”Det hele begyndte med et lyn et sted imellem Erfurt og Mansfeld. Den unge jurastuderende Martin Luther var på vej hjem til sine forældre i Mansfeld, da et forfærdeligt uvejr brød løs. Himmel og jord stod i ét, og lynet slog ned i et træ tæt på.”
Dramatisk indledte Hendes Majestæt Dronning Margrethe sin tale ved Folketinget og regeringens officielle markering af Reformationsjubilæet i Landstingssalen på Christiansborg i dag.
I dødsangst bad Luther Den Hellige Anna om hjælp og lovede, at han ville opgive alt og gå i kloster, hvis han overlevede.
”Få dage efter er Luther igen tilbage i Erfurt. Han opgiver sin hidtidige tilværelse og bliver optaget som munk i Augustinerklosteret. Så sad han dér i klosteret, den unge, højtbegavede munk og grundede over skriften. Han blev doktor i teologi og gravede sig stadig dybere ned i teologien. Det førte til de 95 teser, som blev slået op på døren til Slotskirken i Wittenberg,” sagde dronning Margrethe blandt andet.
Det er i dag 500 år, siden de 95 tester blev slået op på døren i slotskirken i Wittenberg, og det var denne skelsættende handling, som blev markeret på Christiansborg i dag.
Ikke kun af dronning Margrethe, der er prorektor for Reformationsjubilæet, men også af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), landets biskopper, ledere for de største partier i Folketinget, tidligere kirkeministre, præsidiet for Reformationsjubilæet og en række øvrige indbudte gæster fra kunstens verden, mediechefer, historikere og andre.
Det kunne ikke blive en mere officiel dansk markering end den, som Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) bød velkommen til.
”Reformationen indvarslede et nybrud, der bredte sig til andre områder af samfundslivet,” indledte Folketingets formand og fortsatte.
”Det var ikke med tanke på, at bøndernes børn skulle kunne komme på universitetet, at alle børn skulle lære at læse. Men det er gudskelov der, vi er i dag. Det var heller ikke med tanke på, at vi skulle udvikle en velfærdsstat, at det daglige arbejde blev gjort til en dyd. Men det er gudskelov der, vi er i dag. Og selv om Luthers tanker om lighed handlede om lighed over for Gud og ikke om lighed mellem kønnene, så er det gudskelov der, vi er i dag. Hvis ikke Luther havde vist sit store mod og slået sine teser op på porten i Wittenberg, ville samfundet næppe se ud, som det gør i dag,” sagde Pia Kjærsgaard blandt andet.
Dronning Margrethe lagde også i sin tale vægt på den betydning, som Reformationen harfor det danske samfund i dag.
”Reformationen har sat sig dybe spor. Dét Danmark, vi kender i dag, kan slet ikke tænkes uden Reformationen. Dens spor er alle vegne: At det danske modersmål blev fremherskende i kirke, samfund og skole, at der blev lagt vægt på uddannelse og dannelse, at præsterne nu kunne gifte sig og blive familiefædre og samfundsborgere som alle andre, samt at alle melleminstanser imellem det enkelte menneske og Gud faldt bort, således at den enkelte selv fik ansvaret for at kende og forstå Skriftens ord,” sagde Dronningen blandt andet.
Hun understregede desuden, at Reformationen og oplysningstiden i 1700-tallet og de folkelige vækkelser havde været en ”forberedende faktor for den moderne forståelse af samfund og individ. Igennem hele denne udvikling har præstegårdene i de enkelte sogne haft stor betydning som lokale kulturcentre."
Dronningen benyttede også lejligheden til at glædes over de mange arrangementer, der rundt omkring i landet havde været med til at sætte fokus på Reformationens betydning.
”Det er mit håb, at Martin Luther, så kontroversiel han også kan være, stadig vil kunne engagere og inspirere os, 500 år efter at reformatoren med sit teseopslag igangsatte den reformation, der fik så stor en betydning for mange mennesker, også her i Danmark,” sagde Dronning Margrethe afslutningsvist.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) undgik heller i sin tale ikke at bemærke, at Martin Luther var en omstridt skikkelse og nævnte blandt andet, at han havde brugt reformationsåret til at tage afstand fra Luthers beskyldninger mod jøder og muslimer.
”De hører ikke hjemme i et oplyst samfund. De hører ingen steder hjemme,” sagde Lars Løkke Rasmussen blandt andet.
Men Luther skabte også en ”gryende forståelse for, at mennesket er frit,” sagde statsministeren.
”Selvfølgelig var Luther et menneske på godt og ondt – og barn af sin egen tid. Ligesom vi er børn af vores tid. Men vi er også børn af Luther. Han såede frø, som andre kunne gøde. Som de, der fulgte, fik til at spire frem. Og som siden er blomstret og har sået nye frø. Når vi ser efter, er reformationen alle vegne. I den balance, som kendetegner Danmark i dag. Hvor vi på den ene side giver plads til ambitioner og stræben. På den anden side har et trygt fællesskab. I Danmark har vi begge sider med. Vi holder balancen. Det er unikt. Det er vores styrke. Og den styrke hviler på fælles værdier med rødder helt tilbage til reformationen (..) Vi skal gøde de frø, Luther såede for 500 år siden. Det frie menneske. Det fælles ansvar. Den kritiske tanke. Uddannelse af hele folket. Det er grundlæggende værdier, som det er vores opgave at føre videre. Reformationen er lige her,” sagde Lars Løkke Rasmussen.