Prøv avisen

Reformationsfejring kritiseres for manglende folkelighed

Markeringen af reformationsjubilæet risikerer at gå hen over hovedet på den danske befolkning, mener flere.

En gammeldags tilgang til reformationsfejringen står i vejen for det brede løft af danskernes kendskab til begivenheden, lyder kritik

Om præcis to år markeres 500-året for Reformationen, hvis tanker gennemstrømmer vores indretning af samfundet og vores opfattelse af folket, familien og os selv.

Markeringen risikerer imidlertid at gå hen over hovedet på den danske befolkning.

En Luther-opera, en formidlingskonference på Aarhus Universitet, historiske udstillinger og en række bogudgivelser er ifølge præsidiet for reformationsjubilæet de foreløbigt vigtigste omdrejningspunkter i den nationale del af fejringen.

Og selvom direktør i Have PR, Christian Have, som er blandt landets mest erfarne kulturformidlere, ikke betvivler kvaliteten af projekterne, forudser han en markering, som risikerer at gå hen over hovedet på de fleste.

”Hvis reformationsjubilæet skal gøres relevant for en befolkning i 2017, skal der helt andre greb til, hvis man ønsker at nå nye målgrupper, og hvis man ønsker at rejse penge til et bredt formidlende kulturprojekt. Set udefra er der en tiltagende risiko for, at det ikke vil lykkes,” siger Christian Have.

Han peger samtidig på, at Reformationens betydning for vores mentalitet og kulturelle identitet er et oplagt projekt for alle kulturformidlere, men at klokken er et minut i tolv, hvis man skal nå at sætte noget større i gang, som skal være klart i 2017.

Også museumsdirektør for M/S Museet for Søfart Ulla Tofte efterlyser bredere projekter end de planlagte.

”Der er ikke i sig selv noget galt med en festaften, men hvis man rent faktisk vil flytte noget og løfte forståelsen af Reformationens betydning, er det ikke nok. Hvis man også skal ramme dem, der ikke kender til Reformationen i forvejen, er man nødt til at tænke langt bredere og belyse Reformationen på godt og ondt,” siger Ulla Tofte.

”Havde vi haft samme behov for psykologer, hvis vi var forblevet katolikker? Havde vi haft debatten om 12-tals piger? Og hvad har det betydet for vores forståelse af skyld, skam og tilgivelse? Det er den slags spørgsmål, som projektet skal turde tage fat på,” siger Tofte, der også peger på den organisatoriske model med et præsidium i spidsen som en del af udfordringen.

”Den struktur var en succes under middelalderåret i 1999, men der er sket ufatteligt meget i verden og inden for kulturformidling siden da. Tiden er simpelthen løbet fra den model, som absolut ikke er velegnet til at sikre projekter en folkelig forankring. Det bliver for stift og langsommeligt, og alle skal sidde og vente på et officielt stempel for at komme i gang med arbejdet,” siger hun.

Formand for præsidiet bag reformationsjubilæet, tidligere SDU-rektor Jens Oddershede, erkender problemet med at løfte den bredt formidlende del af projektet.

”Hvis vi skal indfri vores målsætning om at formidle Reformationens betydning bredt, skal der mere på bedding, end der er i dag. Ellers har vi ikke opfyldt vores formål. Vi arbejder intenst på at sikre fondsmidler. Og vi har brug for en afklaring meget snart for at kunne nå at sætte større projekter i søen. Det er ikke umuligt, men det her er bestemt ikke mit yndlingsscenarie,” siger han.