Reformationen fik sit år med alt mellem himmel og jord

Markeringen af Reformationsjubilæet kom skidt fra start, men tog form i løbet af 2017

Reformationsjubilæet har ifølge teologiprofessor Peter Lodberg betydet et øget fokus på den nære relation mellem den tyske by Wittenberg og Danmark. Dette blev blandt andet markeret ved, at dronning Margrethe til slotskirken i Wittenberg lavede et alterfortæppe, som allerede blev indviet i efteråret 2016.
Reformationsjubilæet har ifølge teologiprofessor Peter Lodberg betydet et øget fokus på den nære relation mellem den tyske by Wittenberg og Danmark. Dette blev blandt andet markeret ved, at dronning Margrethe til slotskirken i Wittenberg lavede et alterfortæppe, som allerede blev indviet i efteråret 2016. . Foto: Joachim Adrian/ritzau.

Årets højdepunkt ved den traditionsrige teologiske julerevy på Aarhus Universitet var et optrin, hvor teologen Philipp Melanchthon klagede over, at hans gode reforma- tionskollega Martin Luther havde stjålet al opmærksomheden i løbet af årets reformationsjubilæum.

Melanchthon stod last og brast med Luther, mens de begge var ansat ved universitetet i Wittenberg, og han førte arven videre efter Luthers død i 1546. Det er derfor helt berettiget, at han gerne ville have sin del af rampelyset.

Men Luther fylder meget, og det har han også gjort i markeringen af årets reformationsjubilæum. 2017 blev til et Luther-år, fordi vi kan identificere os med fortællingen om Luther. Den indeholder alle de elementer, som indgår i en god roman.

Overalt i hele landet har vi hørt historien om den lystige student, der går i kloster og forvandler sig fra den grimme ælling til den flotte svane. Undervejs har vi mødt Luthers tro og tvivl, oprør og flugt krydret med ægteskab, børn og kamp for sjælefred.

Det er en fortælling, som egner sig til skolens undervisning, og mange dygtige lærere har grebet chancen for at give deres elever et indtryk af, hvad Luther og Reforma- tionen betyder. Reforma- tionsjubilæet har været en gave til skole-kirkesamarbejdet, og mange steder er udfordringen blevet taget op med middelalderspil og gudstjenester som på Luthers tid.

Den historiske dimension har fyldt meget i de mange arrangementer, der har været afholdt i landets sognegårde og kirkehøjskoler. Luthers liv og opgør med den katolske kirke er blevet endevendt.

At Luther med sine 95 teser i 1517 tog et opgør med samtidens afladshandel og slukkede Skærsildens flammer, har mange haft med sig fra skolens undervisning. Det samme gælder hans grove udfald mod jøder, muslimer, anabaptister og de bønder, der gjorde oprør i 1525. De mange reformationsforedrag har været en kærkommen repetition af gammelkendt stof.

Reformationsjubilæet har med sit klare historiske fokus leveret et væsentligt bidrag til, at vi i disse år oplever det, som nogle kalder for historiens genkomst. Forlagene har succes med at sende bøger om fortiden på gaden, og DR har sendt sin stort anlagte ”Historien om Danmark” i den bedste sendetid.

I en tid præget af opbrud og usikkerhed søger vi tilbage til historien for at finde orienteringspunkter, vi kan bruge til at navigere i vores egen nutid og fremtid. Det gælder også på troens område. Her byder reformationstiden sig til, fordi den var præget af opgør med gammelkendte strukturer og etablering af en ny religiøs og politisk orden.

Samtidig er vores Luther-billede blevet justeret. Det synes at være et stærkt træk ved de mange bogudgivelser, der er kommet i løbet af Reformationsjubilæet, at de placerer reformationstiden i en senmiddelalderlig sammenhæng, som vi vanskeligt kan forstå i dag.

Luther slår sine teser op som katolsk munk, og han ønsker at reformere sin egen katolske kirke i stedet for at etablere en ny kirke. Nok peger Luthers teologi og indsats fremad mod vores egen tid, men den peger også tilbage til den tid, han selv levede i. Det var en tid præget af blandt andet senmiddelalderlig mystik og arven efter Mester Eckehart.

Måske var Luther mere præget af mystikkens fromhedsform og Eckeharts teologiske tænkning via sin mentor Johann von Staupitz, end vi normalt går ud fra. Det kan sagtens være, at det er et af de spor, som vil blive forfulgt i de kommende år. Dermed vil luthersk teologi kunne åbne sig op over for den fromhedsbølge, der findes mange steder i og uden for folkekirken.

