Medarbejdere i Udlændingestyrelsen skal ved hjælp af dækprofiler skaffe sig adgang til lukkede grupper på sociale medier og holde øje med, hvad brugerne mener om for eksempel ligestilling, demokrati og ytringsfrihed. Det fremgår af et lovforslag, der blev førstebehandlet i Folketinget i går.
Overvågningens formål er at se, om borgere i Danmark og udlandet, der har tænkt sig at støtte en religiøs organisation i Danmark, ”modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder”. Hvis styrelsen finder eksempler på det hos en borger eller gruppe, kommer vedkommende – uden mulighed for at gøre indsigelse – på en offentligt tilgængelig liste over personer, som det er ulovligt at modtage beløb af en vis størrelse fra.
Men der er flere problematiske forhold ved det aktuelle forslag, mener professor i menneskeret ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller. For det første, at det ikke bliver muligt at gøre indsigelse, inden man havner på den offentligt tilgængelige liste.
”Det virker ikke velbegrundet, at man vil tilsidesætte retten til, at den berørte bliver involveret i sagen, inden vedkommende med navns nævnelse kommer på en offentligt tilgængelig liste. Partshøring er en central del af både vores retspleje og forvaltning og indgår i øvrigt også som vigtigt led i mediers behandling af sager,” siger juraprofessoren.
Artiklen fortsætter under annoncen
Han kalder det ligeledes kontroversielt, at regeringen lægger op til at kunne undersøge konkrete personer og deres holdninger, blandt andet ved hjælp af anonyme profiler på sociale medier.
”Ombudsmanden udtalte i 2011, at det kun er tilladt for myndigheder at bruge oplysninger fra for eksempel Facebook, hvis der er tale om oplysninger fra en åben profil eller gruppe. At der skal sidde folk i Udlændingestyrelsen og gå undercover på sociale medier giver nogle retssikkerhedsmæssige problemer. Her ville man normalt kræve både dommerkendelse og særligt uddannet personale som politi, der er uddannet til den slags.”
Baggrunden for lo vforslaget er tidligere sager om donationer til moskébyggeri fra islamistiske grupper, som skiftende regeringer har ønsket at bremse.
Men når professor i religion og ret Lisbet Christoffersen fra Roskilde Universitet læser lovforslaget, tror hun ikke, at det vil lykkes, fordi man i sidste ende er nødt til at give Udenrigsministeriet vetoret over, hvilke organisationer og stater der kan ende på forbudslisten.
I bemærkningerne til lovforslaget står der nemlig, at Udenrigsministeriet kan gøre indsigelse mod, at visse udenlandske donorer kan komme på listen, hvis det kan skabe diplomatiske problemer for Danmark.
Med andre ord vil en organisation som det tyrkiske Diyanet, som tyrkiske moskéer i Danmark hører under, altså ikke kunne ende på listen af hensyn til Danmarks diplomatiske forbindelser til Tyrkiet, vurderer Lisbet Christoffersen.
”Det samme gælder for den sags skyld Saudi-Arabien. Det er simpelthen umuligt at forestille sig, at det her lovforslag kan sikre, at der i fremtiden ikke kan sendes saudiske penge til moskéer i Danmark,” siger retsprofessoren.
Lisbet Christoffersen mener dog, at nogle muslimske foretagender vil blive ramt af loven. Men også metodister, katolikker, Jehovas Vidner og visse teologisk konservative grupper og personer opfylder nogle af kriterierne for at ende på listen. Blandt andet fordi flere af dem har religiøse domstole eller overbevisninger, der udefra kan betragtes som at underminere ligestilling. Det gælder modstand mod abort, vielse af homoseksuelle eller kvindelige ledere.
Blandt andet derfor opfordrer Lisbet Christoffersen til, at projektet med at få loven gennemført skrinlægges.
“Hvis jeg kunne råbe så højt, at det nåede helt ind i Folketinget, helt ind bag Christiansborgs tykke mure, ville jeg råbe ‘drop det! I underminerer jeres eget demokrati og hensynet til menneskerettighederne. Og det, I gerne vil opnå,opnår I ikke, fordi I gerne vil have beholde jeres diplomatiske forbindelser til de lande, hvor problemerne er størst.’”
Hos netværket Frikirkenet er man også bekymret over lovforslaget og dets bemærkninger. Generalsekretær Mikael Wandt Laursen hæfter sig ved, at der i forslaget er lagt op til, at anonyme medarbejdere i Udlændingestyrelsen kan overvåge borgere på sociale medier og sætte navngivne personer på en liste til offentlig udskamning uden at høre vedkommende først.
”Det er ekstremt kritisabelt, at du ikke kan få lov til at få partshøring. Fordi formuleringerne i lovforslaget er så svage, ved vi ikke, hvordan processen ser ud. Der kan sidde en medarbejder i udlændingestyrelsen på en anonym profil, der misforstår det religiøse sprog i en Facebook-gruppe og tolker legitime udsagn som demokratiundergravende. Det er også et stort problem, at definitionen af, hvilke holdninger, der er demokratiundergravende, er så vage. I forkynderloven er det i det mindste gjort klart, at vi taler om voldsomme ting som stening, opfordring til terror eller tvangsægteskaber, men her er det utydeligt, hvilke holdninger, der kan føre til, at du pludselig står på en officiel liste uden at være blevet hørt. Sådan behandler vi ikke engang lovforbrydere,” siger han.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye skriver i en e-mail om kritikken af, at der lægges op til ikke at give partshøring til personer, inden de skrives på en offentlig liste over personer, man ikke må modtage donationer fra:
”Hvis man partshører en person og derved advarer dem om, at de kan blive optaget på forbudslisten, vil de få mulighed for at donere, før de er optaget på forbudslisten – og dermed forspilder vi chancen for at stoppe dem. Hvis der i det konkrete tilfælde ikke er grund til at lade være med at partshøre, er der intet i lovforslaget, der hindrer, at der partshøres,” skriver han og tilføjer, at der er ”udvidet adgang til” at få genoptaget afgørelser om optagelse på listen.
Om at lade Udlændingestyrelsen overvåge danskere gennem anonyme dækprofiler på sociale medier skriver han:
”Udlændingestyrelsen har allerede i dag i forbindelse med hadprædikantlisten mulighed for at bruge profiler, der ikke kan henføres til styrelsen. Det er vigtigt at sige, at Udlændingestyrelsen ikke må tilskynde nogen til antidemokratisk adfærd, og at styrelsen kun har adgang til at observere. Antidemokratiske kræfter skal ikke kunne undslippe myndighederne ved eksempelvis at blokere for en række ip-adresser tilknyttet Udlængestyrelsen. Det er kampen mod ekstrem islamisme simpelthen for vigtig til.”