I det igangværende reformationsår har forskere landet over haft travlt med at fortælle om reformatoren Martin Luthers påvirkning af det danske samfund. Med bøger og oplæg på konferencer har de fortalt om indflydelsen på alt fra den danske folkekirke til skolesystemet, velfærdsstaten og synet på ytringsfrihed. I dag vil fire forskere vende blikket mod deres egen arbejdsplads og se, om det, der skete i reformationstiden, har haft betydning for det moderne universitet.
Dette sker, når Københavns Universitet afholder sin officielle markering af 500-året for Reformationens begyndelse, hvor Luthers 95 teser blev slået op på en kirkedør i tyske Wittenberg. Forskere fra forskellige fakulteter på det københavnske universitet vil komme rundt om Reformationens indflydelse på alt fra naturvidenskab til økonomi, teologi og dannelsesbegrebet samt drøfte universitets egen tætte tilknytning til den danske reformationshistorie. Blandt talerne er Anna Vind, der er professor (mso) i kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet.
”Luther var professor, og Reformationen havde til at begynde med hjemme på universitetet. Det hele startede med den erkendelse, som Luther komme frem til i kraft at sine videnskabelige studier,” siger hun.
Københavns Universitet blev fra 1537 tæt knyttet til kongemagten og anset for at spille en vigtig rolle i det praktiske arbejde med at gennemføre den lutherske reformation i samfundet. Man sørgede blandt andet for, at universitetets undervisningsforpligtelser blev formuleret med inspiration fra universitet i Luthers hjemby, Wittenberg.
Ifølge Anna Vind er det moderne universitet på ingen måde en tro kopi af Reformationens universitet. Men noget af den tænkning, som var central for Luther og hans tilhængere, påvirkede universitetet i retning af det, vi kender i dag.
”Luthers syn på dannelse og uddannelse var præget af den humanistiske forestilling om ’at gå til kilderne’. Han ville tilbage til originalteksterne og tilstræbte en fri læsning af dem, som ikke var fastlagt på forhånd af traditionen eller magthaverne. Man kan bestemt ikke pege Luther ud som den eneste eller første, der plæderede for tankefrihed, men jeg mener godt man kan sige, at han kom til at præge udviklingen mod at tænke mere frit,” siger hun og tilføjer, at Luther blandt andet trak på humanistiske indsigter fra den italienske renæssancehumanist fra 1400-tallet Lorenzo Valla.
”Valla var modig og ubunden lige som Luther, og han afslørede blandt andet et dokument, der skulle danne grundlag for pavens verdslige herredømme, som falsk. Det inspirerede Luther.”
Ved konferencen i morgen deltager også universitetshistoriker Laurence Brockliss fra Oxford University, og dagen afsluttes med reception.