Prøv avisen

Ratzinger skal vogte over troens renhed

Med valget af Joseph Ratzinger som ny pave vil man have en overgangsfigur, der kan fastholde kirkens linje. Han vil have fokus på troens lære og ikke kirkens ydre anliggender, siger både en katolik og en teolog

Der skal ikke herske tvivl om, hvad den katolske kirke står for, og hvilken linie, der skal føres de kommende år. Med valget af Joseph Ratzinger som den katolske kirkes nye pave, kan man være sikker på, at den afdøde pave Johannes Paul II's linie vil blive fulgt. Med Ratzinger ved roret, ved man, hvad man får. Det siger flere kirkelige iagttagere.

Andreas Rude, der er ansat ved den amerikanske ambassade i Danmark, har fulgt den katolske kirkes udvikling i mange år, og han vurderer, at valget af Joseph Ratzinger blandt andet skyldes, at kirken ønsker at tage udfordringerne fra særligt Vesteuropa alvorligt i de kommende år.

– Valget viser, at kirken køber Ratzingers analyse af, hvordan kirken skal forholde sig til den dominerende materialistiske vestlige kultur. Ratzinger er europæer, og det viser, at kirken tager kristendommens situation i Vesteuropa og også Canada alvorligt, siger han.

At Joseph Ratzinger er en garvet mand i kirkens centrale ledelse, har også haft betydning for valget, mener Andreas Rude. Ikke nok har han været med i Kurien, der er den pavelige regering, i snart 20 år, men han har også været formand for Troslærekongregationen, som er det departement i kirkens ledelse, som vogter over troens renhed.

– Han ved, hvad han går ind til, og han var den afdøde paves nærmeste rådgiver i alle årene, og med valget af ham er der ingen tvivl om, at man har tænkt sig at give sekulariseringen et kraftigt modspil, siger han.

Den analyse deler Peder Nør-gaard-Højen, der er lektor ved afdeling for systematisk teologi ved Københavns Universitet. Han tror ikke, at de ydre spørgsmål vil blive taget op mens Ratzinger lever.

– Selvom Ratzingers alder indikerer, at han er en overgangsfigur, så bliver han måske den pave, der kommer til at sidde længst, når man tænker på, at han i hele Johannes Paul II's tid har været hans højre hånd. Han har haft stor indflydelse på, hvad Johannes Paul II har gjort og sagt, og man siger om Ratzinger, at han er Vatikanets mægtigste mand.

– Det vigtigste for Ratzinger er troens renhed, og det svarer fint til indholdet i den prædiken, han holdt mandag inden Konklavet trådte sammen. Der sagde han, at der er brug for at besinde sig på de gamle dogmatiske værdier og ikke løbe efter en vind, der hurtigt vil vise sig at være en døgflue. Dermed tror jeg ikke, at dem, der havde håbet på, at en kommende pave ville tage spørgsmål om cølibat, fødselsbegrænsning, homoseksualitet med mere op, skal regne med at få sine ønsker opfyldt, siger Peder Nørgaard-Højen.

Både Andreas Rude og Peder Nørgaard-Højen mener, at man med valget af Joseph Ratzingers har lagt vægt på, at give troens genkomst en vægtig stemme.

– Han vil have fokus på afkristningen af særligt Vesteuropa. Vi så det med debatten om, hvorvidt man skulle skrive Europas kristne arv ind i den nye forfatningstraktat eller ej, hvor Ratzinger tydeligt tilkendegav, at han så afvisningen som et tegn på, at Europa har et destruktivt forhold til kristendommen på alle niveauer. Ikke kun i dogmatisk forstand, men også i kultur forstand, siger Andreas Rude.

Peder Nørgaard-Højen mener, at det ligger fint i tråd med, at Joseph Ratzinger både er og altid har været meget koncentreret om den katolske lære.

– Han er uden tvivl en af det 20. århundredes største katolske teologer. Han er teolog med hud og hår. I sin tid som kardinal har det også været det teologiske, der har interesseret ham. Mens Johannes Paul II havde en mere folkelig figur, så tror jeg ,at Joseph Ratzinger bliver teologen på pavetronen, siger han.

Det siges ofte om samspillet mellem Johannes Paul II og Joseph Ratzinger, at der ikke kom meget fra den afdøde paves hånd, uden det havde været en tur forbi Ratzinger. Selvom ingen af de to kirkelige iagttagere forventer store radikale ændringer af kirkens linier, så er der dog punkter, hvor Joseph Ratzinger ikke var enig med Johannes Paul II.

– Den afdøde pave satte de interreligiøse møder, der begyndte i Assisi i Italien i 1986 meget højt, men i den forbindelse gik Ratzinger offentligt ud og sagde, at det ikke var vejen frem. Selvom han gerne tager en dialog med andre religioner, så ville han under ingen omstændigheder have noget at gøre med religionsblanderi, siger Andreas Rude.

– Mens Johannes Paul II var den store missionær, så er Joseph Ratzinger en klassisk biskop i den forstand, at en biskop vogter over troens renhed. Det vil blive hans store fokus, og det er nok også den væsentligste grund til, at han er blevet valgt.

duus@kristeligt-dagblad.dk