Pengemangel har i flere år præget den danske fejring af 500-året for Reformationen, som finder sted i år og næste år. I 2010 droppede Folketinget således en planlagt bevilling på 54 millioner kroner til jubilæet, og det politisk udpegede præsidium blev i stedet henvist til at skaffe midler på egen hånd. Men fire år senere var der endnu ikke indsamlet så meget som en krone.
I dag ser det ganske anderledes og opløftende ud. Af Folketinget har præsidiet alligevel fået bevilget en pulje på tre millioner kroner, hvoraf de første 2,2 millioner kroner netop er givet til 16 forskellige projekter. Eksempelvis har Viborg Kommune fået 335.000 kroner, og i samarbejde med Danmarks Kirkelige Mediecenter og multikunstneren Sigurd Barrett vil kommunen producere en undervisningsfilm.
Derudover har projekter af forskellig art, som alle markerer reformationsjubilæet, nu modtaget adskillige fondsbidrag, og den samlede sum løber op i omegnen af 30 millioner kroner.
Men langtfra alle de 30 millioner kommer fra Folketinget. I stedet står især private kilder og fonde for at realisere de mange projekter, som i vid udstrækning handler om, hvordan Reformationen har været med til at forme og fortsat præger det danske samfund i dag.
Eksempelvis har A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bevilget syv millioner kroner til Folkeuniversitetet i Aarhus, som blandt andet arrangerer festival, teaterturné og undervisningsforløb. Og det europæiske forskningsråd, HERA, har givet 8,2 millioner kroner til et forskningsprojekt på Københavns Universitet, hvor formålet er at undersøge Reformationens betydning for den nordiske, sekulære retsopfattelse.
De mange bidrag glæder reformationspræsidiets formand Jens Oddershede, som i 2014 overtog formandsposten, da den tidligere formand Hans Skov Christensen var afgået ved døden året forinden.
Da Oddershede blev formand, var ambitionen at nå op på mindst 30 millioner kroner. Og selvom den nye formand ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at finansiere jubilæet via finansloven, er han glad for at være nået i mål.
”Jeg tror bestemt, der har været politikere, som ønskede en finanslovsbevilling, men der var ikke flertal i Folketinget. Det skyldes jo også en svær prioritering om pengene i dagens Danmark. Vi har i præsidiet arbejdet intenst for at fremskaffe midlerne, og det er lykkedes takket være mange parter, som velvilligt har støttet vores gode formål. I præsidiet har vi været nødsaget til at gå en sværere vej end via finansloven for at skaffe pengene, og vi er temmelig stolte over, at det lykkedes,” siger Jens Oddershede.
Men også andre aktører har spillet en rolle, siger Svend Andersen, der er professor i religionsfilosofi ved Aarhus Universitet.
”Det er ikke kun præsidiet, der har sørget for at skaffe pengene. Præsidiet har fået en vigtig opgave af staten, men har ikke fået tilstrækkeligt med midler til at løfte den. Æren bør derfor også tilskrives de mennesker, der står bag de forskellige projekter, som har søgt om og modtaget pengene. De har i mange tilfælde konkurreret om pengene på lige fod med projekter, der ikke handler om Reformationen,” siger Svend Andersen og henviser til, at eksempelvis projektet om Reformationens betydning for den nordiske, sekulære retsopfattelse kun er blevet finansieret, fordi forskerholdet bag har vundet en konkurrence udskrevet af det europæiske humanistiske forskningsråd. Det bekræfter professor i kirke- og religionsret Lisbet Christoffersen, der står i spidsen for projektet.
Svend Andersen påskønner, at det er lykkedes forskerne at hente midlerne, men professoren er langt fra imponeret over den tilbageholdende måde, regeringen håndterer finansieringen af jubilæet på.
”Det ser fornemt ud, at regeringen har nedsat et præsidium og fået dronning Margrethe til at være protektor. Men de 30 millioner kroner skal bestemt ikke ses som et udtryk for en samlet offentlig satsning. Tværtimod. Regeringens modvillighed til at finansiere dette vigtige jubilæum er et udtryk for, at regeringen ikke tager Reformationen alvorligt,” siger Svend Andersen.