Kritik: Regeringen nøler med at beskytte kristne

Knap halvandet år efter den danske regerings bebudede ønske om at beskytte forfulgte religiøse minoriteter efterlyses atter handling. Regeringens nølen på området kan forklares med større fokus på kommercielle interesser og forsigtighed efter Muhammed-krisen, siger ekspert

Nu forstærkes presset på regeringen omkring styrkelsen af tros-og religionsfriheden. Sent i tirsdags mødtes udviklingsordførerne med udenrigsminister (V) Kristian Jensen for at drøfte regeringens udviklingspolitiske strategi, som er blevet kritiseret for at negligere den udsatte tros- og religionsfrihed. på billedet ses det kirken tilhørende det kristne kloster i Al-Nazla, der blev brændt ned efter hæren havde ryddet Det Muslimske Broderskabs demonstration i Kairo.
Nu forstærkes presset på regeringen omkring styrkelsen af tros-og religionsfriheden. Sent i tirsdags mødtes udviklingsordførerne med udenrigsminister (V) Kristian Jensen for at drøfte regeringens udviklingspolitiske strategi, som er blevet kritiseret for at negligere den udsatte tros- og religionsfrihed. på billedet ses det kirken tilhørende det kristne kloster i Al-Nazla, der blev brændt ned efter hæren havde ryddet Det Muslimske Broderskabs demonstration i Kairo. Foto: Polfoto.

Regeringens indsats for forfulgte kristne, der blev beskrevet i regeringsgrundlaget, har primært bestået i tomme ord.

Det siger iagttagere, knap halvandet år efter at regeringen lovede at styrke det internationale samarbejde for at beskytte kristne og andre religiøse minoriteter, der fordrives og forfølges i blandt andet Mellemøsten.

Og nu forstærkes presset på regeringen omkring styrkelsen af tros-og religionsfriheden. Sent i tirsdags mødtes udviklingsordførerne med udenrigsminister (V) Kristian Jensen for at drøfte regeringens udviklingspolitiske strategi, som er blevet kritiseret for at negligere den udsatte tros- og religionsfrihed. På mødet blev der fra flere sider presset på for at indskrive vigtigheden af tros- og religionsfrihed i udviklingsstrategien. Det fortæller Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl.

”Det er min opfattelse, at vi får beskyttelsen af religiøse minoriteter ind i strategien. Vi drøftede det, og der er opbakning til det fra flere partier. Forfølgelse af et menneske, der har en særlig religion eller ingen religion, er et stort problem i disse år,” siger Christian Juhl.

Udviklingsordførere fra begge politiske fløje på Christiansborg bekræfter uden for citat, at der over for udenrigsministeren blev udtrykt ønske om at skrive tros- og religionsfriheden ind i udviklingsstrategien.

Generelsekretær Jonas Adelin Jørgensen fra Dansk Missionsråd har fulgt regeringens arbejde på området tæt, og han er ikke imponeret. Han nævner udenrigsminister Kristian Jensens (V) deltagelse i en ministerkonference for forfulgte religiøse minoriteter i Paris sidste år som eksempel:

”Dengang var han ret åbenmundet om, at man burde gøre noget, men i realiteten er der ikke sket noget. Selvom retorikken er den rigtige, så er aktiviteterne ikke fulgt med, og på den måde mener jeg, at indsatsen har været mangelfuld,” siger Jonas Adelin Jørgensen.

Han nævner også regeringens udviklingspolitiske strategi som udtryk for samme ærgerlige tendens.

”Der burde man kunne se aftryk fra regeringen om at styrke tros- og religionsfriheden, men læser man også det seneste udkast til strategien, så er der ikke nævnt meget andet end interreligiøs dialog. Der er altså stadig lang vej,” siger Jonas Adelin Jørgensen.

Regeringens manglende arbejde for tros- og religionsfrihed på udviklingsområdet kan forklares som led i en international tendens, forklarer seniorforsker Lars Engberg-Pedersen, der beskæftiger sig med dansk og internationalt udviklingsarbejde ved Dansk Institut for Internationale Studier.

”Der er mange interessegrupper, som lægger pres på regeringen for at få netop deres interesser tilgodeset i strategien, og generelt må man sige, at bortset fra ligestilling mellem kønnene, lægger regeringen ikke vægt på de sociale spørgsmål. Det er vækst, sikkerhed, migration og politiske rettigheder, der er i højsædet. Jeg formoder, at spørgsmål om religiøse mindretal opfattes som hørende under kategorien sociale emner, snarere end relateret til de centrale prioriteringer,” siger Lars Engberg-Pedersen.

Derudover kan skrammerne fra Muhammed-krisen også have betydet en større forsigtighed omkring religion, vurderer han.

”Selvom der var gode grunde til, at sagen udviklede sig, som den gjorde, tror jeg også, at man i ministeriet var overrasket over den kraft, som reaktionen rundt om i verden havde. Med andre ord: Reli-gionsspørgsmål kan tage overraskende og uforudsete drejninger. For et ministerium, hvis hovedformål er at slukke ildebrande og undgå problemer for Danmark, er det ret oplagt at holde lav profil, når det drejer sig om religion,” forklarer Lars Engberg-Pedersen.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) anerkender ikke, at regeringen har forsømt arbejdet med at styrke tros- og religionsfriheden:

”Regeringen arbejder aktivt for at fremme religionsfrihed og beskytte religiøse mindretal. Det gør vi blandt andet gennem EU og FN, hvor vi har finansieret en ekstra rådgiver til FN’s specialrapportør for religions- og trosfrihed. Samtidig samarbejder vi på udviklingsområdet med danske trosbaserede udviklingsorganisationer og har blandt andet interreligiøs dialog og fredelig sameksistens som et element i vores nye Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram,” skriver han i en mail til Kristeligt Dagblad.