Der er tilsyneladende lige så politisk koldt omkring ideen med at indrette folkekirkens økonomi på en radikal anden måde, som det vintervejr 145 af folkekirkens ledere måtte stride sig igennem for at komme frem til den stort anlagte konference i weekenden om bloktilskud til folkekirken. Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) var inviteret af biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd og havde sagt ja tak. Hun kunne fortælle forsamlingen af kirkens topfolk fra biskopper over ledende menighedsrådsmedlemmer og private, kirkelige organisationer til folkekirkens retninger, at en ændring af det nuværende lovfæstede statstilskud til folkekirken til et bloktilskud ikke har nogen politisk opbakning.
Med henvisning til, at store dele af dansk kirkeliv ikke ønsker at omlægge den folkekirkelige økonomi og indføre det omdiskuterede bloktilskud, sagde kirkeministeren:
– Jeg skal hilse og sige, at det vil Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti heller ikke have. Og det har jeg sagt til finansministeren.
Hun bekræfter oplysningerne over for Kristeligt Dagblad, men vil dog ikke sige, om det så også betyder, at der overhovedet ikke kommer noget lovforslag om bloktilskud.
Forud for konferencen i Nyborg om en omlægning af folkekirkens økonomi er gået et langt udvalgsarbejde, som for kort tid siden resulterede i en betænkning, som i øjeblikket er til høring. Alle folkekirkens fire repræsentanter i udvalget har understreget, at de helst ser, at den nuværende ordning, hvor staten yder et tilskud til folkekirken, som hovedsageligt går til løn til præster, biskopper og provster, fortsætter. De mener ikke, at tiden er moden til at lave ordningen om til et bloktilskud i stedet for de øremærkede penge til folkekirkens præster. Det har været kritiseret fra så forskellig side som ateister og katolikker, at alle borgere, uanset om de er medlemmer af folkekirken eller ej, med statstilskuddet er med til at betale til folkekirkens forkyndelse over den almindelige skat.
Lige fra det kirkelige bloktilskud så dagens lys i det borgerlige regeringsgrundlag, har der været spekuleret i, hvor den idé kom fra.
– Hvor kommer det her regeringsgrundlag fra? Vi har foranstaltet en meget nøje efterforskning i Kirkeministeriet, men vi har indstillet efterforskningen uden at have fundet gerningsmanden. Det er sådan noget, der bliver til i den vordende statsministers lønkammer, og hvem han spørger, det ved vi ikke. Men jeg kan sige, at siden da er der kommet ny departementschef og ny kirkeminister, og vi er i hvert fald ikke blevet spurgt, sagde Birthe Rønn Hornbech med henvisning til, at hun også er kritisk i forhold til, om folkekirken skal gå over til et bloktilskud.
Formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, hilser kirkeministerens udmelding med tilfredshed. Men selvom det sandsynligvis ikke bliver til noget bloktilskud i denne omgang, så synes hun, at debatten er en kærkommen lejlighed til at diskutere folkekirkens økonomi, struktur og ikke mindst indholdet, som konferencen lagde op til, for der findes faktisk allerede i dag muligheder for at prioritere.
Andre kunne også godt tænke sig flere muligheder for at bestemme, hvordan kirkens penge skal bruges. I dag er for eksempel antallet af præstestillinger fastsat af Finansministeriet over finanslovens statstilskud til folkekirken. Det vil biskopper, menighedsråd og andre gerne selv kunne afgøre.
– Vi er en smule for bange for fremtiden, sagde biskop Karsten Nissen, Viborg Stift.
– Jeg er overbevist om, at skal vi fremtidssikre folkekirken, kan vi ikke afvise bloktilskud som en mulighed. Vi kan ikke ret mange år endnu leve med, at danskere melder sig ud af folkekirken, fordi staten bidrager til præstelønnen og dermed forkyndelsen. Vi har sukket efter bedre muligheder for at prioritere kirkens penge. Et bloktilskud vil give os muligheden for selv at prioritere forkyndelsen, fordi der så ikke længere er tale om et fast antal præstestillinger, sagde Karsten Nissen.
Også biskop i Haderslev Stift, Niels Henrik Arendt, har et godt øje til kirkens økonomiske selvbestemmelse.
– Det er da betryggende, at en omlægning til bloktilskud ifølge kirkeministeren ikke er lige op over. Men vi skal passe på, at vi ikke bliver taget på sengen. Vi har i dag ingen mulighed for at prioritere, fordi den kirkelige økonomi er ufatteligt bundet. Den tid, vi nu får til rådighed, inden næste store økonomiske reform af folkekirken kommer, skal vi bruge til at forberede os på en folkekirkelig økonomi, som giver os selv mulighed for at prioritere det, vi synes er vigtigt for folkekirken.
vincents kristeligt@dagblad.dk