Reformationsjubilæet har ikke kun inspireret til nytænkning, men også til en genoptagelse af den nære sammenhæng mellem Wittenberg og Danmark. Vi har fået øjnene op for, at Tyskland fortsat betyder meget for dansk kultur, kirke og samfund.

Den sammenhæng blev markeret, da dronning Margrethes alterfortæppe blev taget i brug i slotskirken i Wittenberg som optakt til Reformationsjubilæet i oktober 2016. Dronningen understregede selv Reformationens betydning for Danmark uden dog at komme nærmere ind på enkelthederne.

Det har så den efterfølgende diskussion kunnet gøre. Der etablerede sig hurtigt to lejre med to vidt forskellige opfattelser. Den ene gruppe afviste, at Reformationen overhovedet har haft en betydning. Hvis den kunne tillægges betydning, ville det i så fald kun være negativt. Den modsatte opfattelse pegede på, at Reformationen har betydning for vores opfattelse af for eksempel arbejde, religiøs frihed, skole eller etablering af en stærk stat.

Som enhver anden diskussion om fortiden blev det hurtigt tydeligt, at den lige så meget handler om nutiden. Uenigheden om reforma- tionstidens historie er en stedfortræderdiskussion om, hvor meget tro og folkekirke fylder og skal fylde i det danske samfund. Kan et land i luthersk optik være kristent, og hvis det kan, hvad betyder det så i praksis?

Endnu en gang blev det tydeligt, at den engelske religionssociolog Grace Davie har ret, når hun siger, at det er kendetegnende for de nationale kirker i Europa, at de ofte er forum for diskussioner, der er nødvendige at tage, når samfundene skal udvikle sig.

Mens Reformationens betydning for nutidens Danmark har fyldt meget i diskussionen, så var der bemærkelsesværdigt stille omkring overvejelser om, hvad Reformationen betyder teologisk for folkekirkens forkyndelse og fremtid. Her kiggede vi mere tilbage på den reformatoriske danske arv end frem mod, hvad den betyder i et pluralistisk og globalt trosmiljø.

Nok var der i slutningen af reformationsåret en økumenisk markering sammen med repræsentanter fra den katolske kirke. Det var i sig selv et nybrud, når vi sammenligner med tidligere reformationsjubilæer, hvor der har været kold luft mellem lutheranere og katolikker. Der er fortsat store teologiske uoverensstemmelser i opfattelsen af bispeembedet og kirkeforståelsen, men det forhindrer ikke længere muligheden for samarbejde. Det er også en slags fremskridt.

De lutherske kirker uden for Danmarks grænser har stort set været fraværende. På den måde bekræfter reforma- tionsåret, at folkekirken tænker nationalt om sig selv. Der mangler en universel dimension i selvforståelsen.

Set fra Afrika eller Mellemøsten fremstår Reformationen som et europæisk fænomen med store konsekvenser for kirkens splittelse i forskellige kirkesamfund. De kan spejle sig i, at Luther gjorde op med reformationstidens politiske og religiøse imperier i form af det tysk-romerske rige og den katolske kirke. Det lykkedes reformatorerne at bryde de imperiale magters eneherredømme og skabe en ny form for frihed. En sådan frihed er der mange mennesker, der længes efter, og for dem kan Reformationen være et eksempel på, at det kan nytte at insistere på troens frihed midt i en voldelig verden.

Reformationen har i årets løb også inspireret den tysk-algeriske islamforsker Abdel-Hakim Ourghi. Han markerede reformationsåret med at slå 40 teser op på en moskédør i Berlin som en protest mod islamisk konservatisme. Ourghi er inspireret af Luthers 95 teser, og han indleder sine teser med et Luther-citat: ”Jo mere folk truer mig, desto større bliver min tillid.”

Abdel-Hakim Ourghi kalder til en reform af islam, og han understreger, at tiden er inde til en europæisk islam, hvor enhver muslim uanset køn har friheden til at fortolke Koranen, sådan som han eller hun vil det. Samtidig betoner han, at Gud har befriet mennesket til frihed, og at muslimer ikke behøver lærde som formidlende instans mellem Gud og mennesker. Derfor gælder princippet om trosfrihed også i islam.

Når vi om 50 år kigger tilbage på, hvad der kom ud af Reformationsjubilæet, så er det ikke sikkert, vi har set den største forandring i den danske folkekirke, men i den reformation, som Ourghi ønsker for sin egen religion.

Reformationsåret 2017 rinder ud, men også i det nye år vil der være nye initiativer rundtomkring i landet, fordi reformatorerne satte en bevægelse i gang, der ikke er til at stoppe.

Peter Lodberg er professor mso i teologi på Aarhus Universitet.