Regering ville afskaffe helligdag

MED AFSTEMNING En afskaffelse af Store bededag indgik i 2020-forhandlingerne, bekræfter Ulla Tørnæs (V)

Regering ville afskaffe helligdag
Foto: .

 
 
Afskaf store bededag, få en ekstra arbejdsdag og dermed flere penge i statskassen.

Det var et af de forslag, der angiveligt var på bordet ved de såkaldte 2020-forhandlinger om Danmarks fremtidige økonomi. Det bekræfter Ulla Tørnæs, Venstres arbejdsmarkedsordfører, over for DR.

LÆS OGSÅ: Regeringen skal forklare planer om afskaffelse af St. Bededag

Der er ikke tvivl om, at der ville kunne spares penge ved at droppe nogle af de skæve helligdage, siger Ulla Tørnæs til DR Sjælland.

Også De Radikale har tidligere foreslået at afskaffe store bededag eller at flytte den til en søndag, så den ikke kostede en arbejdsdag.

Men dermed er politikernes jagt på penge gået over gevind, mener Kristendemokraterne.

Hvis det virkelig er sandt, at de ville afskaffe helligdagen for pengenes skyld, er de ved at være så pengefikserede, at de har glemt alt om, hvad der betyder noget i forhold til vores tradition og kultur. Det er en dag, der betyder rigtigt meget for mange mennesker. Så det er et helt forkert spor, siger folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen (KD), som understreger, at han ikke selv har set forslaget.

Derfor har han nu bedt beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) redegøre for, om politikerne virkelig har arbejdet med et forslag om at afskaffe den gamle helligdag.

Store bededag, der er en særlig dansk helligdag, har eksisteret siden 1686 og ligger fast på fjerde fredag efter påske.