Folkekirken har efterhånden mistet sin selvfølgelige plads i det offentlige.
I nordjyske Mariager privatiseres vejene til de lokale kirker, i København og Aarhus vil kommunen tage civilregistreringen fra folkekirken, og på landets nye sygehuse fortrænger såkaldte refleksionsrum også kirken.
En opgørelse fra Kristeligt Dagblad viser, at regionerne planlægger religionsneutrale refleksionsrum på landets seks nye sygehuse, der stadig er under opførsel. På flere af sygehusene vil der være mulighed for at udskifte symbolerne i rummet, så det kan bruges af både kristne, muslimer og andre trosretninger.
Derudover har folkekirken for egen regning betalt kirkerum ved tre af hospitalerne.
Universitetshospital Aalborg, der forventes færdigt i 2020, er et af de steder, hvor der ikke er planlagt et kirkerum.
”Indretningen er ikke fuldstændig på plads endnu, men vi får et refleksionsrum, som vi forsøger at bygge trosneutralt, så alle kan bruge det,” siger Heine Overby, der står for det byggetekniske på det nye sygehus, der skal servicere omkring 316.000 borgere.
Også i de kommende sygehuse i Aarhus, Gødstrup, Odense, Nordsjælland og Køge er der planlagt eller allerede vedtaget refleksionsrum. I Gødstrup ved Herning, i Aarhus og Odense har folkekirken sideløbende betalt for opførelsen af særskilte kirkerum.
At refleksionsrummene har fortrængt kirkerummene på landets nye sygehuse viser, at folkekirken har mistet sin særlige position i det offentlige, siger professor mso Ulla Schmidt, der forsker i stat og religion ved Aarhus Universitet.
”Det gælder i alle nordiske lande, at kirken ikke længere har en selvsagt position, som gør, at den skal have en unik plads i de offentlige institutioner. Dermed ser de offentlige institutioner heller ikke, at folkekirken har en selvfølgelig plads på hospitalerne. Samtidig er der rum for det religiøse, men det er rum, som skal passe ind i det religiøst pluraliserede samfund,” siger Ulla Schmidt.
”Folkekirken må selv tage et ansvar for de rum, de ønsker, når samfundet ikke længere tager særligt hånd om kirken. Det skyldes, at flere i Danmark ikke tilhører folkekirken, og selvom folkekirken og danskheden stadig står stærkt, så er kirkens rolle stadig mere udfordret,” siger Ulla Schmidt.
Nyt Hospital Nordsjælland er et andet af de steder, der har planlagt et refleksionsrum frem for et kirkerum. Ifølge Helsingørbiskop Lise-Lotte Rebel var det dog ikke udgangspunktet i de forhandlinger, hun har haft med sygehusledelsen.
”Jeg forstod på dem, at det skulle være som på Herlev Hospital med både et kirkerum og et refleksionsrum. I en luthersk forstand er det ordet, der helliger rummet, så der skal nok blive holdt gudstjeneste på det nye sygehus, men det havde været naturligt med et kirkerum på så stort et sygehus og med så mange kirkemedlemmer,” siger Lise-Lotte Rebel.
Men ifølge Henrik Schødts, projektdirektør ved Nyt Hospital Nordsjælland, har der slet ikke været tale om forhandlinger mellem sygehuset og folkekirken.
”For os er det et spørgsmål om at disponere hospitalet i forhold til de kvadratmeter, vi har til rådighed. Vores behov er ikke at dække en religion, men at dække borgerne i Nordsjælland. Laver vi kun et kirkerum, mister vi noget af fleksibiliteten, der er i et refleksionsrum. Vi kunne jo godt lave et rum, som kristne gerne ville have, men vi har også andre religioner, vi skal dække,” siger Henrik Schødts.
Men det illustrerer en problematisk tilgang blandt planlæggere af sygehuse, mener Thies Mathiasen, medlem af Danske Regioners sundhedsudvalg for Dansk Folkeparti.
”Jeg synes, at det er en fuldstændig og håbløst forkert udvikling, vi ser. Folkekirken er folkets kirke, og når folket bliver indlagt, så skal det have mulighed for at komme i kirke, uden at folkekirken skal pøse penge ud til det. Fra mit synspunkt er det en leflen for andre religioner, når det er folkekirken og ikke andre trossamfund, som skal betale for et særskilt rum. Folkekirken har haft indflydelse på skole- og hospitalsstrukturen i hundredevis af år, og jeg forstår ikke, hvorfor det pludselig skal ændres,” siger Thies Mathiasen.
Men regioner har ikke pligt til at understøtte folkekirken. Det mener Ulla Astman, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner for Socialdemokratiet.
”Det er ikke en sygehusopgave at understøtte folkekirken. Vi anerkender, at pårørende og patienter kan have brug for at være sig selv, reflektere og bede, hvis de ønsker det, men det er også vigtigt med respekt for, at folk er forskellige. Der er religionsfrihed.”