Stadig flere personer rundtom i verden forfølges på grund af deres tro. Derfor er der fortsat brug for, at den danske regering fokuserer på at fremme trosfrihed igennem både udviklings- og udenrigspolitikken. Men der er behov for flere ændringer i arbejdet.
Sådan lød det, da minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn (S) i tirsdags sidst på eftermiddagen gik på talerstolen ved en konference i Fællessalen på Christiansborg for at præsentere, hvordan regeringen vil arbejde med trosfrihed.
Udenrigsministeriets arbejde med at fremme trosfrihed rundtom i verden blev sat i gang sidste år under den tidligere regering. Og selvom det i store træk er det arbejde, der nu bliver videreført under en rød regering, sker det med flere tilpasninger, sagde Rasmus Prehn.
”Først og fremmest vil vi understrege, at trosfrihed er en rettighed, der gælder for alle. Vi skal ikke kun tale om antisemitisme eller islamofobi. Det er også nødvendigt at tale om diskrimination imod kristne og humanister og ateister,” sagde han og tilføjede, at det muligvis lød som en lille detalje, men at det var en vigtig pointe at brede arbejdet ud, så det gælder alle religiøse samt retten til ikke at være religiøs.
Borgerlige politikere har ellers tidligere ganske ofte talt om kristenforfølgelser, når man har beskrevet ministeriets arbejde for trosfrihed.
Dernæst pointerede Rasmus Prehn, at Udenrigsministeriet fremover vil styrke samarbejdet med trosbaserede organisationer i arbejdet med at fremme trosfrihed rundtom i verden. Og hvor arbejdet før var koncentreret om fire specifikke lande, bliver det fremover bredt ud og kan rettes mod alle lande, hvor problemet er presserende.
Konferencen blev holdt i det forum, der hed ”Regeringens Kontaktforum for Religions- og Trosfrihed”. Det består af en bredt sammensat gruppe af religiøse aktører og menneskeretsorganisationer. Ved konferencen var der inviteret en lang række udenlandske eksperter til at holde oplæg og rundbordssamtaler om arbejdet med at fremme trosfrihed. Hovedfokus var, hvordan der var samspil mellem arbejdet for forskellige menneskerettigheder.
Den gennemgående pointe var, at forskellige menneskerettigheder er knyttet til hinanden – at der er en forbindelse mellem for eksempel ytringsfrihed og trosfrihed og mellem kvinderettigheder og trosfrihed. Og at ingen af rettighederne er større end andre eller bør stå i et konkurrenceforhold til hinanden.
Ved mødet deltog også det socialdemokratiske folketingsmedlem Daniel Toft Jakobsen. Han er formand for et tværpolitisk netværk på Christiansborg, der arbejder for at fremme bevidstheden om trosfrihed blandt politikere og ministre. Netværket har eksisteret siden 2015, og ifølge Daniel Toft Jakobsen har det blandt andet været med til at sikre, at der er opbakning fra alle Folketingets partier til Udenrigsministeriets arbejde for trosfrihed.
”At arbejdet for at fremme trosfrihed er blevet tværpolitisk, er med til at sikre, at et initiativ taget af én regering ikke nødvendigvis bare bliver sløjfet ved et regeringsskifte,” sagde han.
På trods af den umiddelbare succes med at sikre bred politisk opbakning til trosfrihedsarbejdet er der knaster på vejen for det tværpolitiske netværk. Den største udfordring er, at det kun består af fem folketingspolitikere. Og det er ikke ligefrem alle, der er lige aktive, tilføjede Daniel Toft Jakobsen.
”Vores største udfordring er at få flere politikere engageret,” sagde han.
Med hensyn til det fremtidige politiske arbejde for trosfrihed understregede Daniel Toft Jakobsen vigtigheden af også at turde være ærlig om de problemer, der er her i Danmark, og ikke kun fokusere på problemer i andre lande. Han henviste til en rundspørge, avisen B.T. fik foretaget sidste år, hvor en fjerdedel af de adspurgte danskere svarede, at religiøse muslimer ikke skulle kunne få statsborgerskab i Danmark.
”Det viser, at alt ikke bare er perfekt herhjemme, når det kommer til trosfrihed,” sagde han.