stram Kurs ejer nogle lokaler. Om det er her, kirken skal ligge, kan Rasmus Paludan endnu ikke sige noget om.

For at blive et anerkendt trossamfund skal han indlevere en liste med antallet af myndige medlemmer i kirken. Et tal, Paludan selv vurderer i hvert fald bliver over 50. Så mange har ifølge partiformanden tilkendegivet interesse i kirken. Derudover skal der afleveres et sæt vedtægter og en tekst med et trosgrundlag eller en trosbekendelse, hvilket der lige nu arbejdes på – ligesom der arbejdes på at finde en præst.

”Man kan sige, at præst ikke er en beskyttet titel. Men vi har flere, som kunne være kandidater. Det er ikke teologer. Jeg tror, det er frikirkefolk. Og så skal vi have en ærkebiskop. Og det bliver mig. Jeg bliver ærkebiskop. Det er ikke, fordi jeg kommer til at lede så mange gudstjenester. Men der er en, der skal stå på mål for kirken. Og så har jeg hørt, at man skal tiltales ’Deres Nåde’,” siger Rasmus Paludan, der afviser, at projektet er et forsøg på at gøre partiet Stram Kurs til et trossamfund.

”Det er fuldstændig adskilt. Der er et vist personsammenfald, men det er ikke nødvendigvis stort.”

Debattøren og teologen Iben Thranholm, som var medlem og kandidat for Stram Kurs op til Folketingsvalget i 2019, gjorde dengang i sin kampagne klart, at hendes kandidatur i det stærkt islamfjendske parti handlede mere om det åndelige vakuum, som danskerne lever i, end selve truslen fra islam. Selvom hun og Rasmus Paludan ifølge ham ikke endte på god fod, anerkender han i dag, at hun havde en pointe i, at det er nemmere at ”redde danskerne” fra islam, hvis de kæmper for noget og ikke kun imod noget, forklarer han.

Derfor vil Rasmus Paludan gå ind i kampen for at gøre danskerne mere bevidste om deres kristne rødder og kultur. Meget ligesom Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der hen over sommeren blæste til kristen værdikamp og erklærede, at han ville have salmesang i folkeskolen og gøre det til en selvfølge, at skolebørn kender Det Nye Testamente.

”Jeg har stor sympati for Morten Messerschmidt og anerkender hans hensigt. Men hans problem er, at han mener, at danskernes rodnet for den kristne tro kan være folkekirken. Al respekt for – nej, ingen respekt for folkekirken – for når vi har præster og biskopper, som går og fejrer, at nu kommer der en moské, så mener vi ikke, at folkekirken er det rette fundament for den kristne tro,” siger Rasmus Paludan.

Om det kan lade sig gøre for Sankt Jakob Maurerdræberens Kirke at blive et anerkendt trossamfund vil tiden vise.

Lektor Niels Reeh fra Syddansk Universitet sidder i Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, som giver indstillinger til kirkeministeren om, hvem der skal anerkendes. Og han forklarer, at det ikke er særlig kompliceret at blive anerkendt af staten.

”Der er jo nogle betingelser, som skal være opfyldt. Der skal blandt andet afleveres en form for specificering af trosindhold og ritualer, og så må der ikke være uoverenstemmelser med dansk lov. Men derudover er det ikke så svært at blive anerkendt med det lovgrundlag, som eksisterer lige nu,” siger Niels Reeh, som dog ikke ønsker at forholde sig til Rasmus Paludans konkrete projekt.